Katharina Hofman udnævnt til Chief People Officer hos Columbus
Den 15. august tiltræder Katharina Hofman som Chief People Officer (CPO) med globalt ansvar for People & Culture. Hun har tidligere været People Team Director for EMEA og Sydamerika hos Boston Consulting Group.
Katharina Hofman kommer med mere end 20 års erfaring inden for ledelse og udvikling af HR-funktioner i en international konsulentvirksomhed, med særlig ekspertise i at drive organisatoriske forandringer på tværs af geografier.
”Som konsulentvirksomhed er vores medarbejdere vores mest værdifulde aktiv. Det er derfor afgørende, at vi tiltrækker og fastholder de bedste talenter. Med ansættelsen af Katharina byder vi velkommen til en senior HR-leder, der både har omfattende erfaring fra konsulentbranchen og en stærk strategisk tilgang til at drive organisatorisk transformation i en global virksomhed. Dette er perfekt timet til det stadie af vores vækst- og udviklingsrejse, vi befinder os i nu”, udtaler CEO Søren Krogh Knudsen.
Katharina Hofman afløser Per Fredriksson, der går på pension efter 12 år i Columbus. Udnævnelsen af Katharina Hofman kommer i forlængelse af Columbus’ nye vækststrategi, New Heights. Strategien skal styrke konsulentvirksomhedens position som strategisk og digital rådgiver for større virksomheder, og dermed fokuserer Columbus på at udvikle HR-funktionen yderligere for derved at støtte den samlede udvikling af forretningen.
For at understøtte de strategiske målsætninger har Columbus lanceret ”People First”-initiativet, som skal sikre, at Columbus tiltrækker og fastholder de bedste talenter ved at skabe et attraktivt og omsorgsfuldt arbejdsmiljø. Katharina Hofman har stor erfaring med at opbygge robuste HR-processer, skabe en stærk Employee Value Proposition (EVP) og drive succesfulde karriereudviklingsprogrammer. Samtidig kommer Katharina med en baggrund som forretningskonsulent og projektleder, som betyder, at hun har indgående indsigt i hvordan en konsulentvirksomhed opererer.
Katharina Hofman ser frem til at udvikle Columbus’ People First-fokus og støtte virksomhedens transformation:
”Jeg tror stærkt på HR’s transformative kraft i at opnå strategiske forretningsmål og glæder mig til at arbejde med et ledelsesteam, der værdsætter HR’s strategiske mandat. Columbus’ værdier og ledelsesprincipper matcher mine egne, og samtidig er Columbus på en spændende rejse, som jeg ser frem til at bidrage til”, siger Katharina Hofman.
Katharina Hofman har en tysk baggrund og har arbejdet internationalt gennem hele sin karriere. Hun har en kandidatgrad i Business Administration fra Eberhard-Karls- Universität i Tübingen, Tyskland, og har senest afsluttet en MA i kulturledelse ved City University i London.
Katharina Hofman bliver en del af Columbus’ Group Management team med direkte reference til CEO Søren Krogh Knudsen, med hovedkontoret i Ballerup som hendes primære arbejdsplads.
Kontakter
Tine RasmussenCorporate Communication Director
Tlf:+45 29690677TRA@columbusglobal.comBilleder
Columbus er en global IT-konsulentvirksomhed, der er specialiseret i at løse komplekse digitale udfordringer for kunder inden for fremstilling, detail & distribution, fødevarer og life science industrierne. Med over 1.600 medarbejdere i mere end ti lande leverer vi forretningskritiske løsninger inden for bl.a. CloudERP, Data & AI, Digital Commerce, Customer Experience & Engagement, Cybersecurity og ESG. Med hovedkontor i Danmark og tilstedeværelse over hele verden sikrer vi lokal levering af vores services på globalt plan. www.columbusglobal.com
Følg pressemeddelelser fra Columbus
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Columbus
Columbus vinder prestigefyldt pris ved Microsoft Partner Award 202424.5.2024 21:21:30 CEST | Pressemeddelelse
Columbus anerkendes for deres fremragende samarbejde med Microsoft, og deres evne til at skabe værdi hos deres kunder gennem optimal udnyttelse af Microsofts løsninger.
Columbus leverer 14% omsætningsvækst i Q1 20248.5.2024 09:15:31 CEST | Pressemeddelelse
Columbus er kommet godt fra start i 2024 med en omsætningsvækst på 14% i Q1 2024, hovedsageligt drevet af den gode udvikling i Cloud ERP og en stærk udvikling i Danmark og UK, som har mere end kompenseret for usikkerheden på det norske og svenske marked. Columbus opnåede således et tilfredsstillende driftsresultat og fastholder forventningerne til året.
Columbus overgik vækstforventningerne i 202313.3.2024 09:11:36 CET | Pressemeddelelse
2023 var et vækstår for Columbus med en omsætningsvækst på 11%, og 15% justeret for valuta og opkøb. Væksten forventes at fortsætte. De nye treårige vækstmål sigter mod at opretholde en årlig toplinjevækst på 10%, samtidig med at indtjeningen forbedres med et løft af EBITDA-marginen til 15% inden udgangen af 2026.
Columbus afgiver tilbud om opkøb af britisk e-commerce konsulenthus30.11.2023 09:56:40 CET | Pressemeddelelse
Columbus A/S har afgivet et betinget tilbud om køb af Endless Gain Ltd., som er førende indenfor konverteringsoptimering (CRO) med fokus på at forbedre den digitale kundeoplevelse i detailbranchen.
Stærkt Q3-regnskab, nye ambitiøse vækstmål for 2024-2026 samt nyt fokus på Life Science15.11.2023 09:13:36 CET | Pressemeddelelse
I tredje kvartal 2023 leverede Columbus endnu en gang en flot organisk toplinjevækst på 15% (korrigeret for opkøb og valuta) og fremgangen i driftsresultatet (EBITDA) blev på hele 28%. Der er nu skabt et solidt fundament for den kommende strategiperiode – New Heights – som især vil fokusere på et løft af profitabiliteten med et mål for EBITDA-marginen på 15% ved udgangen af 2026. Columbus forventer i tillæg en gennemsnitlig årlig toplinjevækst på 10% i 2024-2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum