DI: Temu fortsætter fremmarchen i Danmark
14.8.2024 08:48:39 CEST | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse
Den kinesiske webshop Temu stormer trods omfattende kritik frem i Danmark og ligger nu på andenpladsen på top 10 over danskernes foretrukne webshops. Det viser en ny analyse fra Dansk Industri af danskernes indkøbsvaner på nettet.

- Temus vilde markedsføring med onlineannoncer overalt har givet pote. Samtidig tilbyder Temu gratis fragt og sammen med meget lave priser vejer det tungt hos forbrugerne i alle aldre, siger branchedirektør Jacob Kjeldsen, DI Handel, som er Dansk Industris branchefællesskab for handelsvirksomheder.
Den kinesiske webshop har med placeringen som nummer to på top 10 over danskernes foretrukne webshop, slået danske Matas af pinden. Øverst på top 10-listen ligger tyske Zalando, der sælger sko og tøj, som er de produkter, danskerne køber mest af på nettet.
To kinesiske webshops i top-10
En anden stor kinesisk webshop, Shein, er også med i top 10 og indtager en sjetteplads. DI’s undersøgelse er foretaget i årets andet kvartal.
- Temu har udbygget sin position på det danske marked og er rykket fra en tredjeplads i årets start til nu en andenplads på top 10. Det er sket samtidig med virksomheden har været genstand for omfattende debat i medierne med kritik af produktsikkerheden og unfair konkurrence – det ser ud til at være prellet af på forbrugerne herhjemme, siger Jacob Kjeldsen.
Netop deres markedsføring og forretningsmetoder har været genstand for en fælleseuropæisk klage fra de europæiske forbrugerorganisationer, heriblandt Forbrugerrådet TÆNK.
Temu er på baggrund af deres størrelse blevet kategoriseret som en ”Very Large Online Platform”, hvilket indebærer, at de skal leve op til flere og strengere krav til platformen og produkterne, der sælges via Temu. Samtidig er det nu EU-kommissionen, der er ansvarlig for håndhævelsen af reglerne for Temu.
EU kræver svar fra Temu
- Temu bliver en større og større spiller på det danske marked. Derfor er det vigtigt, at Temu – ligesom andre online markedspladser – skal overholde de nye og strammere europæiske regler, der netop er trådt i kraft. Vi er derfor glade for, at EU-kommissionen allerede har krævet svar fra Temu om deres forretningspraksis – og inden oktober skal de leve op til reglerne eller risikere en stor straf, siger Jacob Kjeldsen.
EU’s Digital Services Act trådte i kraft i februar 2024, og det nye regelsæt stiller flere krav til store online platforme, når det kommer til bl.a. forbrugersikkerheden. Hvis en stor online platform ikke overholder reglerne, så kan EU-kommissionen give onlineplatforme som Temu en bøde på op til 6 procent af den årlige omsætning.
DI's undersøgelse om danskernes e-handel Q2 2024 er vedhæftet denne pressemeddelelse
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos presserådgiver Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk
Billeder
Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI med kraftig opfordring: Opdatér jeres systemer NU - ikke i morgen21.10.2026 17:20:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er fundet to meget alvorlige sårbarheder i et af de mest udbredte programmeringssprog bag hjemmesider, webshops og webportaler - de såkaldte PHP-systemer. DI opfordrer alle virksomheder, der bruger PHP til at opdatere dem nu.
DI: Genåbning af elnettet er godt nyt, men regeringen har stadig ikke forstået problemets alvor21.10.2026 10:02:06 CEST | Pressemeddelelse
Det er godt og helt nødvendigt, at Energinet nu igen åbner for netadgang for samfundskritiske funktioner og virksomheder, der skal elektrificere. Men den akutte håndtering ændrer ikke ved det grundlæggende problem. Danmark mangler elnet, og regeringens politiske svar lader fortsat vente på sig. - Det er både godt og nødvendigt, at Energinet nu kan komme videre med nettilslutninger til virksomheder, der vil elektrificere og til samfundskritiske funktioner. Alt for mange investeringer har været sat i bero, fordi virksomhederne ikke har kunnet få afklaret, om de kunne få strøm. Det har været en helt uholdbar situation, siger Troels Ranis, direktør i DI Energi. Men dagens melding løser kun den akutte situation. Den skaber ikke den ekstra netkapacitet, som Danmark får brug for i takt med elektrificeringen af virksomheder og samfund. Regeringen vil tidligst tage fat på en samlet energiinfrastrukturplan i 2027. Men det er alt for sent, lyder det fra energidirektøren: - Politikerne og særligt
DI: Aftaler lukkes på stribe til dansk-vietnamesisk business forum20.10.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
15 samarbejdsaftaler mellem vietnamesiske og danske virksomheder er i dag blevet skrevet under til business forum i forbindelse med det vietnamesiske statsbesøg i Danmark.
DI og State of Green: Biodiversitetskrisen rammer også erhvervslivet: Danske virksomheder tager løsninger med til COP1720.10.2026 09:57:21 CEST | Pressemeddelelse
Tabet af biodiversitet er en udfordring for virksomheder, der er afhængige af naturens ressourcer. Derfor deltager flere danske virksomheder og Dansk Industri i FN's biodiversitetstopmøde, COP17, der begyndte i går og løber frem til slutningen af oktober.
DI: Vigtigt strategisk løft af partnerskabet mellem Danmark og Vietnam19.10.2026 18:08:47 CEST | Pressemeddelelse
Det nye omfattende strategisk partnerskab med Vietnam er en vigtig milepæl, som kan bidrage til at fjerne barrierer og skabe nye muligheder for danske virksomheder i en af Asiens hurtigst voksende økonomier, lyder det fra Dansk Industri.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

