CEO for Danmarks nye AI supercomputer-initiativ udpeget
Novo Nordisk Fonden og Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) er glade for at kunne meddele, at Nadia Carlsten er blevet udnævnt som CEO for Danish Centre for AI Innovation A/S (DCAI), der skal eje og drive Danmarks første AI-supercomputer, Gefion.

Det offentlig-private initiativ, som er et samarbejde med NVIDIA, blev annonceret i marts. Målet med DCAI er gøre brugeren i stand til at accelerere AI-baseret forskning og innovation inden for vigtige områder, som spænder fra sundhed og life science til kvanteteknologi og grøn omstilling og derigennem understøtte udviklingen af innovative løsninger på nogle af de største problemer, verden står overfor.
Nadia Carlsten har stor ekspertise inden for AI, kvanteteknologier og machine learning og over 20 års erfaring med ledelse og teknologiudvikling. Hun har stået i spidsen for udviklingen og lanceringen af Amazons første kvantecomputerydelser og brugte mere end to år på at udvikle nye produkter og strategier hos SandboxAQ, et Google-spinout, der bruger AI og kvanteteknologi til at løse globale udfordringer.
Hun er uddannet fra University of Virginia og har en ph.d. i ingeniørvidenskab fra University of California, Berkeley, hvor hun også studerede ved Haas School of Business.
”Kombinationen af en stærk videnskabelig baggrund og stor erfaring med at omsætte det utrolige potentiale i nye teknologier – især AI og kvanteteknologi – til løsninger i den virkelige verden gør Nadia Carlsten til den helt rigtige person til at stå i spidsen for dette initiativ,” siger Mads Krogsgaard Thomsen, CEO for Novo Nordisk Fonden. ”Hendes globale udsyn vil også være med til at sikre, at den viden og innovation, der udvikles på DCAI, får betydning langt uden for Danmark.”
Peder Lundquist, CEO for EIFO, siger: ”Vi er meget stolte over at kunne ansætte en person med Nadia Carlstens kompetencer og evner som CEO. For mig understreger det DCAI’s betydning og potentiale. Med sin stærke forretningsbaggrund fra både Amazon og SandboxAQ er hun den perfekte kandidat til at sikre, at DCAI bliver en stærk platform for danske virksomheder, og at banebrydende AI-baseret forskning bliver omsat til kommercielt rentable løsninger. AI er et strategisk fokus for EIFO, og jeg ser meget frem til vores fremtidige samarbejde.”
Nadia Carlsten udtaler: ”Jeg er begejstret over at påtage mig rollen som CEO for DCAI og stå i spidsen for dette banebrydende initiativ inden for AI-teknologi. Gefion er ikke bare en af verdens mest avancerede AI-supercomputere, den vil også være en katalysator for yderligere innovation. Vores mål er at levere stærke AI-platforme og -løsninger, der kan bygge bro mellem avanceret hardware og praktisk anvendelse, og jeg ser frem til at arbejde tæt sammen med vores kunder om at udnytte AI til at udforske nye grænser og åbne op for den næste bølge af teknologiske fremskridt.”
Optimeret til store projekter ved hjælp af AI
Nadia Carlsten skal stå i spidsen for et voksende team af DCAI-medarbejdere, som vil begynde at blive ansat senere i år. Hun vil også have det overordnede ledelsesmæssige og økonomiske ansvar for DCAI og arbejde tæt sammen med Novo Nordisk Fonden, EIFO og NVIDIA.
Når centret er oppe at køre, vil kunder fra den offentlige og private sektor i Danmark – herunder universiteter og virksomheder – kunne få adgang til en avanceret NVIDIA AI-supercomputer, der er optimeret til store projekter ved hjælp af AI, samt verdensførende NVIDIA softwareplatforme, træning og ekspertise. Nærmere oplysninger om priser og adgangsprocessen kommer senere i 2024.
Senere i år starter en pilotfase. Projekter, der er tilstrækkeligt modne, vil kunne starte i denne fase, hvor brugerne så vil give værdifuld feedback. Målet er at tilbyde bredere adgang i første halvdel af 2025, mens en løsning til projekter, der involverer følsomme data, kommer senere.
Kontakter
Novo Nordisk Fonden:
Judith Vonberg, Communications Specialist (Danmark), jvo@novo.dk
EIFO:
Søren Weber Stendal, Principal Communication Consultant, (+45) 20 19 45 21, sws@eifo.dk
Billeder

Om Novo Nordisk Fonden
Novo Nordisk Fonden blev etableret i 1924 som en dansk erhvervsdrivende fond, der støtter videnskabelige, humanitære og sociale formål. Fondens vision er at fremme menneskers sundhed samt samfundets og planetens bæredygtighed. Fonden arbejder for at styrke forskning og innovation inden for forebyggelse og behandling af kardiometaboliske sygdomme samt infektionssygdomme. Derudover søger den at bidrage til udvikling af viden og løsninger, der understøtter den grønne omstilling af samfundet.
Om EIFO, Danmarks Eksport- og Investeringsfond
EIFO er Danmarks nationale erhvervsfremmende bank og officielle eksportkreditinstitut i én og samme finansielle institution. Med et samlet engagement på over DKK 150 milliarder og aktiviteter i mere end 100 lande tilbyder EIFO finansielle løsninger til danske virksomheder og deres globale partnere, ligesom vi investerer i startups og fonde. Vi arbejder for at åbne døre for global forretning, skubbe på den grønne omstilling, løfte innovative teknologier og bidrage til Danmarks sikkerhed. Med risikovillig finansiering baner vi vejen for dem, der tør tænke større. Læs mere på www.eifo.dk.
Følg pressemeddelelser fra Novo Nordisk Fonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Novo Nordisk Fonden
Rammerne er klar for Novo Nordisk Fondens støtte til at skabe et grønnere Danmark med Den Grønne Trepart7.2.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Novo Nordisk Fonden og regeringen har nu aftalt, hvordan fondens støtte på 10 mia. kr. skal udmøntes til grøn omstilling inden for rammerne af Den Grønne Trepart.
Novo Nordisk Fonden uddelte 10 mia. kr. til gavn for menneskers og planetens sundhed i jubilæumsåret 202430.1.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
I 2024 fejrede Novo Nordisk Fonden sit 100-års jubilæum og nåede en ny milepæl, da fonden uddelte tæt på 10,1 mia. kr. I alt støttede fonden tæt på 1.800 nye projekter, der har til formål at forbedre menneskers sundhed og samfundets og planetens bæredygtighed.
Stor pris til kræftforsker der excellerer inden for kunstig intelligens23.1.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Professor og overlæge Ismail Gögenur hædres med Marie & August Krogh Prisen 2025 for hans innovative tilgang og store bidrag til kræftforskning. Med fokus på skræddersyet patientbehandling og brug af kunstig intelligens har han gjort markante fremskridt inden for klinisk forskning med stor betydning for patienterne.
Campus Kalundborg tager næste skridt for at blive et førende knudepunkt for uddannelse, forskning og innovation inden for biobaseret produktion og biosolutions16.1.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der er bevilget 320 millioner kroner til udvikling af en nyt campus, som skal danne rammen om et tæt samarbejde mellem adskillige uddannelsesinstitutioner og samtidig give de studerende erfaring fra den virkelige verden gennem et tæt samspil med erhvervslivet.
Danmarks biobaserede produktion skal op i gear18.12.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nyt omfattende initiativ på DTU skal accelerere udviklingen af biosolutions, der kan styrke Danmarks position inden for biobaseret økonomi. Novo Nordisk Fonden støtter tiltaget med 1 mia. kr.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum