Holger Rune er ny ambassadør for Børns Vilkår
Den danske tennisstjerne skal indsamle penge til BørneTelefonen og understøtte Børns Vilkårs budskaber om børn og unges trivsel og udfordringer i Danmark.
Den danske tennisspiller Holger Rune er ny ambassadør for Børns Vilkår og vil fremover bruge sin stemme og platform til at fremme organisationens arbejde for børn og unge i Danmark.
Holger Rune har tidligere støttet Børns Vilkår og BørneTelefonen – senest da han i marts donerede penge for hvert servees, han lavede i Masters-turneringen Indian Wells. Nu har samarbejdet mellem Børns Vilkår og Holger Rune udviklet sig til et fast ambassadørskab, hvor Holger Rune løbende vil være med til at iværksætte initiativer og dele Børns Vilkårs budskaber og indsigter om børns og unges trivsel.
Dermed har samarbejdet om at indsamle penge i én tennisturnering udviklet sig til et mere forpligtende partnerskab, og det betyder meget for Holger Rune at kunne bidrage til at sætte fokus på området.
”Jeg er virkelig glad for og stolt af at være blevet ambassadør for Børns Vilkår. Det er en organisation, som udfører et stort og meget vigtigt stykke arbejde for udsatte børn i Danmark. Alle børn har ret til en tryg barndom og en voksen at tale med, så det betyder meget for mig, at jeg kan være med til at støtte Børns Vilkår og forhåbentlig gøre en forskel,” siger Holger Rune.
For den danske tennisstjerne er valget af Børns Vilkår ikke tilfældigt. Børns forudsætninger og muligheder for at leve et godt liv er et særligt fokusområde for Holger Rune.
”Jeg er meget bevidst om den gode opvækst og barndom, jeg selv har haft, og jeg er taknemmelig for de mange muligheder, det har givet mig. Desværre er det ikke alle, der er så privilegerede, og det gør et virkelig stort indtryk på mig, når jeg hører om børn, der er udsat for svigt. Derfor er det her en hjertesag for mig at kunne støtte Børns Vilkår og sætte fokus på det her vigtige område,” siger Holger Rune.
Børns Vilkår er taknemmelig for, at Holger Rune har valgt at bruge sin platform til at udbrede organisationens budskaber.
”Vi er glade for at kunne tage dette næste skridt i samarbejdet. Vi ved, at børn og unges trivsel fylder meget for Holger Rune, og vi er taknemmelige for, at så stort et sportsnavn vil hjælpe os med at sætte fokus på børn og unges trivsel i Danmark,” siger Lisbet Christoffersen, chef for kommunikation, engagement og presse hos Børns Vilkår.
Kontakter
Pressetelefon
Tlf:20204459bornsvilkar.dkFølg pressemeddelelser fra Børns Vilkår
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Børns Vilkår
Børn og unge havde over 64.000 samtaler med BørneTelefonen og HØRT i 202414.1.2025 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Børn og unge havde 64.057 samtaler med Børns Vilkårs døgnåbne rådgivningslinjer BørneTelefonen og HØRT i 2024. Det svarer til en samtale hvert 8. minut og er det højeste antal samtaler nogensinde. Samtalerne handlede om alt fra venskaber til vold i hjemmet.
BørneTelefonen og HØRT gør klar til endnu en travl jul med tunge samtaler med børn og unge22.12.2024 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Julen kan være en lang og svær højtid at komme igennem for børn og unge i familier med konflikt, vold og misbrug. Sidste år havde BørneTelefonen og HØRTs frivillige rådgivere knap 1.300 samtaler med børn og unge i juledagene, og forventningen er, at behovet bliver mindst lige så stort i år.
19 stærke profiler bliver ambassadører for Børns Vilkår2.12.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Stærke personligheder fra bl.a. musik-, sports- og medieverdenen skal fremover hjælpe Børns Vilkår med at gøre en forskel for børn og unge i Danmark.
Børns Vilkår bakker op om fotoudstilling i Odense: Om man er 21 eller 70 år, kan vold i barndommen stadig gøre ondt28.11.2024 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det er skadeligt, når børn og unge er udsat for vold i hjemmet, og konsekvenserne kan præge dem langt ind i voksenlivet. Det illustrerer Børns Vilkår gennem 22 portrætfortællinger skabt af dokumentarfotograferne Andreas Haubjerg og Louise Herrche Serup i en fotoudstilling på Platanhaven i Odense.
Børns Vilkår skal have ny bestyrelsesformand18.11.2024 14:16:31 CET | Pressemeddelelse
Formand for Børns Vilkårs hovedbestyrelse, Peter Bartram, takker af ved organisationens næste generalforsamling til foråret 2025. Børns Vilkår indleder allerede nu en proces for at finde en egnet kandidat til at tage over.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum