Børn og unge havde over 64.000 samtaler med BørneTelefonen og HØRT i 2024
Børn og unge havde 64.057 samtaler med Børns Vilkårs døgnåbne rådgivningslinjer BørneTelefonen og HØRT i 2024. Det svarer til en samtale hvert 8. minut og er det højeste antal samtaler nogensinde. Samtalerne handlede om alt fra venskaber til vold i hjemmet.

Det blev endnu et travlt år på Børns Vilkårs døgnåbne rådgivningslinjer BørneTelefonen og HØRT. I alt havde de frivillige rådgivere 64.057 samtaler med børn og unge, som henvendte sig på alle tider af døgnet for at tale med en voksen om deres tanker og bekymringer. Det er 528 flere samtaler end året før og svarer til en samtale hvert 8. minut hele døgnet året rundt.
Blandt de hyppigste henvendelsesårsager var bekymringer om venskaber, forelskelse, psykiske lidelser og diagnoser og selvskade.
182 samtaler var så akutte, at barnet gik med til at få tilkaldt f.eks. ambulance, politi eller social døgnvagt.
”Det er ofte samtaler med børn og unge, som har konkrete planer om eller rent faktisk er i færd med at prøve at tage deres eget liv, og hvor det er helt afgørende, at vi får hurtig hjælp ud til dem. Som regel lykkes det at få barnet til at tilkalde hjælp, eller også opgiver de deres anonymitet, så vi kan få hurtig hjælp frem til dem,” siger direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl.
Vold fylder i mange samtaler
Hver fjerde samtale i 2024 handlede om emner relateret til psykisk mistrivsel som f.eks. selvskadende adfærd, selvmordstanker og ensomhed. Særligt i samtalerne med unge på HØRT fyldte ensomhed meget med en andel af samtalerne på 8,1 procent.
Også i 2024 oplevede rådgiverne mange henvendelser om fysisk og/eller psykisk vold. 27,1 procent af i alt 3.524 samtaler om omsorgssvigt med børn og unge under 18 år omhandlede vold begået af primære omsorgspersoner.
”Det er desværre ikke overraskende – men dog meget bekymrende - at vi har haft endnu et år med så mange samtaler om vold. De børn og unge, der henvender sig om vold fra deres primære omsorgspersoner, er ofte meget bange, ikke mindst for at tale højt om det, de udsættes for. Det kræver derfor ofte også flere samtaler, før et barn eller en ung har mod på, at vi laver en underretning og skaffer hjælp,” siger Rasmus Kjeldahl.
Udover at rådgive børn og unge på BørneTelefonen og HØRT driver Børns Vilkår også ForældreTelefonen, som havde mere end 6.700 samtaler i 2024. Børns Vilkår tilbyder ligeledes gratis bisiddere til børn og unge, der skal til møde i kommunen eller Familieretshuset. I 2024 var der 872 nye bisiddersager, hvilket er det højeste antal nogensinde.
Kontakter
Pressetelefon
Tlf:20204459bornsvilkar.dkFølg pressemeddelelser fra Børns Vilkår
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Børns Vilkår
Landsdækkende kampagne til unge i nattelivet ruller ud igen15.10.2025 06:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Om natten, når de fleste sover, kontakter unge Børns Vilkårs anonyme rådgivningslinje HØRT. De tunge temaer som konflikter i relationer, selvmordstanker og vold fylder langt mere end om dagen. For andet år i træk er HØRT derfor til stede i nattelivet på garderobemærker, så flere unge opdager, at der døgnet rundt er en lyttende voksen at række ud til.
Ny undersøgelse: Reklamer på sociale medier presser børn til at bruge penge for at passe ind6.10.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Reklamer fylder næsten halvdelen af de opslag, børn møder, når de debuterer på sociale medier, og trends skifter med lynets hast. Det puster til en forbrugskultur, der efterlader nogle børn uden for fællesskabet. Hvert fjerde barn har således følt sig presset til at købe noget bestemt for at blive accepteret. Sådan lyder nogle af konklusionerne i en rapport, Børns Vilkår offentliggør i dag.
Over 120.000 børn og voksne bager for BørneTelefonen1.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Børns Vilkårs populære indsamlingsbegivenhed Bag for BørneTelefonen skydes i gang 1. oktober og møder igen i år kæmpe opbakning fra skoler, dagtilbud, virksomheder, foreninger og familier over hele landet.
Stor interesse i Aalborg for at blive frivillig rådgiver på BørneTelefonen og HØRT25.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere end 70 frivillige bosat i Nordjylland har på kort tid meldt sig som rådgivere på BørneTelefonen og ungerådgivningen HØRT. De mange frivillige får base på Børns Vilkårs nye kontor, der officielt åbner i dag, torsdag d. 25. september, midt i Aalborg.
Børns Vilkår bakker op om fotoudstilling i Aalborg: Om man er 21 eller 70 år, kan vold fra barndommen stadig gøre ondt20.9.2025 07:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er skadeligt, når børn og unge er udsat for vold i hjemmet, og konsekvenserne kan præge dem langt ind i voksenlivet. Det illustrerer Børns Vilkår gennem 22 portrætfortællinger skabt af dokumentarfotograferne Andreas Haubjerg og Louise Herrche Serup i en fotoudstilling ved C.W. Obels Plads i Aalborg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum