SDU-forskere finder lovende våben mod visse typer antibiotikaresistente bakterier
14.8.2024 10:09:41 CEST | Syddansk Universitet | Pressemeddelelse
Forskere fra Syddansk Universitet har opdaget en ny kombination af stoffer, som ser ud til at kunne bekæmpe en række bakterier, der forårsager bl.a. mavesår og urinvejsinfektioner. Bakterierne udvikler i stigende grad antibiotikaresistens, og flere af dem er på WHO’s liste over prioriterede patogene bakterier.

Mavesår, blærebetændelse, nyresten, blæresten, mavekræft …
Det er bare nogle af de sygdomme, som de såkaldte ureolytiske bakterier er kendt for at kunne medføre.
Og som om listen over dårligdomme ikke skulle være nok, så er bakterierne ovenikøbet meget svære at bekæmpe, ikke mindst fordi flere og flere af dem bliver resistente over for antibiotika.
Men nu har forskere fra Syddansk Universitet (SDU) måske fundet et nyt våben mod de ureolytiske bakterier.
Det potentielt skadelige ved ureolytiske bakterier er, at de producerer et enzym kaldet urease, som nedbryder urinstof til ammoniak. Bakterierne kan derefter bruge ammoniakken som nitrogenkilde til at vokse. Ammoniak er desuden basisk, og derfor bruger nogle ureolytiske bakterier også ammoniak til at forhøje pH-værdien lokalt, så de kan overleve steder, hvor der normalt er meget surt, f.eks i mavesækken.
Allerede tilbage i 1980’erne fandt man ud af, at man med lægemidlet acetohydroxamsyre (AHA) kan hæmme den proces, fordi AHA er en såkaldt ureasehæmmer. Problemet er bare, at AHA kan have en lang række bivirkninger, heriblandt kvalme, blodmangel, depression, angst og hårtab.
Forskerne i Odense har imidlertid fundet ud af, at man ved at kombinere AHA med garvesyre, som er et naturstof fra planter, og en lav koncentration af fluorid, som også er en ureasehæmmer, opnår en meget mere effektiv bekæmpelse af de ureolytiske bakterier. Derved kan man reducere mængden af AHA-lægemidlet markant og derved også nedsætte risikoen for bivirkninger.
Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Heliyon og skrevet af Simon Svane og Henrik Karring fra Det Tekniske Fakultet og Mie C. Lyngsie og Janne K. Klitgaard fra Det Naturvidenskabelige Fakultet.
- Vores forskning tyder på, at grunden til den kraftige hæmning af urease-enzymet og bakteriernes vækst, når de behandles med både AHA og fluorid, er, at AHA og fluorid kan binde og hæmme urease-enzymet samtidig, forklarer Simon Svane, der er ph.d. og specialkonsulent på Institut for Grøn Teknologi og en af forskerne bag opdagelsen.
Forsøgene er hidtil kun lavet i laboratoriet. Derfor er det stadig for tidligt at sige, om man faktisk vil kunne behandle mennesker med infektioner med en kombination af AHA, fluorid og garvesyre i lave koncentrationer.
Men forskerne er optimistiske og har også patentbeskyttet opdagelsen.
- Vi håber at vores fremadrettede forskning vil vise, at en kombinationsbehandling med lave koncentrationer af AHA, fluorid og garvesyre er en effektiv behandling af forskellige typer infektioner forårsaget af ureolytiske bakterier, siger Henrik Karring, professor på Institut for Grøn Teknologi.
FAKTA
Forskere fra Institut for Grøn Teknologi på Det Tekniske Fakultet og Institut for Biokemi og Molekylær Biologi på Det Naturvidenskabelige Fakultet har fundet ud af, at en kombination af acetohydroxamsyre (AHA), garvesyre og fluorid effektivt kan bekæmpe ureolytiske bakterier.
Ureolytiske bakterier, som f.eks. den meget udbredte Helicobacter pylori, som kan give mavesår og mavekræft, samt Proteus mirabilis og Klebsiella pneumoniae, som kan give urinvejsinfektioner og dannelse af sten i urinvejene, bliver i stigende grad resistente over for antibiotika. Flere af de ureolytiske bakterier er også på WHO’s liste over prioriterede patogene bakterier, som kræver særlig opmærksomhed i forhold til folkesundheden.
Kombinationen af AHA, garvesyre og fluorid er stadigvæk kun forsøgt i et laboratorium, men forskerne har store forhåbninger til, at det kan bruges som lægemiddel og har derfor også patentbeskyttet opdagelsen.
Kontakter
Henrik Karring, professor
Tlf. +45 21356350
Mail: hka@igt.sdu.dk
Simon Svane, specialkonsulent
Tlf. +45 65507429
Mail: sims@igt.sdu.dk
Billeder
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
SDU vil uddanne sundhedsøkonomer til velfærdens svære prioriteringer10.2.2026 12:04:21 CET | Pressemeddelelse
Ny kandidatuddannelse i sundhedsøkonomi skal imødekomme behovet for analyser og et bedre grundlag for beslutninger på fremtidens sundheds- og velfærdsområde.
Dybhavets mikrober får uventet energiboost9.2.2026 11:51:33 CET | Pressemeddelelse
Nyt studie gør op med forestillingen om, at dybhavet er en “næringsørken”, og det ændrer vores forståelse af havets kulstofkredsløb.
Ny professor vil styrke forskning i leversygdomme tæt på patienterne5.2.2026 14:06:10 CET | Pressemeddelelse
Mette Munk Lauridsen er udnævnt til professor i intern medicin med speciale i mave-, tarm- og leversygdomme ved Syddansk Universitet. Hun har sin daglige kliniske tilknytning til Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg og Grindsted.
Hospitalssenge skal lære af elbiler og sende strøm tilbage i batteriet4.2.2026 09:36:17 CET | Pressemeddelelse
Et nyt dansk forskningsprojekt vil overføre teknologien fra elbiler til hæve-sænk-borde og hospitalssenge. Ved at designe motor og elektronik som én samlet enhed vil forskere og industri reducere energitabet og gøre det muligt at lade batteriet op hver gang udstyret kører nedad.
Celler har en indbygget bremse for DNA-kopiering – og det kan få betydning for kræftbehandling28.1.2026 17:00:00 CET | Pressemeddelelse
SDU-forskere har identificeret en ny mekanisme, der styrer DNA’s evne til at kopiere sig – og dermed en celles evne til at dele sig. Da kræftceller er kendetegnet ved aggressiv celledeling, er denne opdagelse vigtig for kræftforskningen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


