Nyt arrangement skal inspirere til et sundere og gladere seniorliv
13.8.2024 12:11:11 CEST | Fredensborg Kommune | Pressemeddelelse
Kulturudvalget sætter fokus på kultur og sundhed for seniorer ved arrangement i Egedal Byens Hus den 3. september 2024 kl. 14-17
Vidste du, at deltagelse i kulturaktiviteter øger hjernens kognitive funktion og hukommelse? At det mindsker risikoen for demens og neurologiske lidelser? At det forebygger depression, ensomhed og øger livsglæde og trivsel hos den enkelte? Hvis ikke - så er her en enestående mulighed for at blive klogere på kulturens gavnlige egenskaber.
Kulturudvalget i Fredensborg Kommune inviterer alle borgere på 60 år og derover til et inspirerende arrangement med fokus på kultur og sundhed. Arrangementet finder sted den 3. september 2024 fra kl. 14-17 i Egedal Byens Hus.
Programmet byder på spændende oplæg og workshops, hvor deltagerne får mulighed for at prøve kræfter med forskellige kulturelle aktiviteter.
Cand. mag i Moderne Kultur og Kulturformidling Eva Hjelms, der er med i formandskabet for temagruppen om kultur og sundhedsfremme i WHO´s netværk - Sund By Netværket, holder oplæg om, hvad deltagelse i kulturaktiviteter betyder for folk, der snart kan eller har set pensionsalderen i øjnene, og hvordan kultur kan integreres i hverdagen i seniorlivet for at fremme sundhed og trivsel.
Efterfølgende skal deltagerne selv opleve, hvad det giver dem at deltage i kulturaktiviteter, når der inviteres til historisk byvandring i Kokkedal eller workshops i keramik, maleri og tegning, tai chi, qigong, gospel. Det er de lokale foreninger Fredensborg Kreatek, Fredensborg Ny Kunstforening, TaiChi4You og Rungsted Gospel, der byder ind med workshops og kreative udfoldelser.
Formanden for Kulturudvalget i Fredensborg Kommune, Ulla Hardy-Hansen, fortæller om baggrunden for arrangementet:
"Det er vigtigt at have fokus på, hvordan kultur kan spille en positiv rolle for seniorers sundhed og mentale velbefindende. Kulturelle aktiviteter giver ikke kun glæde og underholdning, men også en række sundhedsmæssige fordele, som er med til at øge livskvaliteten for vores seniorborgere. Det vil vi i Kulturudvalget gerne sætte fokus på og forhåbentlig inspirere til, at man udforsker kommunens rige forenings- og kulturliv efterfølgende".
Arrangementet er åbent for alle borgere over 60 år og tilmelding sker efter "først til mølle"-princippet. Der er plads til 120 deltagere. Tilmelding kan ske via www.fredensborg.dk/kultur-og-sundhed-for-seniorer
For yderligere information eller spørgsmål om tilmelding, kontakt kultur@fredensborg.dk.
Kontakter
Udvalgsformand Ulla Hardy-Hansen (FSK) tlf. 50 83 63 49
Følg pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Unge i Fredensborg kan søge rejselegat: Nye oplevelser, stærkere fællesskaber og tid til hinanden27.3.2026 08:05:40 CET | Pressemeddelelse
Fredensborg Kommunes Venskabsbyforum åbner nu for ansøgninger til årets rejselegat for unge. Rejselegatet skal give unge under 25 år mulighed for at rejse ud til en af kommunens venskabsbyer i andre lande – alene eller sammen med venner – og komme hjem med oplevelser, der giver energi, nye perspektiver og styrker fællesskaber
Ny økonomichef i Fredensborg Kommune24.3.2026 14:35:56 CET | Pressemeddelelse
Den 1. maj tiltræder cand.polit. Mikkel Flatau jobbet som økonomichef i Fredensborg Kommune
Ny arbejdstidsaftale mellem Fredensborg Lærerkreds og Fredensborg Kommune sætter fokus på trivselsarbejde16.3.2026 09:28:31 CET | Pressemeddelelse
Forenklinger og nye timer til trivselsarbejde er vigtige elementer i den nye treårige arbejdstidsaftale
Nye velkomststandere på rådhuset øger tilgængeligheden9.3.2026 13:22:08 CET | Pressemeddelelse
Hvis man er svagtseende, bruger kørestol eller har brug for personlig assistance, er det blevet nemmere at få hjælp på Fredensborg Rådhus
Regionen overtager ansvaret for de midlertidige pladser på Skovgården4.3.2026 12:33:51 CET | Pressemeddelelse
Der bliver også fremover et lokalt tilbud på Skovgården i Fredensborg Kommune til borgere, som har brug for genoptræning og rehabilitering i trygge rammer
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum