Langdistancekontakt mellem dykkende Grønlandshvaler
Anvendelse af kaosteori på hvalers bevægelser har vist en 24-timers dykningscyklus, som foregik synkront mellem hvaler på 100 kilometers afstand.
Grønlandshvalerne er blandt verdens største og længstlevende pattedyr. De spiller en afgørende rolle i de arktiske oceaners økosystemer, men alligevel ved vi stadig relativt lidt om deres fouragerings- og dykkeadfærd. Nu, i en artikel, der skal offentliggøres i tidsskriftet Physical Review Research, har et hold af forskere fra Japan, Grønland og Danmark opdaget mønstre i hvalernes adfærd, der kan give os spor om, hvordan de fouragerer og socialiserer.
Forskerholdet har gjort den overraskende opdagelse, at to grønlandshvaler dykkede i synkroni over en uge ad gangen, selv når de var omkring hundrede kilometer fra hinanden.
Akustisk flok-teori
De to hvaler — en hun og en af ukendt køn — var nogle gange så tæt som fem kilometer fra hinanden og nogle gange hundreder af kilometer fra hinanden, men indenfor 100 km timede de nøje deres dyk i op til en uge, selvom de dykkede til forskellige dybder.
"Uden direkte observationer, såsom lydoptagelser fra de to hvaler samtidig, er det ikke muligt at afgøre, om individerne kommunikerede med hinanden," siger professor Jonas Teilmann fra Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet. ”Vores observationer af den synkrone adfærd under overfladen kan være det første bevis, der støtter den akustiske flok-teori om langtrækkende signalering hos bardehvaler, som blev foreslået af Payne og Webb tilbage i 1971."
Synkroniseringen blev observeret, når de var inden for akustisk rækkevidde af hinanden, hvilket kan overstige 100 kilometer. Forskerne benyttede små dykkeloggere der også angav hvalernes position via satellit. Dataloggerne kunne dog ikke optage lydene fra hvalerne for at afgøre, om de interagerede, da det stadig er en teknisk udfordrende opgave i isfyldte farvande.
12 mærkede hvaler
Lektor Evgeny A. Podolskiy fra Arctic Research Center, Hokkaido University, professor Jonas Teilmann fra Institut for Økosystem, Aarhus Universitet, og professor Mads Peter Heide-Jørgensen fra Institut for Fugle og Pattedyr, Grønlands Naturinstitut, har studeret 144 dages dykkeoptegnelser fra 12 grønlandshvaler, der er blevet mærket i Diskobugten i Vestgrønland.
Fordi hvalernes dykkeadfærd kan ses som en kaotisk, selvopretholdende svingning, der balancerer behovet for føde på dybder med behovet for ilt ved overfladen, brugte forskerne en dynamisk systemkaosmetode til at afsløre mønstre i den tilsyneladende uordnede kollektive adfærd.
"Vi fandt, at grønlandshvalerne dykker dybere om dagen i foråret, hvor denne dykkeadfærd er i åbenbar synkroni med deres vertikalt migrerende bytte," siger Heide-Jørgensen. "Indtil nu har dette ikke været vist for foråret og er stadig i modstrid med deres adfærd om efteråret."
Deres analyse afslørede en 24-timers dykkecyklus om foråret, hvor hvalerne dykker dybest om eftermiddagen for at følge den daglige bevægelse af deres bytte væk fra overfladen om dagen og tættere ved overfladen om natten, et fænomen kendt som den vertikale døgn-migration.
"Muligheden for akustisk forbundne hvaler, som tilsyneladende dykker alene, men faktisk er sammen, er forbløffende. Vores studie identificerer en ramme for at studere den sociale adfærd hos sådanne kaotisk bevægende havdyr, og vi opfordrer forskere til at indsamle flere samtidige mærkningsdata for at bekræfte, om vores fortolkning er generel for grønlandshvaler og andre arter af hvaler," konkluderer Podolskiy.
Original Artikel:
Evgeny A. Podolskiy, Jonas Teilmann, Mads Peter Heide-Jørgensen. Synchronization of bowhead whales. Physical Review Research. Offentliggøres den 15. August 2024.
Finansiering:
Denne forskning blev støttet af Grønlands Naturinstitut, Kommissionen for Videnskabelig Forskning i Grønland, National Ocean Partnership Program, Office of Naval Research, Arctic Challenge for Sustainability forskningsprojekt (ArCS-II; JPMXD1420318865), Grants-in-Aid for Scientific Research (KAKENHI, 24K02093) og Hokkaido University.
Nøgleord
Kontakter
Associate Professor Evgeny A. Podolskiy
Arctic Research Center
Hokkaido University
Tel: +81-11-706-9626
Email: evgeniy.podolskiy[at]gmail.com
Professor Jonas Teilmann
Institut for Økosystem
Aarhus University
Tel: +45 21424291
Email: jte[at]ecos.au.dk
Professor Mads Peter Heide-Jørgensen
Institut for Fugle og Pattedyr
Grønlands Naturinstitut
Tel: +45 40257943
Email: mhj[at]ghsdk.dk
Sohail Keegan Pinto (International Public Relations Specialist)
Public Relations & Communications Division
Office of Public Relations and Social Collaboration
Hokkaido University
Tel: +81-11-706-2186
Email: en-press[at]general.hokudai.ac.jp
Else Løvstrøm
Grønlands Naturinstitut
Tel: +299 36 12 93
Email: ellm[at]natur.gl
Michael StrangholtDCE - Nationalt Center for miljø og Energi, Aarhus Universitet
Tlf:87151354Tlf:93508434mis@dce.au.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
De første crowdfundede solceller er nu installeret på Aarhus Universitets tage4.9.2024 10:27:38 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Universitet lægger tage til rådighed for installation af solceller købt af studerende, medarbejdere og også byens borgere. De første solceller er nu installeret, og håbet er, at flere organisationer og virksomheder vil tage idéen til sig, der handler om at alle kan tage del i den grønne omstilling.
Institut for Fødevarers ”systemorienterede anarkist” fejrer 40-års jubilæum1.9.2024 08:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Fødevareforsker Carl-Otto Ottosen fejrer 1. september 40-års jubilæum. Selvom han har arbejdet med det samme felt i fire årtier, har han aldrig kedet sig.
Fra hulkort til højhastighedscomputere: 50 år i forskningens tjeneste30.8.2024 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse
PORTRÆT: Det var egentlig meningen, at seniorforsker Per Madsen fra Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning (QGG) skulle have overtaget forældrenes gård ved Horsens. Men ryggen sagde nej, så i stedet blev det forskningen, der kaldte. Den 1. september kan Per Madsen fejre 50-års jubilæum i Statens tjeneste.
Disse planter kan booste biodiversiteten på tidligere landbrugsarealer30.8.2024 08:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Når du tager landbrugsjord ud af drift, kan du med fordel give en hjælpende hånd til de urter og græsser, som bedst understøtter biodiversiteten. Aarhus Universitet har netop afleveret en liste med anbefalede plantearter til Landbrugsstyrelsen.
Bæredygtigt byggeri er ikke nok – sådan skaber vi et paradigmeskifte i byggeriet28.8.2024 13:08:10 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Center for Regenerativt Byggeri er officielt skudt i gang og med sig starter en bevægelse mod det regenerative byggeri, der ikke blot er bæredygtigt, men som giver mere tilbage til natur, miljø, klima og samfund, end det tager.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum