Langdistancekontakt mellem dykkende Grønlandshvaler
13.8.2024 09:44:17 CEST | Aarhus Universitet Technical Sciences | Pressemeddelelse
Anvendelse af kaosteori på hvalers bevægelser har vist en 24-timers dykningscyklus, som foregik synkront mellem hvaler på 100 kilometers afstand.

Grønlandshvalerne er blandt verdens største og længstlevende pattedyr. De spiller en afgørende rolle i de arktiske oceaners økosystemer, men alligevel ved vi stadig relativt lidt om deres fouragerings- og dykkeadfærd. Nu, i en artikel, der skal offentliggøres i tidsskriftet Physical Review Research, har et hold af forskere fra Japan, Grønland og Danmark opdaget mønstre i hvalernes adfærd, der kan give os spor om, hvordan de fouragerer og socialiserer.
Forskerholdet har gjort den overraskende opdagelse, at to grønlandshvaler dykkede i synkroni over en uge ad gangen, selv når de var omkring hundrede kilometer fra hinanden.
Akustisk flok-teori
De to hvaler — en hun og en af ukendt køn — var nogle gange så tæt som fem kilometer fra hinanden og nogle gange hundreder af kilometer fra hinanden, men indenfor 100 km timede de nøje deres dyk i op til en uge, selvom de dykkede til forskellige dybder.
"Uden direkte observationer, såsom lydoptagelser fra de to hvaler samtidig, er det ikke muligt at afgøre, om individerne kommunikerede med hinanden," siger professor Jonas Teilmann fra Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet. ”Vores observationer af den synkrone adfærd under overfladen kan være det første bevis, der støtter den akustiske flok-teori om langtrækkende signalering hos bardehvaler, som blev foreslået af Payne og Webb tilbage i 1971."
Synkroniseringen blev observeret, når de var inden for akustisk rækkevidde af hinanden, hvilket kan overstige 100 kilometer. Forskerne benyttede små dykkeloggere der også angav hvalernes position via satellit. Dataloggerne kunne dog ikke optage lydene fra hvalerne for at afgøre, om de interagerede, da det stadig er en teknisk udfordrende opgave i isfyldte farvande.
12 mærkede hvaler
Lektor Evgeny A. Podolskiy fra Arctic Research Center, Hokkaido University, professor Jonas Teilmann fra Institut for Økosystem, Aarhus Universitet, og professor Mads Peter Heide-Jørgensen fra Institut for Fugle og Pattedyr, Grønlands Naturinstitut, har studeret 144 dages dykkeoptegnelser fra 12 grønlandshvaler, der er blevet mærket i Diskobugten i Vestgrønland.
Fordi hvalernes dykkeadfærd kan ses som en kaotisk, selvopretholdende svingning, der balancerer behovet for føde på dybder med behovet for ilt ved overfladen, brugte forskerne en dynamisk systemkaosmetode til at afsløre mønstre i den tilsyneladende uordnede kollektive adfærd.
"Vi fandt, at grønlandshvalerne dykker dybere om dagen i foråret, hvor denne dykkeadfærd er i åbenbar synkroni med deres vertikalt migrerende bytte," siger Heide-Jørgensen. "Indtil nu har dette ikke været vist for foråret og er stadig i modstrid med deres adfærd om efteråret."
Deres analyse afslørede en 24-timers dykkecyklus om foråret, hvor hvalerne dykker dybest om eftermiddagen for at følge den daglige bevægelse af deres bytte væk fra overfladen om dagen og tættere ved overfladen om natten, et fænomen kendt som den vertikale døgn-migration.
"Muligheden for akustisk forbundne hvaler, som tilsyneladende dykker alene, men faktisk er sammen, er forbløffende. Vores studie identificerer en ramme for at studere den sociale adfærd hos sådanne kaotisk bevægende havdyr, og vi opfordrer forskere til at indsamle flere samtidige mærkningsdata for at bekræfte, om vores fortolkning er generel for grønlandshvaler og andre arter af hvaler," konkluderer Podolskiy.
Original Artikel:
Evgeny A. Podolskiy, Jonas Teilmann, Mads Peter Heide-Jørgensen. Synchronization of bowhead whales. Physical Review Research. Offentliggøres den 15. August 2024.
Finansiering:
Denne forskning blev støttet af Grønlands Naturinstitut, Kommissionen for Videnskabelig Forskning i Grønland, National Ocean Partnership Program, Office of Naval Research, Arctic Challenge for Sustainability forskningsprojekt (ArCS-II; JPMXD1420318865), Grants-in-Aid for Scientific Research (KAKENHI, 24K02093) og Hokkaido University.
Nøgleord
Kontakter
Associate Professor Evgeny A. Podolskiy
Arctic Research Center
Hokkaido University
Tel: +81-11-706-9626
Email: evgeniy.podolskiy[at]gmail.com
Professor Jonas Teilmann
Institut for Økosystem
Aarhus University
Tel: +45 21424291
Email: jte[at]ecos.au.dk
Professor Mads Peter Heide-Jørgensen
Institut for Fugle og Pattedyr
Grønlands Naturinstitut
Tel: +45 40257943
Email: mhj[at]ghsdk.dk
Sohail Keegan Pinto (International Public Relations Specialist)
Public Relations & Communications Division
Office of Public Relations and Social Collaboration
Hokkaido University
Tel: +81-11-706-2186
Email: en-press[at]general.hokudai.ac.jp
Else Løvstrøm
Grønlands Naturinstitut
Tel: +299 36 12 93
Email: ellm[at]natur.gl
Michael StrangholtDCE - Nationalt Center for miljø og Energi, Aarhus Universitet
Tlf:87151354Tlf:93508434mis@dce.au.dkBilleder


Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Europas fødevaresystemer er fastlåste, men forskere kan have fundet nøglerne2.6.2026 08:42:00 CEST | Pressemeddelelse
Tiden er kommet til et grønnere, sundere, mere robust og konkurrencedygtigt fødevaresystem. Alligevel går omstillingen langsomt. Ifølge forskerne bag en ny artikel i Nature Food er vores måder at producere og forbruge mad på fastlåst i strukturer, der er svære at ændre. Her forklarer de hvorfor og hvad der skal til for at komme videre. Artiklen er det første videnskabelige resultat fra en ny europæisk forskningsalliance.
Nyt projekt skal styrke beskyttelsen af truede marsvin i Østersøen29.5.2026 14:32:00 CEST | Pressemeddelelse
Marsvinet i den indre Østersø er kritisk truet, og bestanden i Bælthavet er også i tilbagegang. Et nyt femårigt forskningsprojekt skal skabe bedre viden om bestandene, truslerne og de levesteder, som marsvinene er afhængige af.
Landbruget kan indrettes, så det gavner dyr, planter og økosystemer29.5.2026 08:32:14 CEST | Nyhed
Forskere fra Aarhus Universitet har ved hjælp af avancerede computersimuleringer kortlagt, hvordan landbruget kan indrettes, så det gavner biodiversiteten. Resultaterne kan få afgørende betydning for udmøntningen af den grønne trepartsaftale, som skal omlægge 140.000 hektar lavbundsjorde til natur.
Ny forskning sætter spørgsmålstegn ved værdien af plantet skov29.5.2026 08:21:19 CEST | Nyhed
Hvis målet er at styrke biodiversiteten, er det ikke tilstrækkeligt at etablere store arealer med ensartet skovrejsning. Arternes overlevelse i Danmark kræver, at naturen i højere grad får lov at klare det selv. Det viser et specialeprojekt fra Aarhus Universitet, der bliver fremlagt på Naturmødet i Hirtshals.
Nu starter analyserne af seks nye store naturområder28.5.2026 09:46:32 CEST | Pressemeddelelse
TRANSFORM og Naturstyrelsen går nu i gang med analyser af seks potentielle signaturprojekter, der skal skabe større sammenhængende naturområder under Grøn Trepart.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum