Carlshøjvej 10 a, b og c renoveres
12.8.2024 14:23:23 CEST | Lyngby-Taarbæk Kommune | Pressemeddelelse
Og skal i fremtiden huse Børnehusene Carlshøj og Trinbrættet

I slutningen af året starter en stor og længeventet renovering og ombygning af Carlshøjvej 10 a, b og c.
Kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk Kommune har besluttet, at lokalerne på Carlshøjvej 10A skal ombygges og indrettes, så Børnehuset Trinbrættet, der i dag har til huse i to pavillonbygninger på Lyngbygårdsvej, kan flytte ind i lokalerne. Samtidig renoveres også Carlshøjvej 10 b og c, hvor Børnehuset Carlshøj har til huse.
Formand for Dagtilbudsudvalget, Simon Pihl Sørensen, siger: ”Det er fantastisk, at vi nu kan gå i gang med renovering og ombygning af Carlshøjvej. Vi har i Dagtilbudsudvalget hele tiden fokus på både at udvide kapaciteten og sikre balancen med den gode kvalitet i byens dagtilbud. I vores dagtilbud skal både pædagogikken og de fysiske rammer være attraktive for børn og medarbejdere. Og nu kommer vi et skridt nærmere på Carlshøjvej”.
Næstformand i Dagtilbudsudvalget, Magnus von Dreiager, supplerer: ”Jeg er glad for, at renoveringen og ombygningen af Carlshøjvej nu er på plads, og at Trinbrættet snart kan flytte ud af deres midlertidige barakker. Det bliver helt sikkert godt”.
Forventet indflytning til september 2025
Allerede nu er de to børnehuse, forvaltning og entreprenør i gang med at gøre klar til det store projekt, og i de sidste måneder af 2024 starter selve renoverings- og byggeprojektet.
Renoveringen af de ca. 1650 m2 indeholder bl.a. ombygning af rum for en bedre indretning og brug, nye overflader, nyt produktionskøkken, ny elevator samt bedre akustik og indeklima.
Ombygningen sker mens bygningen er i drift. Der er derfor stor fokus på sikkerhed og støj i forbindelse med ombygningen.
Hvis alt går efter planen, forventes indflytning i løbet af september 2025.
Nøgleord
Kontakter
Magnus von DreiagerNæstformand i Dagtilbudsudvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune
Tlf:23 35 19 95magnd@ltk.dkSimon Pihl SørensenFormand for Dagtilbudsudvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune
Tlf:40 18 72 74SPS@ltk.dkFølg pressemeddelelser fra Lyngby-Taarbæk Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lyngby-Taarbæk Kommune
Tryghedszone ved Hummeltofteskolen indviet11.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en flot præsentation hvor alle elever i 6.A hver fortalte lidt om projektet "Elever som Trafikeksperter", viste de deres egenproducerede video om Hummeltofteskolens nyetablerede Tryghedszone. Projektet har til formål skabe en mere trafiksikker skolevej - og motivere flere til at gå og cykle mere i skole.
Helte og skurke indtager Faglitterær Festival9.9.2026 16:36:46 CEST | Pressemeddelelse
På Stadsbiblioteket i Lyngby er faglitteraturen en vigtig medspiller, når læselysten skal vækkes
I Lyngby er elbiler mere populære end nogensinde8.9.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Elbilen har for alvor cementeret sin position som det foretrukne valg blandt private bilkøbere i Lyngby-Taarbæk.
Samarbejde mellem tandplejen og dagtilbud om at styrke børns tandsundhed26.8.2026 13:31:43 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan får man børn til at synes, at tænder og tandbørstning er spændende? Det er udgangspunktet for det samarbejde, som Tandplejen og kommunens dagtilbud har sat i gang i Lyngby-Taarbæk Kommune.
Letbanen åbner i Lyngby: Aktiviteter på alle syv stationer i kommunen lørdag 22. august7.8.2026 11:40:00 CEST | Pressemeddelelse
Fællessang, loppemarked, pannabane, grillpølser, spejderhygge, slagtøjsorkester, 5 km motionsløb, Torvedage, superligaspillere, kæmpekor, selvkørende biler, brass band, science shows og madboder er nogle af de nøgleord, der fylder åbningsprogrammet for Letbanens første køredag med passagerer i Lyngby-Taarbæk Kommune.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum