Nu åbner Filmtaget med open air-filmevents for både voksne og børn
Den kommende weekend slår Det Danske Filminstitut dørene op til et nyt, utraditionelt kulturtilbud midt i København. Fra den 16. august kan publikum besøge den store tagterrasse Filmtaget med open air-biograf, filmudstilling, legeområde, spiseri og bar – og en flot udsigt over Kongens Have og byens tage. Der er fri entré til Filmtaget.

Filmtaget er knyttet til Filminstituttets eksisterende formidling, men giver publikum helt nye muligheder for at dele kulturoplevelser og gå på opdagelse i dansk film.
Filminstituttets administrerende direktør, Tine Fischer, siger:
”Med Filmtaget ønsker vi at skabe et unikt, kulturelt samlingspunkt, hvor man kan mødes og i fællesskab nyde filmkunst og bliver klogere på filmmediet i en afslappet atmosfære. Den centrale beliggenhed med en af byens smukkeste udsigter er med til at tiltrække besøgende og dermed øge synligheden og interessen for dansk film og filmkultur generelt. Filmtaget er et nyt formidlingstiltag indenfor dét, der er Filminstituttets kerneopgave: at skabe store filmoplevelser og styrke interessen for dansk film og filmhistorie.”
Film med gratis forfriskninger i åbningsweekend
I åbningsweekenden 16.-18. august byder Filmtagets biograf Himmelbio på filmklassikere med gratis forfriskninger. Her kan man bl.a. opleve den danske Oscarvinder 'Druk', 'Ternet Ninja', 'E.T. the Extra-Terrestial' og 'Call Me by Your Name'. De yngste kan se animationsfilmen 'Den utrolige historie om den kæmpestore pære' og bagefter lege i en model af pæren på Filmtagets legeområde.
Filmserierne, der kører i Himmelbio frem til 1. september, tager også udgangspunkt i den særlige lokation. Serien 'Byens tage – filmlokationer i højden' viser film, der udfordrer højdeskrækken såsom dokumentarfilmen 'Man on wire' og Hitchcocks 'En kvinde skygges', og filmserien 'København på film' viser film, der foregår i hovedstaden, bl.a. 'Olsen-banden ser rødt' og den danske musical 'Forelsket i København' fra 1960. De, der har lyst, kan bagefter synge med på filmens musiknumre i en model af ballongyngen fra 'Forelsket i København'.
Filmudstilling, spiseri og bar
Ud over at tage en tur i Himmelbio kan man gå på opdagelse i filmudstillingen på den 1700 m2 store tagterrasse. Dansk film er omdrejningspunktet i de syv interaktive udstillingspavilloner, der præsenterer højdepunkter fra filmmediets fødsel og frem til i dag. Her kan man bl.a. se ikoniske klip fra populære folkekomedier, eksperimentere med dogmereglerne, blive klogere på de store filmkunstnere og læse fanbreve til stumfilmens stjerner. For de yngste er der to børneområder med filmquiz og børnefilm.
Man kan også nyde mad og drikke i Filmtagets Spiseri & Bar, hvor der tilbydes servering både indendørs og udendørs. Det drives af Meyers, der også står for Cinematekets restaurant og café i stueetagen.
Fakta om Filmtaget
- Filmtaget ligger på Gothersgade 55 i København på toppen af Filminstituttet og Cinemateket – også kendt som det gamle Gutenberghus. Det er tæt ved Nørreport Station
- Der er åbent hele året. Åbningstiderne er sæsonbestemte; her i sensommeren er der åbent fra kl. 10-22
- Det er gratis at besøge Filmtaget og se filmudstillingen
- Open air-biografen Himmelbio har 127 pladser og er et supplement til Cinematekets biografsale. Himmelbio kan overdækkes i tilfælde af regnvejr.
- Man skal købe billetter for at se film i aftenprogrammerne i Himmelbio. I dagtimerne er der gratis filmvisninger
- Filmtaget areal er 1.700 kvadratmeter
- Bygherre: Ejendomsselskabet Gothersgade 55 (ejet af Egmont) i samarbejde med Filminstituttet.
- Hovedentreprenør: Juul & Nielsen
- Totalrådgiver: Rambøll / Henning Larsen
- Udstillingsrådgiver og grafiske elementer: No Parking og Exponent
Nøgleord
Kontakter
Eva HeinKommunikationschef
Tlf:+45 3374 3610evah@dfi.dkBilleder










Links
Om Det Danske Filminstitut
Det Danske Filminstitut er en kulturinstitution under Kulturministeriet. Vores mål er at skabe de bedst mulige vilkår for, at dansk film, spil og billedbårne fortællinger kan udgøre en bærende kulturfaktor med høj kunstnerisk kvalitet og kulturel værdi, og at fastholde dansk films stærke position i både ind- og udland.
Følg pressemeddelelser fra Det Danske Filminstitut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Danske Filminstitut
Nordisk noir indtager filmhistoriens svar på Cannes27.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Syv nyrestaurerede danske, svenske og norske filmklassikere får repremiere på verdens største festival for filmarv, Il Cinema Ritrovato i Bologna. Filmserien 'Norden Noir' markerer første gang, at flere lande står bag en samlet serie på festivalen, og initiativet udspringer af et stigende samarbejde mellem de nordiske filminstitutter.
Bornholmsk producer udtaget til europæisk talentprogram i Cannes29.4.2025 15:18:16 CEST | Pressemeddelelse
Bornholmske Daniel Mühlendorph er udvalgt som en af Europas 20 mest lovende producere, der skal deltage i Producers on the Move under Cannes Festivalen 13. til 24. maj. Han står bag film som 'Blokhavn', 'Hvor kragerne vender' og 'Krysantemum'.
Find historiske optagelser fra besættelsen fra dit lokalområde29.4.2025 08:46:19 CEST | Pressemeddelelse
I anledning af 80-året for besættelsen lancerer Filminstituttet et nyt interaktivt danmarkskort med historiske filmoptagelser fra besættelsen og befrielsen.
Kultfilm boomer15.4.2025 10:45:56 CEST | Pressemeddelelse
Cinemateket fejrer fra den 18. april til den 28. juni nye og gamle kultfilm – og det publikum, der skaber dem. Mange forbinder kultfilm med gamle, glemte film – men kult kan også opstå her og nu. Et eksempel er den nye Minecraft-film, hvor publikum rejser sig, råber med på replikker og danser i salen. Det peger på en lyst til fællesskab og interaktion – noget, som hjemme-streaming ikke kan tilbyde, men som biografen kan. Under overskriften ’Kult og kitch’ udforsker og genskaber Cinemateket den fortælling.
På spektret 2025: Neurodivergente fortællinger på det store lærred1.4.2025 14:28:33 CEST | Pressemeddelelse
Autisme og neurodivergens er ikke usynlige i årets filmfestival. Fra Verdens autismedag 2. april til 10. maj ruller 'På spektret' over lærredet i Cinemateket.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum