Alm. Brand indgår partnerskab med én af Nordens største bilimportører
12.8.2024 08:30:00 CEST | Alm. Brand Forsikring A/S | Pressemeddelelse
Fra mandag d. 2. september vil bilimportøren K.W. Bruun, der hvert år sælger flere end 50.000 biler via forhandlere, henvise sine kunder til Alm. Brand.

K.W. Bruun er en af Danmarks ældste bilimportører med populære mærker som Peugeot, Citroën, Opel, Mitsubishi og Fiat. Via et stort netværk af forhandlere sælger de hvert år flere end 50.000 biler.
Fremover vil forhandlerne i forbindelse med bilkøb spørge kunderne, om de kunne være interesserede i en attraktiv forsikringsløsning, som dækker både den nye bil og kundens øvrige forsikringsbehov.
For Alm. Brand, der er en del af Alm. Brand Group, er en del af formålet med partnerskabet at sikre endnu flere helkunder, fortæller Kim Bai Wadstrøm, koncerndirektør med ansvar for privatkunder i Alm. Brand Group:
-Køb af ny bil er et oplagt tidspunkt at tale om forsikringer, og vi er stolte over at indgå dette partnerskab med en stor og respekteret spiller som K.W. Bruun, siger han og uddyber:
-Partnerskaber er i dag en essentiel del af at drive en stærk forsikringsforretning, og jeg ser aftalen som endnu et bevis på, at sammenlægningen i Alm. Brand Group gør os til en attraktiv partner i markedet.
Aftale skal skabe værdi for kunderne
Hos K.W. Bruun ser landedirektør, Christian Haugaard, et stort potentiale:
-Det er vigtigt at kunne tilbyde kunderne en samlet, attraktiv løsning, når de tager den store beslutning, som det er at investere i en ny bil. Derfor er vi rigtig glade for nu også at have Alm. Brand forsikringer som en del af vores værditilbud.
Begge virksomheder har betjent danskerne gennem mere end et århundrede. K.W. Bruun solgte sin allerførste bil tilbage i 1914, mens Alm. Brand har rødder helt tilbage til 1792.
-Det er afgørende, at nye partnerskaber skaber værdi for både kunderne, vores partnere og for os som virksomhed. K.W. Bruuns biludvalg appellerer i høj grad til Alm. Brands kunder, så der er et naturligt overlap mellem vores to kundegrupper, siger Kim Bai Wadstrøm fra Alm. Brand.
Kontakter
Mikkel Luplau SchmidtAlm. Brand Group
Tlf:20523883abmilp@almbrand.dkAlm. Brand Forsikring
Alm. Brand Forsikring er en dansk finansiel koncern grundlagt i 1792. I dag driver vi virksomhed inden for forsikring som en del af Alm. Brand Group og dækker sammen med vores samarbejdspartnere alle finansielle behov hos vores kunder.
Se Alm. Brand Groups nyhedsrum
Følg pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Alm. Brand advarer: Ukrudtsbrændere kan føre til milliondyre skader30.4.2026 11:06:10 CEST | Pressemeddelelse
De tørre sommerforhold får forsikringsselskabet Alm. Brand til at opfordre til forsigtighed ved brug af ukrudtsbrændere, når vejrudsigten lover høje temperaturer resten af ugen.
Over halvdelen af danskerne har kørt et dyr ned30.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
6 ud af 10 danskere har kørt et dyr ned – og maj er højsæson for påkørslerne. Få styr på forholdsreglerne og hvad du skal gøre, hvis uheldet er ude.
Unikt branchetiltag kan reducere risikoen for skader markant i landbruget14.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske landmænd kvitterer positivt for et gratis forebyggelsestilbud fra forsikringsselskabet Alm. Brand. Mere end 70 landbrug har allerede fået et såkaldt Forebyggelsestjek, og erfaringerne peger allerede nu på, at selv enkle tiltag kan reducere risikoen for skader markant.
Næsten halvdelen af danskerne har aldrig prøvet online lægehjælp30.3.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Online lægehjælp kan spare tid og give hurtig adgang til sundhedsydelser. Alligevel viser en ny undersøgelse fra forsikringsselskabet Alm. Brands kundepanel, at hele 45 pct. af danskerne ikke har prøvet den digitale læge.
Hver anden dansker bekymrer sig om ubudne gæster, når de rejser22.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
For mange danskere er ferie lig med afslapning og frihed. Men når kufferterne er pakket, melder bekymringerne sig. En ny undersøgelse fra Alm. Brands kundepanel viser, at 48 pct. bekymrer sig om indbrud, mens de er væk hjemmefra.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum