Ny forskning kortlægger teknologistress på hospitaler

Teknostress er den stress, der opstår, når mennesker oplever udfordringer med at arbejde med eller tilpasse sig ny teknologi, hvilket kan føre til frustration, udmattelse og nedsat effektivitet.

Forskerne Raluca A. Stana og Morten Hertzum fra Roskilde Universitet kaster i et kvalitativt studie lys over fænomenet på landets sygehuse. Resulaterne fra undersøgelsen er publiceret i en ny videnskabelig artikel i det anerkendte tidsskrift ’International Journal of Medical Informatics’.

Her retter forskerne blikket mod de daglige udfordringer, som sundhedspersonalet inden for nuklearmedicin (lægeligt fagområde, som anvender radioaktive stoffer) står over for i relation til teknologi.

"Vores forskning viser, at sundhedspersonalet, der arbejder med kræftdiagnoser i 70 pct. af teknostress-situationerne, står over for et defekt software-program som fx PACS. De må ofte genstarte systemet eller computeren, søge støtte fra kolleger eller skifte computer, men det mest bekymrende er, at problemet ofte kun bliver løst midlertidigt. Dette understreger behovet for bedre systemiske løsninger," siger Raluca A. Stana, der er adjunkt i digitalisering og teknostress. 

Teknostressen er ikke forårsaget af dem, der oplever den

I undersøgelsen har forskerne undersøgt 185 tilfælde af teknostress på nuklearmedicinsk afdeling. Her er undersøgelsens primære konklusioner:

• Den primære teknostress-faktor er teknologiens performance, dvs. dens pålidelighed og svartider
• De stressende situationer er ikke forårsaget af dem, der oplever dem
• At undlade at bruge teknologien er ikke en mulighed. Sundhedspersonalet er afhængig af de it-systemer, der ikke fungerer optimalt
• Sundhedspersonalet må ofte tilpasse sig ved at løse problemerne, søge hjælp eller gentage opgaver, som f.eks. at genstarte it-systemet eller computeren op til 2-3 gange dagligt
• 66 pct. af de stressende situationer bliver kun midlertidigt løst, hvilket betyder at de underliggende problemer sandsynligvis gentager sig

Undersøgelsen viser, at teknostress ikke kun påvirker det berørte personale, men også patienterne og kollegerne, der må yde ekstra hjælp.

”Der er behov for yderligere forskning på området, da de daglige konsekvenser af teknostress er bekymrende, og de langsigtede konsekvenser underbelyste,” siger professor i digitalisering og velfærd Morten Hertzum. 

Læs den videnskabelige artikel: 'Technostress in Nuclear Medicine: A Qualitative Study of Causes, Mitigators, and Resolution Levels'  

FAKTA:

Hospitalsafdelinger med nuklearmedicin er som regel benævnt ’Klinisk Fysiologisk og Nuklearmedicinsk Afdeling’ eller ’Nuklearmedicinsk Afdeling’. Afdelingerne er oftest bemandet af bioanalytikere og læger fra specialerne radiologi, klinisk fysiologi og nuklearmedicin - og på nogle afdelinger sygeplejersker. Hertil hører en række støttefunktioner som hospitalsfysikere og kemikere. Scanninger som PET-scanninger (kræftdiagnostik) foregår på afdelinger med nuklearmedicin.