Miljøzoner har fjernet dieselbiler
9.8.2024 11:49:32 CEST | Aarhus Universitet Technical Sciences | Pressemeddelelse
Der var et markant fald i antallet af regulerede dieselpersonbiler, da miljøzoner sidste år blev introduceret i fem danske byer.

Antallet af biler uden partikelfilter faldt fra 2.500 til 800 daglige køretøjer i miljøzonerne op til den 1. oktober 2023, hvor reglerne trådte i kraft. Ved indgangen til 2024 var der tale om blot 300 køretøjer om dagen, som ikke overholdt reglerne for miljøzonerne
Det viser en ny rapport om effekterne af miljøzonerne, som DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi har lavet for Miljøstyrelsen.
Da der kan være tale om flerregistreringer af samme køretøj, som passerer flere kontrolposter inden for en miljøzone, samt visse køretøjer er undtaget, er antallet af køretøjer, som ikke opfylder reglerne dog endnu mindre.
Københavns, Frederiksbergs, Aarhus’, Odenses og Aalborgs kommunalbestyrelser har alle besluttet, at dieselpersonbiler skal have partikelfilter eller mindst opfylde Euronorm 5-standarden for at kunne køre lovligt i miljøzonerne pr. 1. oktober 2024.
Over 100 millioner fotos af biler
Forskerne bag rapporten har brugt data fra nummerplader, indsamlet via både faste og mobile kameraer, til at analysere trafikkens sammensætning og mængde i miljøzonerne.
Fra 4. maj 2023 til 3. maj 2024 blev der registreret ca. 105,5 millioner observationer i form af fotos fra trafikovervågningen.
Resultaterne af en samkøring af data fra nummerpladefotografering og Motorstyrelsen præsenteres i rapporten. Dataene, leveret af Sund & Bælt, er blevet brugt til at estimere effekten af miljøzonekravene for udledning af forurenende stoffer fra dieselpersonbilerne, for luftkvaliteten samt helbredseffekter og tilhørende samfundsmæssige omkostninger.
Nummerpladedata med oplysninger fra Motorregisteret fra Sund & Bælt er anonymiseret, således at nummerpladen ikke kan identificeres i rapporten.
DCE's beregninger i rapporten viser, at de nye miljøzonekrav vil føre til en reduktion i NOx-emissionerne på 4% og i partikeludledning på 36% på Jagtvej i København. Jagtvej repræsenterer ifølge rapporten en typisk trafikeret bygade i en miljøzone, og tilsvarende resultater ses også for 99 undersøgte gader i København. Dette fører også til en mindre forbedring af luftkvaliteten.
Zoneeffekter på økonomi og sundhed
På landsplan vurderer forskerne bag rapporten, at de skærpede miljøzonekrav vil medføre en samlet økonomisk gevinst for samfundet på ca. 10 millioner kroner i 2024 i form af sparede samfundsmæssige omkostninger relateret til sparede helbredseffekter.
Dette svarer til omkring 0-1 forhindret for tidligt dødsfald samt reduceret sygelighed. Effekten af miljøzonekravene mindskes med tiden i takt med at flere dieselpersonbiler opfylder kravene på grund af. den løbende udskiftning af bilparken. Tages der hensyn til dette forventes på længere sigt, at den akkumulerede effekt er cirka 56 millioner kroner frem til 2035, svarende til 2-3 undgåede for tidlige dødsfald.
Læs rapporten ”Evaluering af skærpede miljøzoner for dieselpersonbiler” her.
For yderligere oplysninger, kontakt venligst DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Steen Solvang Jensen, ssj@envs.au.dk, tlf. 3018 3127.
Kontakter
Michael StrangholtDCE - Nationalt Center for miljø og Energi, Aarhus Universitet
Tlf:87151354Tlf:93508434mis@dce.au.dkFølg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Jordens sundhed afhænger ikke kun af landmændene.24.4.2026 12:29:53 CEST | Pressemeddelelse
Hvorfor er det så svært at passe på jordens sundhed, selv når lysten er der? Ny forskning fra Aarhus Universitet peger på, at løsningen ikke kun ligger ved landmændene.
Kom med i marken og hør om biokuls langsigtede effekter22.4.2026 12:41:44 CEST | Presseinvitation
Kan biokul blive et af landbrugets vigtigste klimaværktøjer? Kom på besøg på AU Askov, hjem for nogle af Nordeuropas ældste langtidsforsøg, og hør om det helt nye Danish Biochar LTE-projekt, der skal undersøge langtidseffekterne af biokul.
Ny international forskningsplatform skal reducere landbrugets emissioner gennem bedre kvælstofudnyttelse15.4.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den internationale forskningsplatform AgNUE lanceres i år og vil over de næste fem år arbejde for at transformere, hvordan kvælstof håndteres i landbruget. Det overordnede mål er at reducere miljøtab uden at gå på kompromis med afgrødeproduktionen. For at nå dette mål vil platformen indsamle omfattende data fra intensivt monitorerede forsøgsfelter for at forbedre præcisionen af de modeller, der simulerer og forudsiger kvælstofdynamikker, samt vurdere hvordan forskellige praksisser påvirker kvælstofemissioner, landbrugsproduktion og miljøet.
Kom og oplev Aarhus Universitets Institut for Fødevarer på Madens Folkemøde 202615.4.2026 11:46:33 CEST | Pressemeddelelse
Smag, se, mærk og oplev fremtidens fødevarer i første række, når Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet tager til Madens Folkemøde 2026 i maj.
Ny viden om allergi kan bane vej for mere præcis behandling10.4.2026 08:00:47 CEST | Pressemeddelelse
Forskere har kortlagt, hvordan allergiske reaktioner opstår på molekylært niveau – og viser samtidig, hvordan skræddersyede antistoffer kan blokere livstruende reaktioner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum