Halvdelen af danske husejere er bekymrede for voldsomt vejr
14.8.2024 06:00:00 CEST | GF Forsikring | Pressemeddelelse
VEJRBEKYMRING: En ny undersøgelse viser, at mere end hver anden husejer, som er forsikret hos det medlemsejede GF Forsikring, er bekymrede for, at det voldsommere vejr fører til flere skader. Den bekymring får flere til at sikre deres hus bedre mod vejr og vind.

I en undersøgelse foretaget af Human Engage blandt GF Forsikrings medlemmer svarer over halvdelen, at de er lidt eller meget bekymrede for, at det voldsomme vejr vil føre til skader på deres hus i fremtiden. Det tager GF Forsikring meget alvorligt, fortæller direktøren for Skadehjælp, Martin Rundager.
- De såkaldte 100-års-hændelser er nærmest blevet til 100-dages-hændelser. Eller sagt med andre ord: De senere år har vi oplevet flere og flere voldsomme vejr-hændelser som fx intense skybrud, sommerstorme, kæmpehagl og stormfloder. Det voldsommere vejr er også noget, medierne beskæftiger sig meget med, så det er naturligt, at det smitter af som en bekymring hos flere af vores medlemmer, siger han og fortsætter:
- Undersøgelsen viser os, at vejret fylder meget hos vores medlemmer, og det tager vi meget alvorligt. Vi står altid klar med vores beredskab til store vejr-hændelser, så de af vores medlemmer, der er så uheldige at få en skade, bliver hjulpet så hurtigt som muligt, siger han.
Mere end hver tredje handler på det
Undersøgelsen viser også, at 35 procent af de bekymrede husejere har lavet tiltag på deres hus for at undgå vejr-relaterede skader - som fx at installere drænrør eller propper til at lukke af for afløb. Det glæder Martin Rundager.
- I slutningen af juli fortalte vi, at vi i GF Forsikring har oplevet et lille fald i antallet af vejr-relaterede skader i forhold til sommeren 2023. Undersøgelsen bekræfter mig i, at vores medlemmer bliver bedre og bedre til at forebygge skader. Vi må vænne os til voldsommere vejr – det kan vi ikke gøre noget ved – men jeg er oprigtig glad for, at rigtig mange af vores medlemmer tager vores forebyggende råd til sig og rent faktisk gør en indsats for at undgå vejr-relaterede skader, siger han.
I juni og juli 2024 registrerede GF Forsikring 583 vejr-relaterede skader. Skadetallet for samme periode i 2023 er 645.
Du kan læse GF’s gode forsikringsråd om det danske sommervejr her.
Nøgleord
Kontakter
GF Forsikrings pressetelefon
Send også gerne mail. Det er ikke muligt
at sende sms'er til pressetelefonen.
Rasmus DamkjærKommunikation & PresseGF Forsikring
Presse- og kommunikationskonsulent
Følg pressemeddelelser fra GF Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Forsikring
LB Forsikring og GF Forsikring køber sig ind i IT-selskabet Gensam15.9.2026 10:24:49 CEST | Pressemeddelelse
Det danske forsikringsmarked får nu et styrket medlemsejet alternativ på IT-området. Landets to største medlemsejede forsikringsselskaber, LB Forsikring og GF Forsikring, køber sig ind i Gensam, der hidtil har haft Himmerland Forsikring som eneejer. Formålet er at etablere en fælles IT-platform til gavn for i alt godt en million medlemmer.
De populære el-løbehjul kan blive en dyr fornøjelse, advarer GF Forsikring7.9.2026 08:15:34 CEST | Pressemeddelelse
El-løbehjul er sjove og praktiske, men mange danskere risikerer at komme på kant med loven, hvis det nye hurtige transportmiddel viser sig at være ulovligt. Det kan i værste fald ende med et erstatningskrav i millionklassen, lyder det fra GF Forsikring.
Din nye cykel kan være ulovlig, uden du ved det3.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne køber i stigende grad cykler på nettet – men det kan være svært at gennemskue, om den cykel, man klikker hjem, overhovedet er lovlig i Danmark. Og er den ikke det, kan det få alvorlige konsekvenser for dækningen – og i værste fald ende med både store regninger og bøder.
GF Forsikring og DGU hylder hverdagens golfhelte1.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
ILDSJÆLE: GF Forsikring hylder de frivillige ildsjæle i landets golfklubber. Et af de tydelige eksempler er prisen ”Hverdagens Golfhelte”, som forsikringsselskabet netop har uddelt i samarbejde med Dansk Golf Union (DGU).
Fire unge kvinder løb med den kvarte million kroner28.8.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Middelfart Sparekasse kårede i samarbejde med GF Forsikring for syvende gang Årets Klimaiværksætter, der blev 250.000 kroner rigere på årets Klimafolkemøde i Middelfart. Der blev ligeledes uddelt en publikumspris på 75.000 kroner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum