headspace

A.P. Møller Fonden støtter videreudviklingen af "Hvad kan jeg blive?"

Del
Unge kan blandt andet finde inspiration i personlige historier om uddannelsesvalg på hjemmesiden hvadkanjegblive.dk.
Unge kan blandt andet finde inspiration i personlige historier om uddannelsesvalg på hjemmesiden hvadkanjegblive.dk.

A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har bevilget 15 millioner kroner til headspace Danmarks arbejde med at videreudvikle projektet "Hvad kan jeg blive?".

Formålet med ”Hvad kan jeg blive?” og Fondens bevilling er at støtte unge i deres valg af uddannelse, så sandsynligheden for at gennemføre uddannelsen bliver højere, fordi de trives bedre. Og der er tale om en stor udfordring, idet omkring 20 procent af en ungdomsårgang er meget i tvivl om uddannelsesvalget.

Indtil nu har ”Hvad kan jeg blive?” fokuseret på at øge elevernes viden om uddannelser – især erhvervsuddannelserne, hvor frafaldsraten er høj – og på at give dem en bedre forståelse for fremtidige karrieremuligheder. Med den nye bevilling fra A.P. Møller Fonden bliver det muligt for headspace Danmark at arbejde med:

  • Øget støtte til FGU- og elever i folkeskolens ældste klasser, når de skal vælge uddannelser, bl.a. via workshops.
  • Samarbejde med Studievalg Danmark om erhvervsuddannelsesvejledning til både de gymnasieelever, der ikke trives fagligt i gymnasiet, såvel som de studenter, der ikke kommer i gang med en videregående uddannelse.
  • Styrket indsats på erhvervsuddannelserne i form af bedre værktøjer for erhvervsskolelærere og -vejledere til at støtte elever i mistrivsel.

Der vil også blive etableret rådgivnings-satellitter på tre erhvervsskoler, og flere elever i mistrivsel på både erhvervsskoler og gymnasier vil kunne få bedre støtte, ligesom ”hvadkanjegblive.dk” bliver udbygget, så den favner den større målgruppe.

Benedikte Kiær, bestyrelsesformand i Det Sociale Netværk, der står bag headspace Danmark, siger:

"Uddannelsessystemet kan være komplekst og svært at navigere i for unge. Vores erfaringer gør os i stand til at hjælpe de unge med at tro på deres egne kompetencer, så de kan træffe det rigtige uddannelsesvalg og gennemføre det."

Mathilde Tronegård, direktør i Studievalg Danmark, siger:

"Vi ser frem til samarbejdet med headspace, hvor vi kan kombinere vores vejledningskompetencer med rådgivning og støtte fra headspace for at hjælpe unge med at finde den rette vej i uddannelsessystemet."

Projektperioden strækker sig fra august i år til 2027. A.P. Møller Fonden har tidligere støttet etableringen af ”Hvad kan jeg blive?” med 17 millioner kroner.

Nøgleord

Kontakter

headspace er et gratis og anonymt landsdækkende rådgivningstilbud til børn og unge mellem 12-25 år. Her kan børn og unge komme med alle slags problemer – store som små, og de kan dumpe ind direkte fra gaden og få den nødvendige hjælp. headspace tilbyder både fysisk rådgivning i en lang række danske byer samt digital chat- og videorådgivning på headspace.dk.

Siden starten i 2013 har headspace rådgivet omkring lige over 75.000 unge via face-to-face-rådgivning, chat- og videorådgivning og korte kontakter i forbindelse med udgående aktiviteter. Desuden har headspace været i kontakt med flere end 257.000 børn og unge igennem udgående oplæg og synlighedsaktiviteter, fx på skoler og ungdomsuddannelser.

Følg pressemeddelelser fra headspace

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra headspace

Verden kigger mod Danmark og headspace: Poul Nyrup hovedtaler på WHO-topmøde om mental sundhed17.6.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Mistrivsel og dårlig mental sundhed er en voksende global udfordring, som de nationale sundhedsvæsener ikke kan løfte alene. I disse dage mødes 34 lande derfor til topmøde arrangeret af WHO i Paris for at sætte fokus på nye løsninger. Særligt er der fokus på, hvordan man på tværs af samfundets sektorer – fra uddannelse og arbejdsliv til bolig, kultur og forsvar – kan være med til at beskytte og styrke mental sundhed. I headspace Danmark, og det danske civilsamfund generelt, tager man i disse år store skridt inden for forebyggelse, tidlige indsatser og tværgående samarbejde. Poul Nyrup Rasmussen, stifter af og protektor for Det Sociale Netværk/headspace Danmark, er derfor inviteret til at være hovedtaler på topmødet. Poul Nyrup Rasmussen siger: “Flere og flere mennesker kæmper med mistrivsel og mental sundhed, mens systemerne knirker under presset – ofte fordi vi først sætter ind, når mennesker allerede er blevet syge. Og det er ganske enkelt for sent. Mental sundhed handler ikke bare o

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye