Lokale talenter laver musik til Billund Kommune
Talent Billunds musikelever fra Billund Kulturskole har i foråret haft et noget anderledes forløb. De har nemlig haft til opgave at lave den nye ventemusik til Billund Kommunes hovednummer.

Tidligt på året fik Billund Kulturskole en henvendelse fra Billund Kommunes IT-afdeling, der havde brug for ny ventemusik, som borgere kan lytte til, når de ringer til kommunens hovednummer. I stedet for at vælge musik fra et tilfældigt sted i verden, ønskede kommunen, at musikken blev komponeret og indspillet af lokale børn og unge fra Billund Kommune. Kulturskolen var hurtigt med på ideen, og dermed blev et projekt med musikeleverne på Talent Billund sat i værk.
”Det har været et rigtig sjovt forløb, hvor vi skulle gå hele vejen fra teori til praksis. Og så har det været meget givende, at vi vidste, musikken skulle bruges til noget, som mange mennesker vil komme til at lytte til,” siger 17-årige Anton Fog, der er trommeslager ved Talent Billund.
I undervisningen, hvor eleverne lærer om musikteori, fik de en introduktion til, hvilke karakteristika ventemusik egentlig har, og herefter skulle de komponere deres egne melodier. Derefter skulle musikken læres i sammenspilsundervisningen og kombineres med bas, trommer, guitar, saxofon og andre instrumenter, som eleverne gerne ville bruge. Til sidst gik turen til et professionelt lydstudie, hvor musikken blev indspillet.
”Det var rigtig spændende at have en hel dag i et studie sammen med alle de andre elever, hvor vi i fællesskab skulle nå i mål med et produkt, som vi sammen havde ansvaret for,” fortæller 17-årige Holger Aarlit Jensen, som spiller bas ved Talent Billund.
På Billund Kulturskole er de begejstrede for at have været en del af projektet, der både har været meningsfuldt og lærerigt.
”Jeg er rigtig glad for, at IT-afdelingens gode idé har medført et rigtig givende og meningsfuldt forløb hos os, hvor eleverne har fået indsigt i, hvordan man som professionel musiker også kunne arbejde,” siger Casper Jensen, souschef på Billund Kulturskole.
Billund Kommunes borgmester glæder sig over, at det kreative samarbejde på tværs har skabt nye muligheder.
"Det er fantastisk, at vi som Børnenes Hovedstad kan inddrage vores børn og unge i tiltag som dette, hvor de er med til at sætte et lokalt og mere personligt aftryk. Det er et godt eksempel på, hvordan vi i Billund Kommune kan skabe noget unikt ved at tænke innovativt og inddrage de talenter, vi har lokalt. Vores unge musikelever har gjort et fantastisk arbejde, og jeg er stolt over deres indsats," fortæller Stephanie Storbank, borgmester i Billund Kommune.
Fakta:
- Talent Billund er et tilbud for unge i kommunen, der gerne vil dyrke og udvikle deres potentialer inden for idræt og kultur.
- Talent Billund har en idræts- og en kulturafdeling. Kulturafdelingen består af musik, kunst og dans.
- Det er Billund Kulturskole, der driver kulturdelen af Talent Billund.
Kontakter
Mia JosiassenKommunikationschef
Tlf:20 25 20 86mjos@billund.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Billund Kommune får ny kommunikationschef30.6.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Pr. 1. august 2025 er det Anya Palm, der sætter sig i stolen som ny kommunikationschef i Billund Kommune. Hun har erfaring som både prisvindende korrespondent i DR, men også som pressechef og kommunikationschef i både det private og offentlige.
Byggegrunde i Billund sælger med rekordfart25.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Billund Kommune har netop solgt 22 byggegrunde i én udbudsrunde i Billund. Det er ny rekord.
Ny stabschef for Strategi, HR og Kommunikation i Billund Kommune17.6.2025 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Henrik Møller Nielsen er pr. den 1. august 2025 ansat som ny stabschef for Strategi, HR og Kommunikation i Billund Kommune. Han trækker på en solid erfaring fra Esbjerg Kommune.
Fra hjemstedet for Børnenes Hovedstad til hovedstaden: Over 200 elever skal til Skole OL-finalen17.6.2025 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Selvom Billund Kommune ikke længere er værtskommune for Skole OL-finalen, bliver det stadig med deltagelse af børn og frivillige fra kommunen, når årets finaler afvikles i København i denne uge. Billund Kommune sender over 200 elever, når der skal dystes med værdierne fællesskab, færdighed og fairplay i fokus.
Økonomiudvalget i Billund Kommune ønsker en ny direktør til Børn, Unge og Arbejdsmarkedsområdet16.6.2025 12:12:23 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med kommunalbestyrelsesmødet tirsdag d. 17. juni vil der blive behandlet en ekstraordinær dagsorden, hvor det indstilles, at samarbejdet med direktør for Børn, Unge og Arbejdsmarked, Anders Lundsgaard, skal ophøre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum