Drikkevand med mindre kalk giver bløde legepladser
Over 3000 tons små kalk-kugler skal fremover skåne knæ og albuer på legepladser. Kalk-kuglerne er et restprodukt af HOFORs produktion af blødere vand og erstatter det grus, der hidtil er blevet brugt på legepladserne.

Hidtil har det mest været far og mor, der har mærket fordelene ved blødere vand. Det betyder nemlig, at man skal gøre mindre rent i brusekabinen, og at vaskemaskinen kan holde længere, fordi det ikke kalker til så hurtigt. Men fremover kan børnene også mærke det på knæ og albuer på legepladsen.
HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, har netop skrevet under på en aftale med entreprenørvirksomheden NCC, der fremover årligt køber 3000 tons kalkpellets - små kalk-kugler, som er et restprodukt af produktionen af blødere vand på HOFORs moderniserede vandværker.
NCC vil bruge restproduktet i underlag på legepladser, fordi de små kugler ifølge en test udført hos Teknologisk Institut har vist, at de er yderst effektive til at gøre legepladserne bløde at falde på.
Aftalen glæder områdechef for Vand Plan i HOFOR Anne Scherfig:
”I forvejen er vores produktion af blødere vand med til at sænke CO2-aftrykket med mange tusinde tons, primært fordi apparater holder længere. Og nu vil NCC sørge for, at restproduktet gør nytte på legepladser. Den slags cirkulære forbrug gør mig glad,” siger Anne Scherfig.
Erstatter begrænsede ressourcer
Når du tager et glas drikkevand i hovedstadsområdet, er du med til at passe godt på en ressource, vi ikke har så meget af. Kalk-kuglerne skal nemlig erstatte grus i faldunderlagene på legepladserne, og grus er en begrænset ressource. Det fortæller teknisk chef i NCC Industry Lars Møller Nielsen:
”Ved at benytte HOFORs kalkpellets kan vi undgå at bruge grus i vores faldunderlag. Og det er ikke bare mere ansvarligt - faktisk viser det sig, at de små kalk-kugler er endnu mere effektive til at afbøde fald på legepladser på grund af deres helt runde form,” siger Lars Møller Nielsen.
HOFOR moderniserer i øjeblikket otte vandværker, hvor der bliver indført blødgøring. Når de alle står klar og producerer vand med mindre kalk, vil de skabe op mod 15.000 tons pellets årligt samtidig med, at det reducerer CO2-udslippet med cirka 40.000 tons.
HOFOR undersøger i øjeblikket, hvad de resterende tons kan bruges til.
FAKTA om kalk-pellets
Kalk-kuglerne er et restprodukt af HOFORs produktion af blødere vand. Kalkkuglerne bliver dannet i særlige tanke, hvor vandet tilsættes stoffer, der får kalken til at binde sig til sandkorn, og dermed trækkes en del af kalken ud af vandet. Resultatet er cirka 5000 tons pellets årligt. Tallet stiger til cirka 15.000 omkring 2030.
Læs mere om blødere vand her: Blødere vand - HOFOR
Kontakter
Stig SøndersøHOFOR Kommunikation
Tlf:27952077stilin@hofor.dkBilleder
Om HOFOR
HOFOR A/S er Danmarks største lokale forsyner, der sørger for vand, varme, bygas, fjernkøling og afledning af spildevand for flere end 1 million mennesker i hovedstadsområdet. Vi opfører vindmøller og solcelleparker, der leverer energi til et grønnere Danmark. Sammen med vores otte ejerkommuner skaber vi bæredygtige byer med fokus på skybrudsprojekter, energioptimering og udvikling af fremtidens forsyningsløsninger. Vi tager ansvar og arbejder tæt sammen med vores kunder, universiteter, erhvervsliv og myndigheder. Vi har over 150 års erfaring, 1.600 ansatte og en årlig omsætning på over 7 milliarder kroner.
Følg pressemeddelelser fra HOFOR A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HOFOR A/S
HOFOR moderniserer vandanlæg for en milliard4.7.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tinghøj Beholderanlæg er nedslidt og skal moderniseres for over en milliard kroner. I går blev der underskrevet kontrakter af HOFOR og de tre entreprenørfirmaer, der skal stå for udførelsen. Efter planen begynder moderniseringen i slutningen af 2026 og forventes færdigt i 2031.
Skybrud kan være på vej mod hovedstadsområdet1.7.2025 21:11:31 CEST | Pressemeddelelse
DMI har varslet lokale skybrud med hagl og kraftige vindstød onsdag den 2. juli fra ca. kl. 18 til omkring kl. 23 i hovedstadsområdet og store dele af Sjælland. HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, opfordrer til ekstra opmærksomhed, da veje kan blive oversvømmet og kloakdæksler løsne sig. Undgå kontakt med spildevand og undgå at bade i havnebade og bynære strande.
Ny tilladelse: Økonomi afgør fremtiden for Middelgrundens ikoniske vindmøller ud for København27.6.2025 08:03:32 CEST | Pressemeddelelse
Efter 25 år som et grønt vartegn ved indflyvningen til København har Middelgrundens Havvindmøllepark fået ok for at producere grøn strøm i endnu 25 år. Tilladelsens vilkår sammen med ændrede markedsforhold gør dog, at projektets økonomi skal genberegnes, inden møllernes fremtid er afklaret.
Hærværk ved naturplejeprojekt - Pas godt på hesten som græsser her18.6.2025 11:41:02 CEST | Pressemeddelelse
HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, har startet et naturplejeprojekt for at beskytte fredede planter. Men hærværk på et hegn modarbejder indsatsen på området.
Nu letter trafikken igen13.6.2025 13:16:45 CEST | Pressemeddelelse
HOFOR kan nu åbne for trafik i begge retninger på Amagerbrogade, så trafikken kan lette i krydset ved Christmas Møllers plads for både biler og cyklister. Gravearbejdet for at sikre varme til byen er dog ikke slut, men bevæger sig længere ned ad Vermlandsgade.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum