HOFOR moderniserer vandanlæg for en milliard
Tinghøj Beholderanlæg er nedslidt og skal moderniseres for over en milliard kroner. I går blev der underskrevet kontrakter af HOFOR og de tre entreprenørfirmaer, der skal stå for udførelsen. Efter planen begynder moderniseringen i slutningen af 2026 og forventes færdigt i 2031.

Det ikoniske Tinghøj Beholderanlæg trænger til at blive renoveret.
Anlægget består af en række vandtanke, der opbevarer vand til borgerne i København og resten af hovedstadsområdet, og efter snart 100 års tro tjeneste er beholderanlægget nu så nedslidt, at det har behov for en overhaling.
I går underskrev anlæggets ejer, HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, og de udvalgte entreprenører Per Aarsleff, DI-Teknik og 2Water, kontrakterne. Dermed kan de nu gå i gang med planlægning og projektering af det store projekt i samarbejde med totalrådgiverholdet fra COWI.
Skal leve op til krav til en moderne forsyning
Projektchef i HOFOR Erling Fischer fortæller, at renoveringen er nødvendig, fordi anlægget er nedslidt, og der derfor er et stigende behov for servicering og kontrol af det gamle anlæg og dermed stigende udgifter. Anlægget bliver renoveret, så det i højere grad lever op til en moderne forsynings krav til automatisering, drikkevandssikkerhed og arbejdsmiljø:
“Et godt arbejdsmiljø er essentielt for os. Det skal være sikkert at gå på arbejde både, mens byggeriet står på, men også når vores anlæg er i drift. I gamle dag havde man ikke det samme fokus på sikkerhed i forhold til at undgå fx tunge løft og risikoen for faldulykke for dem, der har deres daglige arbejdsdag på anlægget. Det ændrer vi på nu,” siger Erling Fischer.
Tæt samarbejde med entreprenørerne
Som en del af Samarbejdsløftet går HOFOR ind i et tæt samarbejde med entreprenørerne om planlægning, projektering og udførelse af det komplekse projekt.
“Partnering har igennem mange år været et ønske i bygge- og anlægsbranchen. Partnering-modellen er lavet for at undgå den konfliktsituation, der typisk kan opstå, hvis man møder uforudsete problemer undervejs i et projekt,” siger Erling Fischer.
Projektet bliver sendt i høring af Gladsaxe Kommune i efteråret, hvor blandt andre naboerne får mulighed for at komme med spørgsmål og forslag.
Gravemaskinerne går efter planen i jorden i slutningen af 2026.
Om anlægget
- Tinghøj Beholderanlæg er tegnet af arkitekt Ib Lunding i 1930’erne
- Beholderanlægget er fredet og står over for de mest gennemgribende ændringer i anlæggets næsten 100 år lange historie
- Slots- og Kulturstyrelsen skal godkende det foreslåede projekt
- Anlægget kan lagre den overskydende produktion af drikkevand (når forbruget er lavt), og giver dermed en ekstra forsyningssikkerhed.
- Anlæggets kapacitet er 225.000 m3.

Kontakter
Christina OtzenPressechef
Tlf:27952147chot@hofor.dkBilleder
Om HOFOR
HOFOR A/S er Danmarks største lokale forsyner, der sørger for vand, varme, bygas, fjernkøling og afledning af spildevand for flere end 1 million mennesker i hovedstadsområdet. Vi opfører vindmøller og solcelleparker, der leverer energi til et grønnere Danmark. Sammen med vores otte ejerkommuner skaber vi bæredygtige byer med fokus på skybrudsprojekter, energioptimering og udvikling af fremtidens forsyningsløsninger. Vi tager ansvar og arbejder tæt sammen med vores kunder, universiteter, erhvervsliv og myndigheder. Vi har over 150 års erfaring, 1.600 ansatte og en årlig omsætning på over 7 milliarder kroner.
Følg pressemeddelelser fra HOFOR A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HOFOR A/S
Skybrud kan være på vej mod hovedstadsområdet1.7.2025 21:11:31 CEST | Pressemeddelelse
DMI har varslet lokale skybrud med hagl og kraftige vindstød onsdag den 2. juli fra ca. kl. 18 til omkring kl. 23 i hovedstadsområdet og store dele af Sjælland. HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, opfordrer til ekstra opmærksomhed, da veje kan blive oversvømmet og kloakdæksler løsne sig. Undgå kontakt med spildevand og undgå at bade i havnebade og bynære strande.
Ny tilladelse: Økonomi afgør fremtiden for Middelgrundens ikoniske vindmøller ud for København27.6.2025 08:03:32 CEST | Pressemeddelelse
Efter 25 år som et grønt vartegn ved indflyvningen til København har Middelgrundens Havvindmøllepark fået ok for at producere grøn strøm i endnu 25 år. Tilladelsens vilkår sammen med ændrede markedsforhold gør dog, at projektets økonomi skal genberegnes, inden møllernes fremtid er afklaret.
Hærværk ved naturplejeprojekt - Pas godt på hesten som græsser her18.6.2025 11:41:02 CEST | Pressemeddelelse
HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, har startet et naturplejeprojekt for at beskytte fredede planter. Men hærværk på et hegn modarbejder indsatsen på området.
Nu letter trafikken igen13.6.2025 13:16:45 CEST | Pressemeddelelse
HOFOR kan nu åbne for trafik i begge retninger på Amagerbrogade, så trafikken kan lette i krydset ved Christmas Møllers plads for både biler og cyklister. Gravearbejdet for at sikre varme til byen er dog ikke slut, men bevæger sig længere ned ad Vermlandsgade.
HOFOR får ansvar for endnu en vandudfordring3.6.2025 14:15:19 CEST | Pressemeddelelse
Et politisk flertal har netop bestemt, at kommunerne i samarbejde med forsyningsselskaberne får ansvaret for højtstående grundvand. Det betyder helt konkret, at HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, nu får til opgave at finde løsninger, der håndterer det vand fra undergrunden, der kommer faretruende tæt på boliger og ejendomme.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum