Mave- og Tarmkirurgi får ny cheflæge med omfattende erfaring
Anders Husted Madsen kommer fra en stilling som ledende overlæge med ansvar for Mave- og Tarmkirurgisk Sengeafsnit på Regionshospitalet Gødstrup, og bringer en omfattende erfaring og en solid klinisk faglig baggrund til stillingen som cheflæge for Mave- og Tarmkirurgi.

Anders Husted Madsen kommer fra en stilling som ledende overlæge med ansvar for Mave- og Tarmkirurgisk Sengeafsnit, hvor han ledelsesmæssigt siden 2023 har bidraget til en positiv udvikling af sengeafsnittet som en attraktiv arbejdsplads, der er kendetegnet ved at have høj ekspertise, et godt tværfagligt samarbejde og en stærk holdånd.
Han blev ansat som overlæge på Mave- og Tarmkirurgi i 2014, hvor han som overlæge og specialist i behandling af tyk- og endetarmskræft og komplekse polypper i endetarmen sammen med de øvrige overlæger i det kolorektale kirurgiske team har været med til at indføre nye metoder til udredning og behandling, hvilket afdelingen varetager på højt niveau.
Som leder af afdelingens kirurgiske forskningsafsnit fra 2017 til 2023 har han været med til at øge forskningsaktiviteterne væsentligt. I alt fire ph.d.-projekter udgår fra det voksende forskningsafsnit, hvoraf tre af projekterne har fokus på at indhente viden om uddannelse og kompetencevurdering af kommende kirurger.
Ambitionerne for forskningsafsnittet går på fortsat at understøtte forskningsafsnittet og udvide feltet til at omfatte flere grene af afdelingen for Mave- og Tarmkirurgi, herunder sygeplejeforskning.
Anders Husted Madsen har desuden haft rollen som uddannelsesansvarlig overlæge i fire år, og har været postgraduat klinisk lektor i kirurgi i Videreuddannelsesregion Nord i ni år. Han er i dag i gang med at tage en Master i Offentlig Ledelse.
Som cheflæge kommer Anders Husted Madsen til at lede afdelingen i samarbejde med chefsygeplejerske Annette Nordstrøm.
Pressekontakt
Merete Friis Jeppesen
Kommunikationskonsulent
Telefon: 2962 4447
E-mail: merete.friis@goedstrup.rm.dk
Nøgleord
Billeder

Følg pressemeddelelser fra Regionshospitalet Gødstrup
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Regionshospitalet Gødstrup
Forskningsprojekt om forhøjet blodtryk blandt børn og unge3.7.2025 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Midtjylland har modtaget 407.300 kroner fra Salling Fondene til udstyr, der skal bruges i et forskningsprojekt om forhøjet blodtryk blandt børn og unge. Projektet udføres ved Børn og Unge, Regionshospitalet Gødstrup og Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet.
1,47 mio. kr. til forskning i ufrivillig vandladning og forhøjet blodtryk hos børn3.7.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Børn og Unge, Regionshospitalet Gødstrup og Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet har modtaget støtte til forskning, der skal sikre bedre behandling og styrke den tidlige indsats for børn med helbredsudfordringer. Samlet lyder bevillingerne på 1,47 mio. kr.
Ny forskning: Unges opfattelse af egen social status har betydning for deres mentale trivsel2.7.2025 12:07:06 CEST | Pressemeddelelse
Unge med lav social og økonomisk status mistrives oftere, og sammenhængen er især klar, når social status defineres ud fra, hvor i det sociale hierarki de unge placerer sig selv. Gode voksne relationer og stærke fællesskaber mindsker risikoen for mistrivsel.
Interaktiv skadestue for børn er indviet i Gødstrup27.6.2025 08:51:34 CEST | Pressemeddelelse
Tag på en rejse ud i rummet, mens gipsen bliver lagt, eller en tur under vandet, mens en flænge bliver syet. Nu får de mindste patienter på Regionshospitalet Gødstrups skadestue mulighed for at blive undersøgt og behandlet i et særligt behandlingsrum bygget til at aflede børnenes opmærksomhed fra det ubehagelige eller angstfyldte.
Frisk luft og smukke planter skal give intensivpatienter energi til at kæmpe sig tilbage til livet.20.6.2025 11:08:15 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag d. 19. juni blev to særligt designede terapiterrasser indviet på Intensivbehandlingsafsnittet i Gødstrup. De skal give selv de mest syge patienter mulighed for at få frisk luft og oplevelser i naturen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum