Et af verdens største modehuse dropper pels
6.8.2024 14:57:38 CEST | Anima | Pressemeddelelse
Det italienske modehus Max Mara har netop meddelt, at det nu bandlyser al pels fra sine kollektioner. Beslutningen er truffet efter et langvarigt, internationalt pres fra dyrevenner, som har ført kampagne imod modehusets salg af pels fra ræve, mink og mårhunde. Det er en kæmpe sejr, lyder det fra dyreværnsorganisationen Anima.

Det tog 270.000 e-mails, 5000 telefonopkald og utallige opslag på sociale medier, men vi gjorde det! Modekonglomeratet Max Mara stopper med at bruge pels. Fremover vil modehuset, der står bag mærker som Sportmax, Marina Rinaldi og Weekend at Max Mara, ikke længere have døde pelsdyr på samvittigheden.
Fra Max Mara-direktør lyder det nu: “Max Mara (...) har vedtaget en pelsfri politik og har ingen intentioner om at introducere pels i nogen kommende kollektion (...)".
Max Mara har netop offentliggjort beslutningen, som altså er truffet efter, at den globale koalition Fur Free Alliance med Animas direktør Joh Vinding i formandsstolen har ført kampagne for en pelsfri politik. I en koordineret indsats har blandt andet modeinteresserede borgere fra hele verden kontaktet Max Mara og opfordret firmaet til at vedtage en pelsfri politik.
Pels er passé
“Det er en kæmpe sejr, at Max Mara dropper pels, og man må bare sige, at det endnu engang bliver slået fast med syvtommersøm, at pels er passé”, udtaler Joh Vinding og uddyber:
“Pelsfarme er helvede på jord for dyrene, og det er de fleste forbrugere i dag godt klar over. Derfor er det naturligt, at det ene modehus efter det andet i disse år imødekommer det internationale pres fra dyreværnsorganisationer og fjerner pels fra kollektionerne”.
Fakta
-
Modehuse som Prada, Versace, Gucci og Balenciaga har alle droppet pels. Globalt har langt over 1.500 mærker og modehuse vedtaget pelsfrie politikker.
-
Modehuset Max mara har over 2500 butikker i 105 lande.
Kontakter
Mathias Elrød MadsenKampagneleder
Tlf:42 23 31 30mm@anima.dkLinks
Anima
Anima er en dansk dyreværnsforening, som blev stiftet i 2000. Vi arbejder for, at dyr skal respekteres, ikke mishandles. Dette gælder uanset om det handler om kæledyr, landbrugsdyr, pelsdyr, forsøgsdyr eller dyr i underholdning.
Anima sætter ind, hvor der er et behov og vi arbejder målrettet for at opnå konkrete resultater for dyrene. Vi har fokus på at påvirke både politikere, virksomheder og forbrugere. Animas fornemmeste opgave er at være en stemme for dyrene, da de ikke kan tale for sig selv.
Følg pressemeddelelser fra Anima
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Anima
Anima jubler over endegyldigt forbud mod minkavl i Danmark!23.10.2026 06:19:54 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har netop meldt ud, at den ikke vil søge om en særlig tilladelse til at fortsætte minkavl i Danmark, når et EU-forbud træder i kraft næste år. Beslutningen begrundes med hensyn til dyrevelfærd og sætter et endegyldigt punktum for minkavl i Danmark. Dyreværnsorganisationen Anima, som har kæmpet for minkene i 26 år, jubler.
REMA 1000 i top og Salling Group i bund i ny rangering af kyllingevelfærden i de danske supermarkedskæder20.10.2026 08:00:47 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse af dyreværnsorganisationen Anima viser såvel fremgang som behov for forbedring af kyllingevelfærden i den danske detailhandel. Over 40 % af kyllingerne i kølediskene er nu langsommere voksende racer i stedet for de udskældte turbokyllinger. Mens REMA 1000 og nemlig.com fører an i udfasningen, sakker Dagrofa, Lidl og Coop bagud. Salling Group hænger i bremsen og indtager sidstepladsen.
Folketingets åbning: Kæmpekylling indtog Slotspladsen med budskab til dyrevelfærdsministeren6.10.2026 10:22:20 CEST | Pressemeddelelse
I anledning af Folketingets åbning var dyreværnsorganisationen Anima i dag til stede på Christiansborg Slotsplads med en kæmpe oppustelig kylling og et vigtigt budskab til Danmarks første dyrevelfærdsminister, Christian Rabjerg Madsen: “Kæmp for alle dyr - ikke kun grisene!”
Folketingets åbning: Kæmpekylling indtager Slotspladsen med budskab til dyrevelfærdsministeren5.10.2026 14:30:01 CEST | Pressemeddelelse
I anledning af Folketingets åbning tirsdag d. 6. oktober vil dyreværnsorganisationen Anima være til stede på Christiansborg Slotsplads med en kæmpe oppustelig kylling og et vigtigt budskab til Danmarks første dyrevelfærdsminister, Christian Rabjerg Madsen: “Kæmp for alle dyr!"
Fem partier lover handling for kyllingerne inden næste valg29.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Borgere og politikere samledes mandag aften til et tætpakket event på Christiansborg under overskriften “Nu er det kyllingernes tur”. Budskabet var krystalklart: Det er ikke kun i svineproduktionen, at dyrevelfærden er alt for dårlig, og forholdene kalder på politisk handling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum