Ny viden om kokain kan bane vej for misbrugsbehandling
Kokain binder til en særlig transporter i hjernen, som regulerer kroppens dopamin. Nu er det kortlagt, hvordan stoffet binder, og det kan skubbe os tættere på en behandling mod kokainmisbrug.
Du har sikkert hørt om dopamin. Stoffet, der er bedre kendt som ’lykkehormonet’.
Det er det, der bliver påvirket i hjernen, når man tager euforiserende stoffer som kokain. Normalt kan et protein i hjernen, dopamintransporteren (DAT), hjælpe med at regulere dopaminniveauet, så vores hjerner ikke hele tiden tror, at alt vi oplever, er en nydelse.
Men kokain kan blokere for hjernens evne til at regulere dopaminsignalet, og indtil nu har forskere ikke vidst, hvad der sker i de forskellige transportere i hjernen, når man tager kokain. Det laver et nyt studie fra Københavns Universitet nu om på.
”Vi har fundet ud af, hvordan kokain binder til dopamintransporteren, som er et protein, der sørger for at regulere dopaminniveauet i hjernen. Vi har gjort det ved at løse strukturen af dopamintransporteren, så vi - helt på det molekylære plan - kan se hvordan det bliver blokeret af kokain,” siger ph.d.-studerende Jeppe Cederholm Nielsen, der er en af forskerne bag studiet.
Når kokain blokerer for evnen til at regulere dopamin, så betyder det, at alt, hvad man foretager sig, virker fedt, forklarer forskerne. Kokain får ikke hjernen til at udskille mere dopamin, men det bliver bare ikke fjernet igen, som det normalt ville, hvis man ikke havde taget kokain.
”Når vi oplever noget dejligt, så er det fordi den frisatte dopamin i vores hjerne giver os en belønning. Dopamintransporterens funktion er at stoppe belønningen ved at fjerne dopamin,” siger Claus Løland, der er professor ved Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet. Han uddyber:
”Når kokain blokerer for dopamintransporteren, så vil dopamin blive ved med at give belønning i hjernen, også selvom det vi oplever, ikke i sig selv er særlig dejligt. Så kan man ikke finde ud af, hvad der var det dejlige, og så vil alle inputs virke fede, uanset hvad det er. Man kan sige at kokain snyder, så man får en form for kemisk hjernevask.”
Verdens kraftigste mikroskop giver svar
For at forstå, hvad der egentlig sker, når man tager kokain, har forskerne analyseret dopamintransporteren, der er et meget lille protein. Så lille, at et normalt mikroskop ikke ville opfange dem.
”Vi har brugt verdens kraftigste mikroskop til at se, hvordan atomerne er organiseret i forhold til hinanden i dopamintransporteren. Og vi kan se, hvordan kokain binder, og altså blokerer for den her funktion. Det er ret vigtig viden for at forstå, hvordan man kan gøre noget, så kokain ikke længere virker,” siger Jeppe Cederholm Nielsen og tilføjer:
”Proteinerne er så små, at de ligger under grænsen for, hvad man normalt kan se med et mikroskop, også med dette meget kraftige mikroskop. Men vi har brugt nogle tricks, så vi har kunnet gøre det alligevel.”
Vil finde behandling for misbrug
I dag findes der ingen medicinsk behandling, hvis man har et misbrug af det meget afhængighedsskabende stof, og det er forskernes mål på den helt lange bane at finde ud af, hvordan man kan hjælpe mennesker ud af misbruget.
”Den helt store drøm er at finde en medicinsk behandling mod kokainmisbrug. Hvis man kigger på misbrugsproblemet i dag, så er det generelle misbrug faldende, men for kokain er det stigende. Og det er et af de mest vanedannende stoffer, som bliver billigere og billigere,” siger Claus Løland.
Hvis forskerne tænker helt stort, så håber de, at de med den nye forståelse af dopamintransporterens funktion, at de kan blive klogere på afhængighed i det hele taget.
”Måske kan vi arbejde med afhængighed overfor mange andre ting og ikke bare kokain. For eksempel spilafhængighed eller afhængighed af andre stoffer, der også skyldes den her frisættelse af dopamin i hjernen,” siger Claus Løland og tilføjer:
”Hvis man kunne finde et eller andet, der kunne hjælpe mod afhængighed generelt, så ville det jo på sigt kunne hjælpe rigtig mange mennesker.”
Kontakter
Claus LølandProfessorInstitut for Neurovidenskab
Tlf:+45 28 75 64 07cllo@sund.ku.dkSascha Kael RasmussenPressemedarbejder
Tlf:93565168sascha.kael.rasmussen@sund.ku.dkLinks
Om Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet leverer international anerkendt sundhedsvidenskabelig forskning, uddannelse og innovation.
Vores vision er at flytte grænserne for erkendelse og skabe ny sundhedsvidenskabelig viden og indsigt til gavn for den fortsatte videnskabelige udvikling, for samfundet og for det enkelte individ.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Dansk studie afviser legendarisk teori om Påskeøen16.9.2024 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
I årtier har monumenterne på Påskeøen fascineret forskere og ført til mange forskellige dystre teorier om øens fortid. Nu afslører forskning fra Københavns Universitet og l'Université de Lausanne om der er noget om de mange års spekulationer.
Asocial livsstil kan være skyld i neandertalernes uddøen12.9.2024 13:29:05 CEST | Pressemeddelelse
Nyfundne rester fra en neandertaler i en grotte i Frankrig underbygger en kendt teori om, hvorfor neandertalerne uddøde, fortæller forskerne bag et nyt studie.
Danske forskere afslører hemmeligheden bag dødelig virus9.9.2024 12:16:56 CEST | Pressemeddelelse
Hepatitis C koster hvert år ca. 300.000 menneskeliv. Nyt studie fra Københavns Universitet afslører nu for første gang strukturen af det proteinkompleks, virussen bruger til at inficere vores celler med og det kan bane vej for vaccine.
Nyopdaget gen kan have stor betydning for, hvor længe du lever5.9.2024 10:18:29 CEST | Pressemeddelelse
Et bestemt gen viser sig at have stor betydning for, hvor længe vi lever, viser ny forskning fra Københavns Universitet. Det kan bane vejen for ny medicinsk behandling.
Nyt uddannelsestilbud fremtidssikrer eksperter til dansk life sciencer4.9.2024 08:54:28 CEST | Pressemeddelelse
Københavns Universitet og Syddansk Universitet står i spidsen for et nyt center, der skal løfte de farmaceutiske uddannelser ved at integrere data science som fagfelt på alle uddannelsesniveauer, fra bachelor-, master- og ph.d.-niveau til efter- og videreuddannelse. Tre af Danmarks største fonde er gået sammen om finansiering.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum