Vil du gå med i March mod Ensomhed?
Patrick Cakirli tog i går hul på sin syvende udgave af March mod Ensomhed, hvor han vil vandre 2.000 kilometer gennem hele landet for at skabe opmærksomhed om ensomhed og samle ind til velgørenhed. Billund Kommune inviterer alle borgere til at deltage, når marchen den 10. oktober starter ved rådhuset i Grindsted på næstsidste etape.

Patrick Cakirli startede sin tur den 5. august og går frem til den 11. oktober, hvilket markerer hans syvende år med March mod Ensomhed. I Danmark føler mere end 600.000 mennesker sig ensomme hvert år, og denne march sætter fokus på dette problem.
Konceptet er enkelt: Patrick går kun, hvis han har nogen at følges med, ellers stopper han. Dette fungerer som et symbol og understreger betydningen af fællesskab og socialt ansvar i kampen mod ensomhed. Derfor opfordres borgerne i Billund Kommune til at deltage, når marchen den 10. oktober går de 37,4 km fra rådhuset i Grindsted til Varde.
Den 9. oktober er der også fællesspisning om aftenen i Vestermarkskirken i Grindsted, hvor Patrick Cakirli vil holde et kort foredrag. Næste morgen starter marchen fra rådhuset i Grindsted kl. 08.00, hvor deltagerne kan få en bolle og en kop kaffe/te.
"Jeg er glad for, at vi i Billund Kommune igen i år deltager i 'March mod Ensomhed', hvor Patrick Cakirli sætter fokus på en af de største sociale udfordringer. Ensomhed berører mange, og det er vigtigt, at vi som samfund står sammen om at tackle det. Jeg håber, at mange vil deltage og støtte denne vigtige sag, enten ved at gå med den 10. oktober eller ved at deltage i fællesspisningen den 9. oktober," siger Stephanie Storbank, borgmester i Billund Kommune.
March mod Ensomhed afholdes årligt fra uge 32 til og med uge 40 for at fremhæve ensomhed som et sundheds- og samfundsproblem og for at samle ind til Ensomhed Danmarks Landsindsamling. I år går pengene til TUBA, som tilbyder gratis terapi og rådgivning til unge mellem 14 og 35 år, der er vokset op i familier med alkohol- eller stofmisbrug. March mod Ensomhed '24 passerer i år gennem 81 kommuner.
Praktisk Information:
- Etape 67 starter fra rådhuset i Grindsted torsdag den 10. oktober kl. 08.00 efter en bolle og kaffe/te til de fremmødte.
- Du kan se hele ruten her
- Den 9. oktober går Patrick gennem Filskov, inden han når til rådhuset i Grindsted, hvor du også kan deltage.
- Deltagelse er gratis, og du vælger selv, hvorfra og hvor langt du vil gå.
- Har du brug for transport tilbage til dit udgangspunkt, vil der være mulighed for transport med minibus.
- Der vil være røde beachflag hver 5. km langs ruten, hvor du kan blive samlet op og sat af igen.
- Mere information kan findes i begivenheden på Facebook her
- Du kan støtte Ensomhed Danmarks Landsindsamling via bankoverførsel (1686 3232619987) eller MobilePay (425 000).
Kontakter
Mia JosiassenKommunikationschef
Tlf:20 25 20 86mjos@billund.dkFølg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Billund Kommune får ny kommunikationschef30.6.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Pr. 1. august 2025 er det Anya Palm, der sætter sig i stolen som ny kommunikationschef i Billund Kommune. Hun har erfaring som både prisvindende korrespondent i DR, men også som pressechef og kommunikationschef i både det private og offentlige.
Byggegrunde i Billund sælger med rekordfart25.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Billund Kommune har netop solgt 22 byggegrunde i én udbudsrunde i Billund. Det er ny rekord.
Ny stabschef for Strategi, HR og Kommunikation i Billund Kommune17.6.2025 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Henrik Møller Nielsen er pr. den 1. august 2025 ansat som ny stabschef for Strategi, HR og Kommunikation i Billund Kommune. Han trækker på en solid erfaring fra Esbjerg Kommune.
Fra hjemstedet for Børnenes Hovedstad til hovedstaden: Over 200 elever skal til Skole OL-finalen17.6.2025 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Selvom Billund Kommune ikke længere er værtskommune for Skole OL-finalen, bliver det stadig med deltagelse af børn og frivillige fra kommunen, når årets finaler afvikles i København i denne uge. Billund Kommune sender over 200 elever, når der skal dystes med værdierne fællesskab, færdighed og fairplay i fokus.
Økonomiudvalget i Billund Kommune ønsker en ny direktør til Børn, Unge og Arbejdsmarkedsområdet16.6.2025 12:12:23 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med kommunalbestyrelsesmødet tirsdag d. 17. juni vil der blive behandlet en ekstraordinær dagsorden, hvor det indstilles, at samarbejdet med direktør for Børn, Unge og Arbejdsmarked, Anders Lundsgaard, skal ophøre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum