DTU-udstyr finder tegn på biologisk liv på Mars

Forskere fra DTU har været med til at gøre et opsigtsvækkende fund på Mars. Ved hjælp af DTU-udviklet udstyr har NASA’s rover Perseverance nemlig fundet en sten, der har tegn på, at der engang har levet mikroorganismer i stenen – og dermed tegn på biologisk liv.

”Det er jo helt vanvittigt,” siger David Arge Klevang, der er lektor på DTU Space og har været med til at udvikle PIXL-instrumentet, der sidder på Perseverance.

”Undervejs i missionen har vi fået nogle ret lovende målinger, men ikke noget, der har været så iøjnefaldende som det her. Det er det tætteste vi har været på en håndgribelig bevisførelse for, at der har været liv på Mars,” siger han.

Vifte af målinger peger samme vej

Det der gør den leopardprikkede sten interessant er, at den indeholder tre elementer, man ikke tidligere har fundet sammen på Mars. For det første løber der calciumsulfat gennem stenen, der indikerer, at der engang løb vand igennem den. For det andet indeholder leopardprikkerne jern og fosfat, der kan være resultatet af en kemisk reaktion, der kunne være en energikilde for mikroorganismer. Derudover har instrumentet SHERLOC også målt indhold af organisk materiale, altså kulstof, der kan være tegn på biologisk liv.

”Det der er så interessant ved det her er, at det er en hel vifte af målinger, der peger i retning af noget af biologisk oprindelse,” siger David Arge Klevang.

Målet med NASA’s Mars 2020-mission, som roveren Perseverance er en del af, er netop at undersøge, om den røde planet engang har været beboelig.

For at undersøge Mars’ overflade for biosignaturer, som er aflejringer af mikroorganismer, bruger Perseverance et avanceret røntgenspektrometer kaldet PIXL, der måler grundstofsammensætningerne i klipperne på mikroskopisk skala. PIXL sidder for enden af en robotarm på roveren, og DTU har udviklet kamerasystemet, der både tager billeder på mikroskopisk niveau og sikrer, at roveren kan navigere med afsindig nøjagtighed. Derudover tager det multispektrale målinger med forskellige bølgelængder, som kortlægger farve- og kontrastforhold i klipperne.

”Det er kæmpestort, at DTU nu sidder på første parket og får de her målinger, og det er vidnesbyrd om, at udstyret gør som tilsigtet og performer, som det skal,” siger David Arge Klevang.

Detektivarbejde forude

Så er der liv på Mars? Det får vi nok ikke svar på lige foreløbig, og David Arge Klevang understreger, at der ligger et kæmpe detektivarbejde forude for at afkode nogle af stenens geologiske hemmeligheder og afgøre, om fundet har biologisk oprindelse eller ej. Selv om Perseverances instrumenter giver forskerne mange data, så skal stenen tilbage til jorden, før man kan undersøge den helt til bunds, og det sker formentlig først tidligst i begyndelsen af 2030’erne. Indtil da må vi væbne os med tålmodighed. Fundet er dog med til at rykke ved vores viden om Mars.

”Vi er nødt til at sige højt, at vi har gjort det her fund og at det er super interessant, men vi er også nødt til at sige, at der er mange elementer, vi ikke har forstået endnu,” siger David Arge Klevang.