Røde Kors åbner 20 nye fællesskabshuse over hele landet
Med støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond på 15 millioner kroner vil Røde Kors i løbet af de næste tre år åbne 20 nye huse, der skal danne ramme for fællesskab og medmenneskelighed
Husene bliver et sted man kan gå hen, når man har brug for hjælp og støtte i livets store og små kriser. Et åndehul i hverdagen, hvor man kan mødes over en kop kaffe. Og et sted, der kan føre til bedre trivsel og mindre ensomhed i lokalsamfundet.
Den A.P. Møllerske Støttefond støtter de 20 nye fællesskabshuse for at styrke rammerne for fællesskaber mellem mennesker, bekæmpe ensomhed og i sidste ende øge det enkelte menneskes muligheder for at hjælpe sig selv.
”Vi er meget begejstrede for, at vi kan slå dørene op til nye fællesskaber over hele landet i de kommende år. Det kommer til at betyde, at vi kan invitere endnu flere mennesker med ind i vores fællesskaber, og at vi kan medvirke til at styrke sammenhold og medmenneskelighed. Det er særligt vigtigt i en tid, hvor fællesskabet er under pres og ensomhed og mistrivsel desværre er stigende,” siger Generalsekretær for Røde Kors i Danmark, Anders Ladekarl.
Møde på tværs af generationer
Enkelte Røde Kors afdelinger har allerede gjort sig erfaringer og ved, at et hyggeligt mødested kan gøre en verden til forskel for det lokale fællesskab. Sådan opleves det f.eks. i Dronninglund i Nordjylland, hvor lokaler på Hovedgaden med Røde Kors’ frivillige ildsjæle har givet mulighed for nyt sammenhold i byen - også på tværs af generationer. Her mødes studerende, der mangler et sted at lave deres gruppearbejde med den ældre mand, der mangler nogen at tale med. Her er skabt et sted, hvor folk hænger ud og hvor der tages godt imod alle, der kigger forbi.
Drives af lokale frivillige
Det er endnu ikke fastlagt, hvor i landet og i hvilke byer de nye fællesskabshuse skal placeres. Men de skal alle have en central beliggenhed, så lokale borgere let kan finde derhen. De skal være drevet og ledet af lokale frivillige, og alle mennesker skal føle sig velkomne, når de træder ind i husene.
Tanken er også, at det fællesskab, der vil opstå i de nye huse, kan tiltrække både flere unge frivillige og skabe et større engagement i byen, samt styrke samarbejdet med kommune, andre lokale organisationer og borgergrupper.
Kontakter
Røde Kors pressetelefonrodekors.dk/presse
Tlf:3529 9699Om Røde Kors
Røde Kors er altid til stede
Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. Vi skaber fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv, og i kriser er vi en del af det nationale beredskab i Danmark.
192 lande er med Genevekonventionen blevet enige om at have Røde Kors som fælles hjælpeorganisation. Vi hjælper mennesker på begge sider af konflikten og i de fjerneste egne af verden. Uden hensyn til nationalitet, religion eller politiske holdninger.
Vi er verdens største humanitære organisation med omkring 12 millioner frivillige over hele verden. Vi er en bevægelse for medmenneskelighed i verden, i lokalsamfundet og dér, hvor du bor.
Følg pressemeddelelser fra Røde Kors
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Røde Kors
Nyt samarbejde mellem Røde Kors Aarhus og Restaurant Frederikshøj sikrer julemad til byens mest udsatte10.12.2025 10:51:36 CET | Pressemeddelelse
Røde Kors Aarhus og Restaurant Frederikshøj giver julemad til de mest udsatte mennesker i det aarhusianske lokalsamfund. Røde Kors i Aarhus koordinerer uddelingen af Restaurant Frederikshøjs julemad, så maden skaber glæde hos dem, hvor den også gør mest gavn
F.C. København spiller med Røde Kors på brystet i Spanien9.12.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Røde Kors får tildelt en særlig plads med stor synlighed på den internationale scene, når løverne spiller med det røde kors på brystet ved F.C. Københavns kommende Champions League kampe i Spanien
Stor donation fra Salling Fondene giver mere plads til fællesskaber i Gellerup3.12.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Salling Fondene donerer 1,7 millioner kroner til udvidelsen af Røde Kors Aarhus’ netværkshus i Gellerup. Donationen skal sikre, at Røde Kors Hus Vest fremadrettet kan tilbyde netværk, fællesskab og støtte til områdets beboere i en tid, hvor behovet kun vokser
Red Cross launches First Parametric Flood Insurance in Malawi1.12.2025 07:57:19 CET | Press release
For the first time, the Red Cross is piloting a parametric insurance product designed to provide rapid access to funds in the event of a severe flood. This pioneering project demonstrates how disaster risk financing can work in practice, both within the Red Cross and in Malawi.
Jul med afsavn og skam: Økonomisk udsatte familier må undvære frugt og grønt, og julen gør det umuligt at få pengene til at række29.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hos familier, der er pressede på økonomien, kommer højtiden til at virke som et forstørrelsesglas på deres økonomiske problemer. Det kan udløse decideret ’juleskam’ ikke at have råd til gaver og mad til hjerternes fest, viser en ny undersøgelse fra Røde Kors
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum