headspace

Sluk skærmen i to timer sammen med headspace Danmark

Del

headspace Danmark opfordrer alle danskere til at slukke skærmene tirsdag den 20. august mellem klokken 18 og 20 og i stedet fokusere på nærværet. Flere eksperter, kendte og prominente virksomheder siger også #SlukSammen

Det er næppe nyt for nogen, at det er gået ned ad bakke med den mentale trivsel hos danske børn og unge. Samtidig bruger hver tredje ung i headspace i gennemsnit mindre end 15 minutter dagligt på at tale med deres forældre om andet end praktiske gøremål.

Ud af de unge føler hele 7 ud af 10, at de sjældent eller aldrig kan tale med deres forældre om det, der fylder i deres hverdag.

Ligesom en række eksperter på området mener vi i headspace Danmark, at vores massive skærmbrug bærer en del af ansvaret for den triste udvikling – derfor siger vi #SlukSammen:

”Mange af de unge, vi møder i headspace, vil gerne bruge mindre tid på skærmen. Men de har svært ved at lukke ned, fordi de er bange for at gå glip eller ryge ud af fællesskabet. Her er heller ikke alle voksne lige gode rollemodeller med deres store skærmforbrug. Derfor prøver vi at samle alle danskere om at gå offline i to timer. Håbet er, at det kan inspirere til en hverdag med mere nærvær og plads til samtaler,” siger Poul Nyrup Rasmussen, tidl. statsminister og protektor i Det Sociale Netværk/headspace Danmark.

Vær med, og sluk din skærm sammen med os tirsdag d. 20. august fra klokken 18.00-20.00 og dyrk i stedet nærværet og de tætte relationer.

Eksperter, prominente virksomheder og kendte bakker op om #SlukSammen

Mere og mere forskning peger også på en sammenhæng mellem skærmbrug – hos børn og unge såvel som voksne – og mental trivsel.

To af de mest fremtrædende danske forskere inden for feltet, Aida Bikic, psykolog og Ph.D ved SDU, og Imran Rashid, læge og forfatter til flere bøger om de skadelige konsekvenser af tech-brug, bakker op om #SlukSammen. Aida Bikic håber, at kampagnen kan afføde en nødvendig samtale om at sætte grænser for skærmtid:

”Det er særligt relationerne i familien, som former os som mennesker, og som er afgørende for børn og unges trivsel. Skærmen fylder for meget hos både børn og voksne, og den stjæler tiden fra det allervigtigste: samværet med andre. Børn og unge har behov for nærvær og grænser for at kunne trives. Skru ned for skærmen, og afsæt dagligt tid til fællesskabet og samtalen; Spil et spil, gå en tur, eller lav mad sammen,” siger Aida Bikic.

#SlukSammen bakkes desuden op af blandt andre Danske Biografer, Yousee, TikTok, Sparekassen Sjælland-Fyn og Dansk Industri, som vil sprede kampagnens budskaber.

#SlukSammen markerer også lanceringen af headspace Family, Det Sociale Netværks nye samtaletilbud til familier og pårørende til unge i mistrivsel, som slår dørene op i fem af landets kommuner d. 1. september.

Læs mere om headspace Family her: https://headspace.dk/hvad-er-headspace-family/

Følg med #SlukSammen-kampagnen og få tips til offline-aktiviteter fra en række kendte danskere på vores InstagramFacebook, LinkedIN og TikTok.

Der vil også være spændende offline-aktiviteter i alle vores 32 headspace-centre rundt i landet op til eventet og på selve dagen. Find dit lokale center her: https://headspace.dk/headspace-afdelinger/

Nøgleord

Kontakter

headspace er et gratis og anonymt landsdækkende rådgivningstilbud til børn og unge mellem 12-25 år. Her kan børn og unge komme med alle slags problemer – store som små, og de kan dumpe ind direkte fra gaden og få den nødvendige hjælp. headspace tilbyder både fysisk rådgivning i en lang række danske byer samt digital chat- og videorådgivning på headspace.dk.

Siden starten i 2013 har headspace rådgivet omkring lige over 75.000 unge via face-to-face-rådgivning, chat- og videorådgivning og korte kontakter i forbindelse med udgående aktiviteter. Desuden har headspace været i kontakt med flere end 257.000 børn og unge igennem udgående oplæg og synlighedsaktiviteter, fx på skoler og ungdomsuddannelser.

Følg pressemeddelelser fra headspace

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra headspace

headspace Family er nu åbent: Tilbuddet skal hjælpe børn og unge i mistrivsel ved at støtte deres pårørende3.9.2024 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse

I fem kommuner er der nu åbent til det nye gratis samtaletilbud headspace Family, som skal øge trivslen hos børn og unge i alderen 12-25 år ved at støtte og hjælpe de pårørende. Her vil frivillige med egne erfaringer som pårørende til en ung i mistrivsel – foruden erfarne fagfolk – helt unikt stå for hjælpen. Indsatsen er støttet af Nordea Fonden samt en række andre fonde.

A.P. Møller Fonden støtter videreudviklingen af "Hvad kan jeg blive?"9.8.2024 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse

A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har bevilget 15 millioner kroner til headspace Danmarks arbejde med at videreudvikle projektet "Hvad kan jeg blive?". Formålet med ”Hvad kan jeg blive?” og Fondens bevilling er at støtte unge i deres valg af uddannelse, så sandsynligheden for at gennemføre uddannelsen bliver højere, fordi de trives bedre. Og der er tale om en stor udfordring, idet omkring 20 procent af en ungdomsårgang er meget i tvivl om uddannelsesvalget. Indtil nu har ”Hvad kan jeg blive?” fokuseret på at øge elevernes viden om uddannelser – især erhvervsuddannelserne, hvor frafaldsraten er høj – og på at give dem en bedre forståelse for fremtidige karrieremuligheder. Med den nye bevilling fra A.P. Møller Fonden bliver det muligt for headspace Danmark at arbejde med: Øget støtte til FGU- og elever i folkeskolens ældste klasser, når de skal vælge uddannelser, bl.a. via workshops. Samarbejde med Studievalg Danmark om erhvervsuddannelsesvejledning

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye