Brød, Bog og Bio i Næstved
Mandag den 16. september fra kl. 17.00-ca. 20.00 inviterer Nordisk Film Biografer Næstved og Næstved Bibliotek til en spændende kulturel aften i biografen på Fabriksvej 1 i Næstved. Vi starter med at høre om bogen ”Mørkeland” skrevet af Niels Krause-Kjær over en kop kaffe/te, før vi ser filmen af samme navn. Bagefter spiser vi en let aftensmad, mens vi taler om filmen.

”Brød, Bog og Bio”, som startede i foråret 2019 i Næstved, er et samarbejde mellem Næstved Bibliotek og Nordisk Film Biograf. Denne gang skal vi se filmen ”Mørkeland”. På rollelisten ses Anders W. Berthelsen, Nicolas Bro, Lene Maria Christensen, Tommy Kenter, Charlotte Munck, Mathilde Arcel, Sofia Nolsøe og Patrick A. Hansen.
Intriger, magtspil og demokrati i forfald
Bogen ”Mørkeland” (2019) af Niels Krause-Kjær er efterfølgeren til ”Kongekabale” (2000). Historien giver et gensyn med journalisten Ulrik Torp, som nu er midt i 50’erne. Han er i krise både med sit liv og fraværet af identiteten som journalist efter en fyringsrunde på Dagbladet. En uventet chance giver ham muligheden for at vende tilbage til sin gamle avis som praktikant. Han skal dog ikke længere skrive de politiske artikler. Nu skal han hjælpe til med andet stof i en tid, hvor alle er optaget af et kommende folketingsvalg. Torps research fører ham i direkte kollisionskurs med en række tidligere politikere og topembedsfolk, der har deres helt egen agenda for at forsvare samfundet og demokratiet.
Politisk thriller om demokratiets status
I filmen drages vi endnu en gang sammen med Torp ind i en politisk sammensværgelse - denne gang med selve fundamentet for vores samfund sat på spil.
Efter en fyringsrunde på sin tidligere arbejdsplads ender Ulrik Torp (Anders W. Bertelsen) i virksomhedspraktik på sin tidligere arbejdsplads, Dagbladet, hvor hans gamle kollega og nu chefredaktør, Henrik Moll (Nicolas Bro), beder ham dække et mord på en ung fuldmægtig i Indenrigsministeriet. Sammen med de unge praktikanter, Emma (Mathilde Arcel) og Simon (Patrick A. Hansen), kommer Torp på sporet af en lille kreds af tidligere politikere og topembedsmænd, der ikke skyr nogen midler for at sikre sig, at magten bliver i de rette hænder.
Mikkel Serup, som står bag (”Kastanjemanden” og ”Den bedste mand”), har instrueret, mens Marie Østerbye (”Fred til lands” og ”Rita”) har stået bag manus.
Filmen har premiere den 22. august 2024.
Biblioteket bestiller bogen hjem i god tid. Den kan afhentes og lånes på Næstved Bibliotek ved voksen-punktet fra mandag den 19. august.
Aftenens program i biografen:
Fra kl. 17.00-17.15 – velkomst – oplæg om bogen bag filmen over en kop kaffe/ te og en småkage.
Fra kl. 17.30-ca. 19.10 - vi ser filmen ”Mørkeland”
Fra kl. 19.10-ca. 20.00 – vi spiser, mens vi taler om filmen og bogen.
Menu: En let aftensmad
Drikkevarer: der er kildevand på bordene. Ekstra drikkevarer kan købes.
Samlet pris for kaffe, spisning og biograf: 225 kr. Prisen er baseret på tilmelding før arrangementet. Billetter købt over nettet kan vises via tilsendt mail eller billet i NFB’s app.
Billetter købes på: http://www.nfbio.dk/showtime/2014/65198
Vedr. billeder: Hermed gives tilladelsen til at bruge vedhæftede billeder redaktionelt.
Kontakter
Martin Rovang JensenKulturformidler
Tlf:55884138mrojen@naestved.dkVibeke SøllingBibliotekar, kulturformidler
Tlf:5588 4123visje@naestved.dkBilleder

Næstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Den litterære cocktail18.12.2025 10:16:58 CET | Pressemeddelelse
Torsdag den 8. januar kl. 19.00-21.00 inviterer Næstved Bibliotek i samarbejde med Høgh’s Cocktailbar til et sanseligt og stemningsfuldt arrangement med fokus på Den store Gatsby af F. Scott Fitzgerald.
Glumsø Bibliotek fejrer 45 års jubilæum15.12.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Læg vejen forbi Glumsø Bibliotek torsdag d. 8. januar kl. 15:00 – 17:00, hvor der viftes med flaget i anledning af 45-års jubilæet for bibliotekets åbning.
Højtlæsning og krea-værksted på biblioteket: Ramadan1.12.2025 14:37:30 CET | Pressemeddelelse
I samarbejde med Dansk Tyrkisk Kulturforenings forældreråd inviterer Næstved Bibliotek lørdag d. 13. december kl. 11-14 til en hyggestund, hvor børnefamilier kan lave flotte klippe-klisterdekorationer til Ramadan og få læst en historie højt af én af bibliotekets børnekulturformidlere.
Den litterære cocktail – Dickens og Austers jul27.11.2025 11:22:18 CET | Pressemeddelelse
Torsdag den 11. december kl. 19:00-21:00 inviterer Høghs Cocktailbar og Næstved Bibliotek til et sanseligt og stemningsfuldt arrangement, der kombinerer cocktails og litteratur.
Tag med på litterær gåtur om nisser og andre sagnvæsner27.11.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mandag d. 15. december kl. 15:30-17:00 inviterer Næstved Bibliotek på litterær vandring i Næstveds gader. Tag med en stemningsfuld og sanselig gåtur, mens mørket falder på og hør historier om nisser, trolde og andre sangvæsner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum