Ekstraordinær europapremiere i Sommerballet. Invitation.
Sommerballet på Bellevue Teatret august byder i år på et ekstraordinært gæstespil fra et brasiliansk statskompagni, som for første gang besøger Europa. Sommerballet byder også på kendte publikumsfavoritter med danske verdensstjerner, og ikke mindst imødekommer teatret et stort ønske om et gensyn med Alban Lendorf i Le Jeune Homme et la Mort. Årets Sommerballet åbner 9. august. Pressen inviteres bag scenen.
Pressen inviteres til at komme bag scenen til prøver på Sommerballet og interviews med dansere og kunstnere onsdag, torsdag og fredag. Kontakt teaterdirektør Pia Jette Hansen på 25 11 98 39 eller pia@bellevueteatret.dk
...
Det brasilianske statskompagni Balé Teatro Guaíra ankommer i begyndelsen af næste uge for første gang til Europa. Det berømte sydamerikanske dansekompagni krydser Atlanten og ækvator for at danse deres værk Castelo på Bellevue Teatret som den ene af Sommerballets fire danseforestillinger. Balé Teatro Guaíra rejser til Danmark med 10 dansere og teknik.
Bellevue Teatret glæder sig til at høste frugterne af de store forberedelser, men det transatlantiske samarbejde kommer ikke ud af det blå: Castelo er koreograferet af den brasiliansk-danske danser og koreograf Alessandro Pereira, som i en årrække har været et stort navn på de danske dansescener. Alessandro Pereira er en prisvindende kunstner, som har arbejdet i Danmark i mange år, blandt andet med Dansk Danseteater. I 2018 modtog han ridderkorset af Dannebrogordenen.
Castelo beskriver menneskets søgen efter mening i den moderne verden i konstant forandring. Hver enkelt må finde en styrke for at kunne sætte sig op imod forandringerne i en verden, der har potentialet til at ødelægge os.
Musikken til Castelo er skrevet af danske Andreas Bernitt, som trods sin unge alder har etableret sig solidt som musiker og komponist i ind- og udland. Herhjemme står han blandt andet bag værker til forestillinger på Det Kongelige Teater. På Bellevue Teatret komponerede og fremførte han musikken i den roste udgave af Strindbergs Frk. Julie.
Gensyn med et scoop
Ved Sommerballet i 2023 imponerede Alban Lendorf alt og alle med sit comeback i sin ønskerolle som den unge mand i Roland Petits ikoniske Le Le Jeune Homme et la Mort, som endelig fik Danmarkspremiere 77 år efter verdenspremieren i 1946. Anmelderne kvitterede med fem- og seksstjernede anmeldelser. Weekendavisen skrev, at ”med kun tre spilledage på plakaten i år skriger dette scoop på et gensyn på Bellevue Teatret næste sommer.”
Det bliver nu en realitet, da Alban Lendorf vender tilbage som den unge mand i mødet med Døden, som denne gang er i skikkelse af kongelig solodanser Astrid Elbo. Astrid Elbo medvirkede allerede i 2015 i Bellevue Teatrets Sommerballet. Dengang var hun korpsdanser i Den Kongelige Ballet. Siden blev hun udnævnt til solist og endelig sidste år til kongelig solodanser.
Den sorte svane lander på Bellevue Teatret
Den sorte svane lander på på Bellevue Teatret til Sommerballet: Kongelig solodanser Emma Riis-Kofoed danser Sort svane pas de deux fra Svanesøen med Alban Lendorf. Emma Riis-Kofoed blev udnævnt som solodanser i 2022.
Endelig danser kongelig solodanser Wilma Giglio soloen Den Døende Svane. Wilma har danset ved Den Kongelige Ballet siden 2014. I 2018 blev hun solist, og hun blev udnævnt til solodanser i 2021.
Det fulde program for Sommerballet 2024 på Bellevue Teatret lyder:
Sort svane pas de deux — Emma Riis-Kofoed & Alban Lendorf
Den Døende Svane — Wilma Giglio
Castelo — Balé Teatro Guaíra
Le Jeune Homme et la Mort — Astrid Elbo & Alban Lendorf
Sommerballet på Bellevue Teatret har premiere 9. august og spiller til og med 14. august og derefter en enkelt gang i Musikhuset Aarhus.
Nøgleord
Kontakter
Pia Jette HansenDirektør
Pressekontakt
Billeder
Links
Følg pressemeddelelser fra Bellevue Teatret
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bellevue Teatret
Nu skal de høres! Unge fra Gentofte har taget megafonen i hånden29.2.2024 14:40:01 CET | Pressemeddelelse
1. marts er Skolernes Trivselsdag over hele landet. Bellevue Teatret markerer dagen med et kæmpe ungefokus.
25-årsgallaforestilling og prisuddeling: Dans i verdensklasse ved festforestilling på Bellevue Teatret24.8.2023 06:54:17 CEST | Pressemeddelelse
Neel Resling Halpern Fonden fejrer sit 25-årsjubilæum den 27. august med et stjernespækket festfyrværkeri af udvalgte værker fra klassisk ballet til moderne dans.
Mesterværk fra 1946 får endelig danmarkspremiere med Alban Lendorf22.8.2023 13:51:16 CEST | Pressemeddelelse
Det franske balletmester Roland Petits mesterværk Le Jeune Homme et la Mort spiller endelig i Danmark – 77 år efter verdenspremieren. Alban Lendorf danser hovedrollen ved Bellevue Teatrets Sommerballet fra torsdag den 24. august 2023.
Sommerteater ud af kukkassen22.8.2022 14:36:41 CEST | Pressemeddelelse
Når sommervejret indbyder til sol nærmere end til teater, må teatret komme ud i lyset. Bellevue Teatrets Sommersalon begynder på stranden over for teatret og samler strandstemningen i en helhedsoplevelse, som er attraktiv for publikum.
Cykelmyggen Egon får Tour-drøm opfyldt30.6.2022 12:15:16 CEST | Pressemeddelelse
Cykelmyggen Egon får sin hedeste drøm opfyldt, når han optræder ved Tour de France i København 1. juli og i København og Roskilde 2. juli. Bellevue Teatret står bag i samarbejde med officielle Tour de France-arrangører. Alle cykelmyg-events er gratis og åbne for alle
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum