Studerende fra Aalborg Universitet bidrager til NASA’s Mars-mission
Forskning fra AAU-studerende gør det nemmere og hurtigere at analysere sten og jord, som NASA’s rovere indsamler på Mars.

Tre software-studerende fra Aalborg Universitet - Christian Bager Bach Houmann, Patrick Forstholm Østergaard og Ivik Lau Dalgas Houstrup - hjælper med at forbedre analysen af data på de to rovere, som NASA har sendt til Mars.
”Det har været lidt af en drengedrøm. Måske bliver vi ikke astronauter, men vores bidrag kan forhåbentlig hjælpe os med at blive klogere på, hvad der er på Mars”, siger Patrick Forstholm Østergaard.
De studerendes arbejde har været med til at forbedre analysen af data fra NASA's ChemCam- og SuperCam-instrumenter, som er monteret på Mars-roverne. De har udviklet metoder til at kombinere forskellige modeller og teknikker, der effektivt behandler og analyserer data. Deres kode har automatiseret processer, der tidligere var manuelle og tidskrævende, og de har tilføjet en ny funktionalitet, der hjælper forskerne med at give en bedre forståelse for den komplekse data.
”Vi har været med til at tage de første spadestik til at åbne op for, hvordan man kan anvende data. Vi har præsenteret dem for nogle specifikke teknikker, som har vist sig lovende for missionerne, og har samtidig påvist en tilgang, som vil være lovende i fremtiden”, siger Ivik Lau Dalgas Houstrup.
Projektet har strakt sig over 9. og 10. semester, og de tre studerende beskriver forløbet som både givende og specielt.
”Samarbejdet med NASA har i høj grad forstærket vores ambitioner om at arbejde med noget, som skaber en reel forskel”, siger Christian Bager Bach Houmann, der er glad for, at softwareingeniører har mulighed for at arbejde bredt på tværs af felter.
De tre studerende skal fortsat hjælpe NASA med at udvikle et analyseværktøj til forskning inden for området. Derudover vil de studerende udgive deres arbejde, så metoderne kan blive bredere anvendt.
De studerende har i over et år haft et tæt samarbejde med deres vejledere Daniele Dell'Aglio og Juan Manuel Rodriguez fra Institut for Datalogi og har løbende haft møder med deres bi-vejleder Jens Frydenvang fra KU samt forskere fra USGS, der alle er markante medlemmer af NASA’s missioner, og har kunnet give en unik indsigt i missionernes udvikling og fremtidsmål.
Kontakter
Christian Bager Bach Houmann
softwarestuderende
Lilla Bogø RasmussenPresse
Tlf:28291237lbra@adm.aau.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Ny forskning: "Vi straffer mere, flere og hårdere"1.7.2025 14:15:10 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra AAU har for første gang kortlagt alle ændringer af den danske straffelov siden 1980. Resultatet viser over 900 lovændringer. De fleste ændringer har fundet sted efter år 2000 og har en skærpende karakter.
Forsker: Bonusklubber og nye regnemodeller kan redde den kollektive trafik1.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet vurderer, at det vil koste fire trafikdræbte mere hvert år, når 17-årige i dag får lov til at køre bil uden ledsager. Lektor Laura Bang Lindegaard fra Aalborg Universitet peger på nye økonomimodeller og bonusklubber som tiltag, der kan bringe busser og tog ud af den nedadgående spiral.
Undseelig fisk fra 500 mio. år gammel slægt fundet i stort antal i nordjysk bæk30.6.2025 10:09:54 CEST | Pressemeddelelse
Fisken stammer fra de allerførste hvirveldyr, der kom til verden før dinosaurerne. Navnet er bæklampret, og forskere fra Aalborg Universitet har fundet den lille fisk i stort antal i en nordjysk bæk, hvor den ikke tidligere er fundet.
Ny chatbot hjælper unge med at vælge det rette studie30.6.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forud for ansøgningsfristen til videregående uddannelser på kvote 1 den 5. juli er mange unge i syv sind over deres uddannelsesvalg. Aalborg Universitet præsenterer nu en ny AI-studievælger, som skal hjælpe unge i deres søgen efter den rette karrierevej.
Ny database fra AAU skal hjælpe myndigheder, virksomheder og andre med klimaberegninger26.6.2025 07:01:46 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt gratis værktøj udviklet af forskere fra bl.a. Aalborg Universitet skal gøre det nemmere for en række organisationer at sikre bæredygtighed i deres arbejde
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum