Energistyrelsen inviterer til markedsdialog om driftsstøtteordning for industrien
2.8.2024 15:30:18 CEST | Energistyrelsen | Pressemeddelelse
Energistyrelsen inviterer potentielle tilbudsgivere og relevante markedsaktører til at deltage i en markedsdialog om den kommende driftsstøtteordning for industrien.
Driftsstøtteordningen vil, sammen med en kommende investeringsstøtteordning, udgøre omstillingsstøtten til industrien, som blev besluttet i sammenhæng med den nye CO2-afgift for industrien, der træder i kraft pr. 1. januar 2025. Omstillingsstøtten skal gives på baggrund af konkret teknisk omstilling og forventes at bidrage med yderligere CO2-reduktioner.
Målgruppen for omstillingsstøtten vil være CO2-intensive virksomheder inden for almindelig proces (herunder fiskeforarbejdningsindustrien så vidt muligt), raffinaderier, indenrigssøfart, mineralogiske processer med videre og Nordsø. Driftsstøtteordningen vil være målrettet de virksomheder, hvor driftsomkostninger er den primære barriere for omstilling.
Allerede i dag kan virksomheder få tilskud til at spare CO2 og energi gennem Erhvervspuljen. Læs mere om Erhvervspuljen på SparEnergi.dk.
Baggrund for ordningen
Med Aftale om Grøn skattereform for industri mv. af 24. juni 2022 blev et bredt flertal af Folketingets partier enige om at indføre en ny og ambitiøs CO2-afgift, som skal indfases fra 2025 frem mod 2030.
Samtidig var aftalepartierne enige om at afsætte ca. 2 mia. kr. frem mod 2030 til målrettet at understøtte den grønne omstilling af de virksomheder, der rammes hårdest af CO2-afgiften og har sværest ved at omstille sig.
Det skal minimere risikoen for, at virksomheder flytter til udlandet og dermed holde hånden under danske arbejdspladser. Forudsætningen for, at virksomhederne får del i omstillingsstøtten, er blandt andet, at de gennemfører et klimasyn.
Rammer for driftsstøtteordningen
Med Aftale om udmøntning af omstillingsstøtten fra Grøn skattereform for industri mv. af 19. marts 2024 blev partierne enige om at udmønte 1 mia. kr., ud af de knap 2 mia. kr. afsat til omstillingsstøtte, som driftsstøtte. Driftsstøtten afsættes i perioden 2025-2034 og skal udmøntes som udbud.
Invitation til markedsdialog
Markedsdialogen vil give markedsaktører, herunder potentielle tilbudsgivere, mulighed for at afgive skriftlig feedback, input og anbefalinger til Energistyrelsens overvejelser om driftsstøtteordningen. Markedsaktørernes bidrag vil tjene som input til Energistyrelsens endelige udformning af udbudsmateriale og -betingelser.
Materialet til markedsdialogen for den kommende driftsstøtteordning for industrien findes her: https://ens.dk/ansvarsomraader/energibesparelser/virksomheder/driftsstoetteordning-industrien
Frist for høringssvar er den 2. september 2024. Høringssvar sendes til ens@ens.dk med kopi til antgm@ens.dk mærket "Høringssvar om driftsstøtteordning".
Kontakt:
Specialkonsulent Anette Guldmann, Energistyrelsen - antgm@ens.dk, +45 33 92 23 24
Kontakter
Energistyrelsens pressetelefon (modtager ikke SMS'er)
Tlf:+45 33 95 08 00presse@ens.dkEnergistyrelsen
I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.
Følg pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Behov for yderligere skærpet fokus på sikkerhed: Energistyrelsen opfordrer energivirksomhederne i Danmark til at skærpe fokus på sikkerheden endnu mere24.9.2026 13:11:37 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsen opfordrer alle energivirksomheder i Danmark til at skærpe deres opmærksomhed på sikkerheden endnu mere efter ny trusselsvurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste. Det betyder bl.a. øget fokus på beredskabsplaner, gennemførelse af øvelser samt generel opmærksomhed på forhold, der afviger fra normalbilledet.
Erhvervspuljen tilføres 65 mio. kr.18.9.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsen tilfører yderligere 65 mio. kr. ekstra til Erhvervspuljen, der støtter virksomheders omstilling væk fra fossile brændsler.
Danmark får to nye havvindmølleparker4.8.2026 09:16:42 CEST | Pressemeddelelse
Vattenfall Vindkraft A/S har med to datterselskaber vundet kontrakterne om opførelse af to havvindmølleparker i Nordsøen og Kattegat. Senest i 2032 skal havvindmølleparkerne være færdigopført og vil kunne levere strøm svarende til elforbruget i mindst 1,8 millioner danske og europæiske husstande.
Varmepumpepuljen åbner igen: 200 mio. kr. skal hjælpe flere væk fra olie og gas2.7.2026 09:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu åbner Energistyrelsens Varmepumpepulje igen med 200 mio. kr. i ekstra midler. Puljen skal hjælpe endnu flere boligejere med at skifte olie- og gasfyr ud med en varmepumpe.
Milliardudbud afsluttet: Energistyrelsen indgår kontrakt om fangst og lagring af 1,25 millioner ton CO₂ årligt9.6.2026 09:06:02 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største udbud for CO₂‑fangst, -transport og -lagring – CCS‑puljen – har nået sin afslutning. Energistyrelsen og selskabet Aalborg Portland A/S har indgået kontrakt om det hidtil største projekt inden for CCS herhjemme.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum