Romandebut fra debutantprisvinder Kristin Vego
7.8.2024 09:15:00 CEST | Turbine Forlaget A/S | Pressemeddelelse
I 2022 modtog Kristin Vego Debutantprisen for sin novellesamling Se en sidste gang på alt smukt, der fik stor ros fra mange sider. Med Sent på dagen romandebuterer hun nu med en fortælling om en kærlighedstrekant i et hvidt hus i en smuk del af landet, en stemningsfuld og både mørk og lys roman.

”Hvordan skal jeg bære mig ad med at fortælle om denne tid? De små lommer af tid hvor der ikke var andre vidner: Det er dem jeg ønsker at samle op, som vandmænd, og holde op mod lyset. Se trådene derinde.” – Fra Sent på dagen
Efter sin skilsmisse siger Johanne sit job op og flytter fra den store by til et lille lejet værelse i et hvidt hus i den sydlige del af landet. Her bor Mikael med sin lille datter. Der går ikke længe før Johanne og Mikael indleder et forhold. Mikaels ekskone spøger stadig i kulissen, hendes atelier ligger ved det hvide hus, og Mikael og Johanne ved aldrig, hvornår hun dukker op. Naturen omkring huset er smuk og skaber en stemning, som emmer af morgendug og aftensol, duften fra blomsterengen og skoven, mørket i skumringen, alt sammen indvirker på den intense erotiske kærlighed mellem Mikael og Johanne. Og på tiden de tilbringer sammen.
”Jeg vågnede med resterne af en drøm – jeg havde været sammen med mennesker – luften var varm, vi havde bare ben – der var én som elskede mig. Fornemmelsen af hvad der er dag, og hvad der er nat, har undsluppet mig. Jeg går ikke længere op på kvistværelset for at lægge mig. Jeg læner mig tilbage i sofaen og sover, i nogle sekunder eller timer.” – Fra Sent på dagen
Kristin Vego (født 1991) er dansk-norsk forfatter fra Aarhus, bosat i Oslo. Hun debuterede i 2021 med novellesamlingen Se en sidste gang på alt smukt. Bogen udkom på dansk i 2022. For debuten blev hun tildelt Tarjei Vesaas’ debutantpris i Norge og Bogforums debutantpris i Danmark.
Kristin Vego har tidligere været redaktør for tidsskriftet Vagant og kritiker hos Dagbladet Information. Sent på dagen er hendes første roman.
Fakta om romanen:
Titel: Sent på dagen
Forfatter: Kristin Vego
Forlag: Turbine
ISBN: 9788743601715
Sidetal: 162
Vejl. pris: 249,95 kr.
Udgivelsesdato: 15. august 2024
Nøgleord
Kontakter
Marie JensbyPR og kommunikation
Tlf:60548460marie.jensby@turbine.dkBilleder
Links
Om Turbine Forlaget
Forlaget Turbine blev grundlagt i 2004.
Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format – vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.
Følg pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Burgerkogebogen hylder kærligheden til burgeren og de uendelige smagsmuligheder2.10.2026 08:54:00 CEST | Pressemeddelelse
Burgeren er meget mere end en hurtig spise. For kogebogsforfatter Gitte Jakobsen er den en kreativ legeplads, hvor smage, teksturer og farver kan kombineres på utallige måder. Det er netop den passion, der har ført til udgivelsen af Burgerkogebogen – en bog fyldt med inspiration til både nybegyndere og erfarne burgerentusiaster.
Kvindesagspioneren med det mørke kapitel28.9.2026 10:09:00 CEST | Pressemeddelelse
Som en af Skandinaviens første kvindelige øjenlæger var Estrid Hein med til at bane vejen for rettigheder og muligheder for kvinder, som også rækker ind i vores nutid. Men bag hendes kamp gemte hun på en uhyggelig historie. Biografien Jeg græd mine modige tårer af Peter Borberg fortæller historien om den viljestærke personlighed, der også var mor til Piet Hein.
Japans fascinerende kulturhistorie28.8.2026 08:44:00 CEST | Pressemeddelelse
Asger Røjle Christensen har i over fyrre år fulgt udviklingen i Japan. I 13 år af sit liv har han boet og arbejdet som korrespondent i Tokyo. Gennem de sidste ti år har han på Turbine udgivet syv populære bøger om forskellige sider af Japans samfund og historie. Nu er han aktuel med bogen Aizu – dagligliv i Japan uden for storbyen.
Kate’s Joint fra Blågårdsgade rykker ind i dit køkken27.8.2026 12:38:06 CEST | Pressemeddelelse
Blågårdsgade 12 er adressen, hvor Kate Kamil gennem mere end 30 år har serveret dhal og andre velsmagende retter til både de lokale på Nørrebro og alle dem, der har fundet vej til Kate’s Joint. Nu deler Kate Kamil ud af sin historie og sine vegetariske opskrifter i kogebogen Kate’s Joint og det grønne, indiske køkken – Inspiration fra Indien, Ishøjplanen og Indre Nørrebro.
Peter Sommer debuterer i bogformat27.8.2026 10:45:44 CEST | Pressemeddelelse
Peter Sommer markerer et skævt lille jubilæum for 23 års sangteksteri, der har forsøgt at trykteste det danske sprogs evne til at findes i musikken, med udgivelsen af Sort på hvidt – sangtekster 2002-2025. Det er blevet til 103 tekster, fordelt over 10 albums, og nu samlet i en grafisk ambitiøs bog med tilhørende billedgalleri af hovedpersonen samt alle hjælperne omkring ham.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

