Nu kan du handle, mens du lader bilen op: Ny aftale mellem Norlys og Dagrofa føjer hundredvis af ladepunkter til Danmarkskortet
Norlys og Dagrofa har indgået en aftale, der betyder, at Norlys opsætter ladestandere ved en lang række af koncernens forretninger. Målet er at gøre livet lettere for handlende elbilister.
Nu bliver det endnu mere attraktivt for elbilister at handle i eksempelvis MENY eller ved en SPAR-købmand.
Norlys og dagligvarekoncernen Dagrofa har nemlig indgået en aftale, der betyder, at Norlys opsætter ladestandere ved flere end 50 af Dagrofas forskellige lokationer.
Da hver ladestander har to udtag føjer Norlys altså mere end 100 ladepunkter til Danmarkskortet.
- I Norlys vil vi gerne tage ansvar for at skabe et åbent ladenetværk, der når helt ud i lokalsamfundene, så flere danskere får øjnene op for skiftet til elbil. Dagrofa råder over nogle unikke lokationer i den henseende, og derfor skaber vi med denne aftale flere lokale lademuligheder, hvor bilisterne kan bruge ladetiden til at handle ind, siger Ellen Trolle, der er direktør for Norlys’ ladestanderforretning.
Alle Norlys’ offentlige ladestandere drives som åbne netværk med gennemsigtige priser, der er ens for alle, hvad enten de er ladekunde hos Norlys eller ej.
Madunivers og opladning
Aftalen mellem Dagrofa og Norlys betyder, at der opsættes hurtig- eller lynladere ved flere MENY-forretninger og SPAR-købmand samt lokationer i selve koncernen.
Sideløbende indleder Norlys en dialog om mulighederne for at opsætte ladestandere med de selvstændige eller borgerdrevne købmænd i Dagrofa-koncernen, heriblandt kæderne MinKøbmand og Let Køb. Derfor kan antallet af ladestandere potentielt blive markant højere.
- Vi ved, at vores købmænd spiller en stor rolle for deres lokalsamfund, og derfor giver det rigtig god mening, at vi bidrager til at gøre det let at lade lokalt. Vores butikker er i forvejen kendetegnet ved kvalitet, lokal tilstedeværelse og fællesskab, og de værdier – som vi deler med Norlys – fremtidssikrer vi, når kunderne kan gå på opdagelse i vores univers af madoplevelser og komme ud til en bil med fuldt batteri, siger Brian Videbæk, der er direktør for ejendomsudvikling i Dagrofa.
De mange ladestandere sættes i drift løbende, og de første ventes at være i drift inden årets udgang.
Kontakter
PRESSEKONTAKTDagrofa Koncernkommunikation
Tlf:72332323presse@dagrofa.dkOm Dagrofa
Med over 500 dagligvarebutikker fordelt over hele Danmark er Dagrofa en af landets førende virksomheder på det danske fødevaremarked. Dagrofa står bag dagligvarebutikkerne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb og ejer også Dagrofa Logistik og Dagrofa Foodservice, som er ledende leverandør til restauranter, hoteller og kantiner.
Følg pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Borgerstøttede butikker i vild vækst – 25 nye butikker på mindre end to år16.9.2024 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks små landsbysamfund er klar til at kæmpe for at bevare dagligvarebutikkerne i nærområdet, og Dagrofas model med borgerstøttede butikker styrer mod rekord.
Deltagerrekord med madglæde og godt håndværk i højsædet12.9.2024 09:00:11 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 1.400 mad-entusiaster var med, da “Madscenen for professionelle” slog rekorder for både deltagere og udstillere.
Med entreprenant kultur lægger Dagrofa fundamentet til fremtiden11.9.2024 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Dagrofa sætter en tyk streg under sin entreprenante kultur med stor selvstændighed blandt andet hos koncernens mere end 535 butikker og 14.000 medarbejdere.
SPAR åbner sin butik i Helsingør den 19. september10.9.2024 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 19. september slår SPAR dørene op til sit nye supermarked i Helsingør. Kim og Diana Thorning glæder sig til at byde kunderne velkommen.
SPAR Tønder åbner snart med erfaren købmand i spidsen9.9.2024 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Når SPAR Tønder slår dørene op til den nye butik den 20. september, bliver det med Egon Høst Greve ved roret. Med en solid baggrund fra Dagrofa, senest som købmand i Min Købmand Jordrup, og en årrække i MENY, bringer han både rutine og stærkt engagement til den nye rolle som købmand i SPAR Tønder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum