Stor test: Seler til gravide forringer sikkerheden
Sikkerhedsseler til gravide dumper på stribe i ny test. Selerne forringer ligefrem sikkerheden for både mor og barn, viser testen. FDM fraråder brug af gravidselerne.

Bilens sikkerhedssele har i årtier været trafikkens store livredder. Især for gravide kan det dog være svært at få den til at sidde korrekt hen over hoften og under maven. For mange bliver løsningen derfor en såkaldt gravidsele, der skal sikre, at bilens sikkerhedssele sidder korrekt.
På både hjemmesider og i butikker markedsføres selerne med, at de både øger komforten og brugernes sikkerhed. Sådan forholder det sig ikke.
I en ny stor test af fire forskellige typer gravidseler, som FDM sammen med en række europæiske bilklubber har lavet, dumper alle selerne. Testen viser, at gravidselerne ligefrem øger belastningen på både moren og det ufødte barn i tilfælde af en kollision eller hård opbremsning, og dermed forringer de sikkerheden i forhold til bilens almindelige trepunktssele. Derfor fraråder FDM nu brug af gravidselerne.
”Gravidselerne er lavet i den bedste mening, men som vores test med al tydelighed viser, bør gravide helt undgå at bruge dem. En ting er, at de gør det mere besværligt at spænde sikkerhedsselen. Men at de ligefrem forringer sikkerheden for den gravide og hendes ufødte barn, er skræmmende,” siger bilteknisk redaktør i FDM Søren W. Rasmussen.
I testen er der bl.a. lavet to forskellige crashtests med to ’gravide dukker’ i forskellig størrelse. Her var ingen af de fire seletyper i stand til at modstå belastningen ved en kollision, og ingen af gravidselerne var i stand til at holde hofteselen på plads.
To af modellerne med en selekrog af metal eller plastic udgør også en forhøjet risiko for at gøre skade på kvindens mave og omkring kønsorganerne. Modellen med en plastickrog knækkede ligefrem ved belastningen. En anden gravidsele fik ved kollisionen klikket selelåsen op af kvindens mave.
”I testen bad vi også syv gravide vurdere betjeningen af selerne. Selvom det ifølge kvinderne er mere besværligt at spænde bilens trepunktssele i kombination med gravidselen, og at ingen af selerne øger komforten, var kvinderne alligevel tilbøjelige til at bruge dem, i den tro at de øger sikkerheden. Men det er altså falsk tryghed,” siger Søren W. Rasmussen og tilføjer:
”Den bedste løsning er at sikre sig, at bilens trepunktssele sidder korrekt. Gør den det, er det langt den sikreste løsning. Det gælder, uanset om man er gravid eller ej.”
FDM har på baggrund af testen kontaktet flere danske forhandlere af gravidseler og gjort opmærksom på testresultatet. Flere har efterfølgende suspenderet salget.
Nøgleord
Kontakter
FDM presseafdeling
Tlf:45270967presse@fdm.dkMads Bregenov-PedersenPressemedarbejder
Tlf:21187030mbp@fdm.dkBarbara Borre LangeKommunikationschef
Tlf:26270721bbc@fdm.dkBilleder

Om FDM
FDM er med 280.000 medlemshusstande Danmarks største interesse- og forbrugerorganisation.
FDM arbejder for en afvikling af registreringsafgiften, en grøn omstilling af bilparken, bedre trafiksikkerhed, bedre infrastruktur og bedre forbrugersikkerhed.
Derudover sidder FDM i en lang række råd og nævn som Ankenævn for biler, Parkeringsklagenævnet, Færdselssikkerhedskommissionen og Rådet for Sikker Trafiks forretningsudvalg.
Læs mere om FDM
Følg pressemeddelelser fra FDM
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FDM
Bilister slås med vejhuller: kommuner forsømmer vedligeholdelse30.10.2025 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Hver fjerde bilist synes, at kommuneveje er i for dårlig stand. Mange oplever, at vejene har mange huller. Nødvendigt at kommunerne investerer mere i vedligeholdelse af deres veje, mener FDM.
Nu har vi 500.000 elbiler i Danmark24.10.2025 06:06:00 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af elbiler runder en vild milepæl. Næsten hver 6. bil på de danske veje er nu en elbil. Gunstige afgiftsvilkår, lave driftsomkostninger og gode lademuligheder har banet vejen, mener FDM, som nu opjusterer sin målsætning og vil arbejde for, at vi har 1,5 millioner elbiler i Danmark i 2030.
FDM giver forbruger-stafetten videre i Ankenævn for biler10.10.2025 14:38:40 CEST | Pressemeddelelse
FDM træder ud af Ankenævn for biler efter at have ønsket at modernisere nævnet, så det er klædt bedre på til at håndtere forbrugernes klager på fremtidens bilmarked.
FDM Travel vil sende danskere ud på Vilde Veje1.10.2025 10:09:34 CEST | Pressemeddelelse
FDM Travel lancerer nyt rejsekoncept. Med 10 nye roadtrips sendes danskere på anderledes og eventyrlige kør selv-ferier til blandt andet Lapland, Transsylvanien, Albanien og Patagonien.
FDM advarer mod to autostole – de er livsfarlige1.10.2025 08:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny test af autostole afslører alvorlige fejl i sikkerheden på to stole, der rev sig løs i crashtest. I et virkeligt uheld kunne det nemt være endt fatalt, mener FDM, som advarer mod brug af stolene.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum