1.300 vejarbejder venter de danske feriebilister
Sommerens ferietrafik i Europa ventes endnu en gang at overstige sidste års. Samtidig lurer over 1.300 vejarbejder på de tyske motorveje. FDM har samlet et overblik over kør selv-feriens værste flaskehalse og tips til, hvordan man undgår at sidde fast.
Mange danskere sætter de kommende uger kursen sydpå. Men begynder ferien bag rattet, skal der tankes godt op med tålmodighed hjemmefra. Igen i år er der nemlig høj risiko for kødannelser på mange europæiske veje. Det gælder ikke mindst på den tyske Autobahn, hvor ferietrafikken ventes at blive mindst lige så tæt som sidste sommer. Her nåede antallet af trafikpropper i weekenden alene i Tyskland op på 43.000. Af dem var halvdelen fredag eftermiddag og aften.
Samtidig falder ferien sammen med højsæsonen for vejarbejder. På de tyske motorveje har man allerede nu rundet de 1.300 vejarbejder.
Modsat tidligere år er der i år ikke udsigt til ’monsterlange’ vejarbejder på de større sydgående motorveje. Til gengæld er der mange mindre vejarbejder, som flere steder ligger tæt og derfor kan føles som ét langt vejarbejde. De fleste steder er der dog to eller flere spor åbne i hver retning, og hastigheden er ’kun’ skiltet ned til 80 km/t.
Det gælder for eksempel på:
- A1 Femern – Lübeck
- A3 mellem Würzburg og Nürnberg
- A5 Heidelberg – Basel (Schweiz)
- A7 ved Hamborg/Elbtunnel samt mellem Kassel og Würzburg
- A8 München – Østrig (mod Salzburg/Innsbruck)
- A9 Berlin – Leipzig – Nürnberg – München
- A10 (Berliner Ring)
- A99 (München Ring) øst om München – flere mindre vejarbejder
”Skal man på kør selv-ferie i Europa, må man indstille sig på længere rejsetid. Men tager man sine forholdsregler, kan man minimere risikoen for at sidde fast. For eksempel ved at køre om natten, hvis det er muligt, eller midt på ugen. Og så skal man helt undgå de store byer som Berlin, München og især Hamborg, i myldretiden eller på EM-slutrundens kampdage,” siger indholdsredaktør på FDM.dk Karsten Meyland Lemche.
Det er dog ikke kun vejarbejder, der kan sætte feriehumøret på en prøve. Det samme kan trafikken. Den ventes at toppe i den sidste halvdel af juli, hvor især lørdage, som er skiftedag på mange feriedestinationer, kan være slem. Det gælder ikke bare i Tyskland og de sydgående motorveje i Østrig, men også Karawanken-tunnellen mellem Østrig og Slovenien, som mange tager på vejen til Kroatien, og Brennerpasset mellem Østrig og Italien. Begge kan være flaskehalse.
”Hvis det er muligt, bør man undgå at ramme disse strækninger på lørdage i juli og den første del af august, hvor trafikken har det med helt at gå i stå,” siger Karsten Meyland Lemche og tilføjer:
”Derudover bør man løbende orientere sig om trafiksituationen. Det kan være via radio eller GPS med trafikmeldinger eller ved brug af Google Maps, der selv foreslår alternative ruter, hvis trafikken sander til. Sommeren igennem vil vi i FDM også opdatere vores køprognose hver uge.”
FDM opdaterer hele sommeren løbende sin køprognose og har også samlet et overblik over syv trafikale flaskehalse, man bør undgå på kør selv-ferien.
Derudover ventes der de kommende uger tæt trafik på bl.a. disse strækninger i Tyskland:
- A1: Lübeck-Hamborg-Bremen-Köln
- A3: Würzburg-Nürnberg
- A5: Kassel-Frankfurt-Heidelberg-Basel
- A7: Flensborg-Hamborg-Hannover-Würzburg-Füssen
- A8: München-Salzburg
- A9: Berlin-Nürnberg-München
- A10: Berliner Ring
- A19: Rostock – motorvejskryds Wittstock/Dosse
- A24: Hamborg-Berlin
- A93: Motorvejskryds Inntal-Kufstein (grænseovergang til Østrig)
- A99: München Ring
Kontakter
FDM presseafdeling
Tlf:45270967presse@fdm.dkMads Bregenov-PedersenPressemedarbejder
Tlf:21187030mbp@fdm.dkBarbara Borre LangeKommunikationschef
Tlf:26270721bbc@fdm.dkOm FDM
FDM er med 280.000 medlemshusstande Danmarks største interesse- og forbrugerorganisation.
FDM arbejder for en afvikling af registreringsafgiften, en grøn omstilling af bilparken, bedre trafiksikkerhed, bedre infrastruktur og bedre forbrugersikkerhed.
Derudover sidder FDM i en lang række råd og nævn som Ankenævn for biler, Parkeringsklagenævnet, Færdselssikkerhedskommissionen og Rådet for Sikker Trafiks forretningsudvalg.
Læs mere om FDM
Følg pressemeddelelser fra FDM
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FDM
Højere afgifter gør det – lidt – dyrere at tanke bilen i 20255.12.2024 10:37:52 CET | Pressemeddelelse
Det venter bilisterne højere afgifter på både benzin og diesel det nye år. Til gengæld slipper elbilister. FDM har beregnet, hvad ændringerne betyder for bilisterne efter nytår.
Genfødt fransk elbil får et minus i sikkerhedstest4.12.2024 11:15:12 CET | Pressemeddelelse
Renault har skruet ned for ambitionerne for sikkerhed i sin nye elbil, Renault 5, viser ny Euro NCAP-test. Ærgerligt, mener FDM, som efterlyser højere ambitioner hos Renault.
Koreansk ’danskerbil’ er Årets Bil i Danmark 202526.11.2024 17:24:05 CET | Pressemeddelelse
Der var spænding og point-drama til det sidste, da elbilen Kia EV3 tirsdag aften blev kåret som Årets Bil i Danmark 2025. Et godt og fornuftigt valg, mener FDM, som har tre medlemmer med i juryen bag kåringen.
Årets Bil-finalist brillerer med høj sikkerhed13.11.2024 11:00:27 CET | Pressemeddelelse
Sporty spanske Cupra Tavascan er kandidat til både Årets Bil i Danmark 2025 og Car of the Year i Europa. Her baner ny sikkerhedstest vejen for den elektriske SUV, ligesom en ny elbil fra Ford også har sikkerheden i orden.
Antallet af børn dræbt i bilulykker styrtdykker22.10.2024 08:09:13 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af børn, der bliver dræbt eller kommer alvorligt til skade i personbiler, er på knap 30 år faldet med næsten 90 procent. Det skyldes ikke bare mere sikre biler, men også at autostole er blevet mere sikre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum