Stor test: Helårsdæk på glatis både sommer og vinter
Helårsdæk kan være et trygt og fornuftigt valg. Men kun hvis man vælger de bedste, viser ny test, hvor flere helårsdæk falder igennem. FDM har testet 16 nye helårsdæk.
Halvårlige skift af sommer- og vinterdæk, besvær med hjulopbevaring og lunere vintre uden sne. Der er ikke noget at sige til, at mange bilister har fået øjnene op for de såkaldte helårsdæk. Af samme årsag er markedet for helårsdæk de senere år vokset i takt med efterspørgslen.
Men overvejer man at skifte til helårsdæk, skal man se sig godt for. Det er nemlig ikke alle helårsdæk, der magter at stå lige godt fast sommer og vinter. Det viser en ny test, som FDM med europæiske bilklubber har lavet af 16 helårsdæk i størrelsen 16-tommer (205/55 R16), der er Europas mest solgte dækstørrelse.
Af testens dæk klarer kun ét dæk sig godt, mens fem andre klarer sig fornuftigt. Flere af testens dæk falder dog igennem, når det handler om at kunne styre og bremse på enten tør eller våd vej. Fire dæk dumper ligefrem på ringe sikkerhed.
”Idéen om helårsdæk er på papiret god, men det har i praksis vist sig at være mere end svært at forene gode sommer- og vinteregenskaber i ét dæk. Derfor har de fleste helårsdæk traditionelt hverken været rigtig gode som sommerdæk eller som vinterdæk,” siger bilteknisk redaktør i FDM Søren W. Rasmussen og tilføjer:
”Men der er de senere år heldigvis sket en stor udvikling inden for helårsdæk, og flere er nu blevet så gode, at de kan være en god og praktisk løsning for mange. Men kun hvis man vælger de bedste helårsdæk. Det vil sige dæk med gode egenskaber på våd og tør vej og i vinterføre.”
Helårsdæk er i princippet et vinterdæk, der ud over at kunne køre i vinterføre også er designet til at kunne køre på tørre og våde veje om sommeren. Dækkene er derfor blevet testet på samme måde og under samme forhold, som når FDM tester sommer- og vinterdæk.
Især dækkenes bremseegenskaber på våd og tør vej afslører store forskelle. I en bremsetest på tør vej skulle det bedste dæk bruge 39,5 meter på at bremse helt ned fra 100 km/t. Til sammenligning skulle det dårligste dæk bruge næsten 47 meter. Det betyder, at hvor bilen med bremsetestens bedste dæk holdt stille, kørte bilen med det dårligste dæk stadig knap 40 km/t.
”Selvom de bedste helårsdæk er blevet bedre, er de fortsat ikke den bedste løsning. Alle testens dæk havde mindst ét svagt punkt. Konklusionen er, at der endnu ikke findes helårsdæk, som på en gang kan matche et godt sommerdæk og et godt vinterdæk. Vil man have det bedst mulige vejgreb året rundt, er der derfor ingen vej uden om at skifte mellem sommer- og vinterdæk,” siger Søren W. Rasmussen.
Ud over dækkenes sikkerhed er deres rullemodstand, støj og slidstyrke blevet testet, samt deres bæredygtighed. Det sidste vurderes bl.a. ud fra, hvor i verden dækkene er produceret, og om de er produceret efter internationale miljønormer.
Helårsdæk er ikke for alle
FDM fraråder, at man kører på helårsdæk, hvis man:
• Har behov for at køre bil året rundt uanset føret
• Ofte må køre afsted, før vejene er ryddet eller saltet
• Bor i områder, der ikke ryddes for sne
• Ikke er villig til at lade bilen stå, hvis sneen vælter ned
• Tager på ski- eller vinterferie i udlandet
• Har en bil, hvor styreegenskaberne på tør vej prioriteres højt om sommeren
Nøgleord
Kontakter
FDM presseafdeling
Tlf:45270967presse@fdm.dkMads Bregenov-PedersenPressemedarbejder
Tlf:21187030mbp@fdm.dkBarbara Borre LangeKommunikationschef
Tlf:26270721bbc@fdm.dkBilleder
Om FDM
FDM er med 280.000 medlemshusstande Danmarks største interesse- og forbrugerorganisation.
FDM arbejder for en afvikling af registreringsafgiften, en grøn omstilling af bilparken, bedre trafiksikkerhed, bedre infrastruktur og bedre forbrugersikkerhed.
Derudover sidder FDM i en lang række råd og nævn som Ankenævn for biler, Parkeringsklagenævnet, Færdselssikkerhedskommissionen og Rådet for Sikker Trafiks forretningsudvalg.
Læs mere om FDM
Følg pressemeddelelser fra FDM
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FDM
FDM forlænger forsikringsaftale med Tryg13.12.2024 12:05:14 CET | Pressemeddelelse
FDM Forsikringer forlænger samarbejdet med Tryg med ny partneraftale. Den nye aftale betyder, at FDM får bedre mulighed for at udvikle sine forsikringstilbud til gavn for medlemmerne. Hver tredje af FDMs 285.000 medlemmer har i dag en forsikring gennem FDM.
Højere afgifter gør det – lidt – dyrere at tanke bilen i 20255.12.2024 10:37:52 CET | Pressemeddelelse
Det venter bilisterne højere afgifter på både benzin og diesel det nye år. Til gengæld slipper elbilister. FDM har beregnet, hvad ændringerne betyder for bilisterne efter nytår.
Genfødt fransk elbil får et minus i sikkerhedstest4.12.2024 11:15:12 CET | Pressemeddelelse
Renault har skruet ned for ambitionerne for sikkerhed i sin nye elbil, Renault 5, viser ny Euro NCAP-test. Ærgerligt, mener FDM, som efterlyser højere ambitioner hos Renault.
Koreansk ’danskerbil’ er Årets Bil i Danmark 202526.11.2024 17:24:05 CET | Pressemeddelelse
Der var spænding og point-drama til det sidste, da elbilen Kia EV3 tirsdag aften blev kåret som Årets Bil i Danmark 2025. Et godt og fornuftigt valg, mener FDM, som har tre medlemmer med i juryen bag kåringen.
Årets Bil-finalist brillerer med høj sikkerhed13.11.2024 11:00:27 CET | Pressemeddelelse
Sporty spanske Cupra Tavascan er kandidat til både Årets Bil i Danmark 2025 og Car of the Year i Europa. Her baner ny sikkerhedstest vejen for den elektriske SUV, ligesom en ny elbil fra Ford også har sikkerheden i orden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum