Sommerferiens afslutning kan give tæt trafik
1.8.2024 13:29:43 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Skolernes sommerferie lakker mod enden, og mange danskere vil de næste par uger pakke bilen og køre hjemad. Det kan betyde tæt trafik på vejene i de kommende to weekender. Vejdirektoratet opfordrer derfor til at køre uden for de mest trafikerede tidsrum.

Hjemrejsetrafikken vil særligt i de kommende to weekender betyde mere trafik på landets veje. Trafikken bevæger sig hovedsageligt på tværs af landet især fra Jylland mod Sjælland samt nordover fra Tyskland.
De mest berørte strækninger vil være E20 Vestmotorvejen, E20 Fynske Motorvej og E45 Østjyske Motorvej/Sønderjyske Motorvej fra den dansk-tyske grænse til Aarhus. Derudover kan der være tæt trafik fra færgehavnene på E47 Sydmotorvejen ved Rødby og på E55 Gedser Landevej ved Gedser.
Man vil også kunne opleve ekstra lokal trafik fra de større sommerhusområder særligt langs den jyske vestkyst, ved Skagen samt fra Nordsjælland. Vejdirektoratet anbefaler derfor at køre uden for de mest trafikerede tidsrum, at være i god tid og at holde sig opdateret om den aktuelle trafiksituation på www.trafikinfo.dk eller via P4 Trafik.
Vejarbejder og arrangementer kan give forsinkelser
Den 10. august begynder et nyt vejarbejde på Motorring 3 vest om København mellem Slotsherrensvej og motorvejskryds Brøndby i sydgående retning, hvor der skal lægges ny asfalt. Arbejdet bliver udført i aften- og nattetimerne. Læs mere om vejarbejdet
Trafikanter, der benytter Hillerødmotorvejen ind mod København, skal i weekenden den 2.-4. august være opmærksomme på, at afholdelsen af Copenhagen Historic Grand Prix ved Bellahøj kan give trafikale udfordringer i lokalområdet. Vejdirektoratet opfordrer derfor til, at man finder alternative ruter ind mod København fredag, lørdag og søndag. Læs mere om arrangementet
Trafikanter i og omkring Skanderborg skal forberede sig på forlænget rejsetid fra den 4. august til den 11. august. I disse dage afholdes nemlig ”Smukfest” i Skanderborg, som falder sammen med udbygningen af E45. Vejdirektoratet forventer risiko for kødannelser særligt på E45 mellem Skanderborg og Ejer Bavnehøj. Risikoen for kødannelser er størst mellem klokken 11.00 og 14.00 alle dage. Læs mere om arrangementet
Gode råd til turen
- Kør uden for de mest trafikerede tidsrum, og sæt god tid af til din rejse.
- Hold dig opdateret om den aktuelle trafiksituation før køreturen på trafikinfo.dk
- Hold god afstand til den forankørende, og vær opmærksom på midlertidige hastighedsnedsættelser for eksempel ved vejarbejder.
- Hav mad og drikkevarer i bilen.
- Lyt til P4 Trafik under din køretur.
Nøgleord
Kontakter
Vejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:20 61 26 64Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Billeder

Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Trafikale gener på Marselis Boulevard første uge i november30.10.2026 10:20:12 CET | Pressemeddelelse
I den kommende uge, skal der foretages enkelte supplerende jordbundsundersøgelser på Marselis Boulevard forud for anlæg af Marselistunnelen.
Vejdirektoratet inviterer til åbent hus om ny cykelsti mellem Sorø og Stenlille28.10.2026 11:20:51 CET | Pressemeddelelse
Onsdag den 4. november inviterer Vejdirektoratet til åbent hus om den kommende cykelsti mellem Sorø og Stenlille, der skal gøre det mere sikkert og trygt at tage cyklen på strækningen.
Fra 10 til 0 i Aarhus på ét år: 31 kommuner havde ingen trafikdræbte i 202528.10.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
31 kommuner havde ingen registrerede trafikdræbte i 2025. Med Vejdirektoratets nye interaktive løsning kan man nu selv undersøge udviklingen og sammenligne ulykkesdata på tværs af kommuner og politikredse.
Genåbning af Kronprins Frederiks Bro er forsinket27.10.2026 10:25:11 CET | Nyhed
Siden august har en større reparation af Kronprins Frederiks Bro i Frederikssund været i gang. Broarbejdet var planlagt til at være færdigt den 1. november. Desværre er arbejdet blevet forsinket, og det betyder en ekstra uge med en lukket bro for både biltrafik og sejlere.
Afslutning af fugearbejder på Vejlefjordbroen betyder forlænget rejsetid den kommende weekend26.10.2026 13:25:51 CET | Pressemeddelelse
Siden starten af oktober har Vejdirektoratet arbejdet på at udskifte to af Vejlefjordbroens dilatationsfuger i sydgående retning. Arbejdet nærmer sig sin afslutning; de nye fuger er monteret og indstøbt i den resterende brokonstruktion, og lige nu hærder betonen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum