Økonomiske benspænd får solcelleejere til at slukke for den grønne strøm
Efter mange år med privat solcelleanlæg har Lars Hougaard slukket for den grønne strømproduktion. På grund af de gældende regler er de nemlig en dårlig forretning, når han også har en elbil i indkørslen.
Danske forbrugeres velvilje overfor den grønne omstilling er tydelig: De seneste år har flere og flere også valgt at investere i et solcelleanlæg til den private bolig, og en del af dem er også hoppet med på de grønne transportmidler, der sælger som aldrig før.
En af dem, der er positiv overfor de grønne løsninger, er Lars Hougaard fra Østbirk ved Horsens.
”Dengang jeg fik solcellerne op, der var det ideologi. Men det gav også mening økonomisk, så jeg syntes jo, det var alletiders ide,” siger han.
Samme velvilje overfor den grønne omstilling har senest fået ham til også at investere i en elbil og en ladestander.
De grønne investeringer bliver belønnet med fordelagtige økonomiske skatteregler – men de forskellige regler spænder ben for hinanden, hvilket nu betyder, at Lars Hougaard har valgt at få afmonteret sine solceller.
Hvor andre elbilejere kan få refunderet en del af det beløb, de betaler i elafgift, så er der ingen refusion at hente, så længe han producerer strøm med egne solceller.
Logikken er, at Lars Hougaard som solcelleejer i første omgang slipper for at betale elafgift på den strøm, han selv producerer, og derfor i forvejen er fritaget fra at betale afgift på en del af sit strømforbrug.
I praksis hænger regnestykket dog ikke sammen. Strømforbruget i en husholdning, der også inkluderer elbilopladning, er nemlig i langt de fleste tilfælde noget større end den produktion, solcellerne kan opretholde. Derfor er han nødsaget til at købe el fra elnettet. Men i modsætning til andre elbilejere får han ikke refunderet elafgiften på købet.
”Ideen med solceller er jeg stadigvæk for. Jeg synes også, det er det eneste rigtige. Men man skal vel ikke straffes for at have solceller? Det synes jeg da, er træls. Jeg har allerede investeret 100.000 kr. i dem, jeg vil ikke til at smide flere penge efter dem hver måned,” siger Lars Hougaard.
Det modsatte af bæredygtigt, siger installatør
Bare i år har en håndfuld kunder henvendt hos den horsensianske elinstallatør VS Automatic med samme problem.
”Jeg synes, alle solcelleejere burde kunne få refusion af elafgifter ved opladning, ligesom alle andre. I det mindste for den del af strømmen, som ikke produceres på det private anlæg,” siger direktør i VS Automatic, Torben Steffensen. ”Ellers vil vi formentlig se flere af de her henvendelser, og det er det modsatte af bæredygtigt.”
Nøgleord
Kontakter
Dorthea Lind
dne@vs-automatic.dkLinks
Om VS Automatic
Hos VS Automatic går vi langt for vores kunder og holder hvad vi lover. Vi vægter de tætte og langvarige relationer til både privat- og erhvervskunder højt.
Vi spænder meget bredt og er stærke på alt fra klassiske el installationer til store komplekse installationer som f.eks. industriautomatik.
Følg pressemeddelelser fra VS Automatic
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra VS Automatic
VS Automatic modtager Match for Fremtiden-prisen8.11.2024 11:43:58 CET | Pressemeddelelse
Den østjyske elinstallatør VS Automatic får Match for Fremtiden-prisen for sit arbejde med elektrikerlærlinge og elever.
VS Automatic modtager for syvende gang i træk CSRpeople-mærket11.10.2024 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I denne måned modtog VS Automatic A/S et anerkendende skulderklap fra HORSENS ALLIANCEN i form af CSRpeople-mærket 2025. Den horsensianske elinstallatør er en del af de 165 virksomheder, som i år har fået tildelt mærket – de har alle det til fælles, at de udviser særlig social ansvarlighed.
Bedre ansættelsesvilkår er vigtigere end frosset Arne-pension3.10.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På det seneste har der været stor debat om pensionsalderen og særligt spørgsmålet om tidlig tilbagetrækning. Mette Frederiksens udmelding om fortsat stigende pensionsalder vækker bekymring blandt mange faggrupper, herunder Dansk El-forbund. Torben Steffensen, direktør hos VS Automatic, mener ikke, at det er et spørgsmål om tidlig tilbagetrækning og frysning af Arne-pension. I stedet skal forbedring af ansættelsesforhold være i fokus
Det skal du vide om el, når du renoverer20.9.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er populært at renovere boligen, både blandt nye boligejere og hos de erfarne af slagsen. Og der er også mange fordele ved at et moderniseret hjem, der lever op til netop dine drømme. Her får du alt, du skal vide om el, når du renoverer eller bygger nyt.
VS Automatic byder håndværkerfradraget velkommen tilbage12.9.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har i sinde at sætte håndværkerfradraget, som blev afskaffet i 2022, tilbage på finansloven for 2025. Fradraget er en økonomisk håndsrækning til klimasikring og energirenovering, og hos VS Automatic i Horsens bliver det budt velkommen tilbage med glæde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum