Gasflasketyverier i byggecentre er faldet med 70% efter målrettet indsats

De danske byggecentre har i flere år været ramt af omfattende gasflaske-tyverier. Arbejdet med at nedbringe antallet af gasflaske-tyverier har nu resulteret i et fald på mere end 70 % i antallet af stjålne gasflasker.
Gennem en årrække har antallet af gasflaske-tyverier mod de danske byggecentre været stigende og nåede til sidst utålelige højder.
Derfor indgik Danske Byggecentre og Drivkraft Danmark i sommeren 2020 et målrettet samarbejde om, at reducere antallet af gasflaske-tyverier. Der blev i den forbindelse defineret indsatsområder for både leverandører og forhandlere af gasflasker. Og her i løbet af foråret 2022 ses resultaterne af indsatserne. Et markant fald på mere end 70% i antallet af stjålne gasflasker.
Direktør for Danske Byggecentre Palle Thomsen udtaler:
”Som forhandler af en vare som gasflasker har vi måttet sande, at det stort set ikke kunne hænge sammen at føre den varekategori, når tyverierne havde nået det omfang, det havde. Der skulle ske noget andet, og derfor satte vi alle sejl til for at løse problemerne”.
Danske Byggecentre har initieret en række tiltag ude hos forhandlerne, herunder bl.a. brug af GPS-teknologi. Og dét har gjort, at flere tyvebander er blevet fanget på fersk gerning af politiet. Faktisk har det både ført til anholdelser og fængslinger.
Palle Thomsen fortsætter:
”Vi måtte konstatere, at problemet med gasflaske-tyverier ikke blev løst, medmindre vi selv tog teten. Det har vi gjort, og vi har oplevet, at politiet har taget problemstillingen og vores henvendelser alvorligt og hjulpet med at formidle informationskampagner med samme budskab som os: ”Køb gas hos en ordentlig forhandler, så du ikke støtter det kriminelle miljø”. Det er vi naturligvis glade for og en stor tak skal lyde til politiet”.
Også i brancheorganisationen Drivkraft Danmark er der glæde over det markante fald:
”Gasflaske-tyverier har længe været en problemstilling, som vi og vores medlemmer har haft fokus på. Derfor er vi glade for samarbejdet med Danske Byggecentre, så vi sammen kan løse problemet. Vi er meget tilfredse med de flotte foreløbige resultater, men arbejdet fortsætter naturligvis”, siger Michael Mücke Jensen, teknik- og miljøchef i Drivkraft Danmark, der repræsenterer gasflaske-leverandørerne i Danmark.
Medlemmerne af Danske Byggecentre fortsætter indsatsen i fællesskab med deres leverandører, men tillader sig naturligvis også at føle en smule glæde ved, at det er lykkedes at nedbringe tabet i så høj en grad som der ses lige nu.
For når et tyveri rammer, er det jo ikke kun varer der forsvinder – der er store følgeomkostninger som erstatning af ødelagt hegn, sikringsbure og overvågningskameraer – og bestilling af nye varer, så kunderne ikke går forgæves. De tyverier har kostet branchen dyrt, så indsatsen stopper ikke her.
Nøgleord
Kontakter
Anette Lykke Rasmussen
Kommunikationschef
alr@drivkraftdanmark.dk
53571747
Billeder
Drivkraft Danmark er arbejdsgiver- og brancheorganisation for Danmarks brændstofleverandører og ladeoperatører. Vi får den grønne omstilling helt ud til bilisterne og transporten med to raffinaderier og over 2.200 tankstationer, ladestationer og truckanlæg over hele landet.
Følg pressemeddelelser fra Drivkraft Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Drivkraft Danmark
2.000 lynladepladser klar til påsken: Elbilister får rekordgod dækning i hele Danmark11.4.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Skal du på påskeferie i elbil? Så er det godt nyt. Elbilister kan nu se frem til rekordgod dækning med hele 2.000 lynladepladser fordelt over hele Danmark – klar til dig og din elbil i påsketrafikken.
Brug vaskehallen i påsken og lad bilen skinne med god samvittighed10.4.2025 11:31:58 CEST | Pressemeddelelse
Det er både mere besværligt og dårligt for miljøet at vaske bilen hjemme, så brug din lokale vaskehal, hvis du skal gøre bilen forårsklar i påsken.
Drivkraft Danmark lancerer eltiltrucks.dk – ny vidensportal for ellastbiler2.4.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Drivkraft Danmark lancerer i dag eltiltrucks.dk med masser af viden, gode råd og kort over truckladestationer i Danmark. Det skal hjælpe især de mindre vognmænd i skiftet fra diesel til el.
Medlemstilgang fortsætter: KK Partner melder sig ind i Drivkraft Danmark12.2.2025 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
KK Partner melder sig ind i Drivkraft Danmark og glæder sig til at nyde godt af brancheforeningens store viden om elektrificeringen af transporten i Danmark og på EU-niveau.
Eviny melder sig ind i Drivkraft Danmark28.1.2025 09:27:08 CET | Pressemeddelelse
Den norske ladeoperatør Eviny melder sig ind i Drivkraft Danmark. Virksomheden har store ambitioner for lynladere på farten til de danske elbilister.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum