Fra 1. januar hedder din benzin E10
14.11.2019 10:50:08 CET | Drivkraft Danmark | Pressemeddelelse

Fra den 1. januar 2020 vil din benzin hedde E10. Det står for 10 % bioethanol, der bliver blandet i benzinen. Det sker for at gøre bilparken grønnere, men har ikke den store praktiske betydning for bilisterne.
Fra den 1. januar vil de danske benzinselskaber iblande 10 % bioethanol i danskernes benzin.
Det sker for at opfylde en EU-målsætning om 10 % vedvarende energi i transporten i 2020. Formålet er at gøre transporten lidt grønnere:
Michael Mücke Jensen, teknik og miljøchef i Drivkraft Danmark siger: - Fordi der nu kommer dobbelt så meget bioethanol i benzinen, vil der også blive udledt mindre CO2. Samlet vil det reducere udledningen af CO2 med cirka 200.000 ton om året at gå fra de nuværende E5 til E10.
Langt de fleste af de benzinbiler, der kører rundt i Danmark, er godkendt til at køre på E10. E10 er bare den nye standard i stedet for E5. Derfor skal du tanke helt som du plejer.
Har du en dieselbil, har dette ikke betydning for dig.
Omkring 5 % af bilparken er ikke godkendt til E10. Det er typisk ældre biler (fra 90’erne) eller nogle af de første modeller med turbo-indsprøjtning. Har du en bil fra 2011 og frem er bilen godkendt til E10.
Er din bil ikke godkendt til E10, kan du fortsat tanke E5 på tankstationer i hele landet. Hold øje med mærket på tankpistolen, hvor det tydeligt fremgår, om du tanker E10 eller E5.
Mere info:
Mere info og svar på spørgsmål på denne side: www.e10benzin.dk hvor der også er liste over bilmærker.
Baggrund:
I EU’s VE-direktiv er der et krav om minimum 10 % vedvarende energi i transporten i 2020. Det opfyldes i Danmark via Biobrændstofloven, og derfor går vi fra 1. januar 2020 fra det nuværende E5 til E10 som standard i benzinen.
Benzinselskaberne begyndte i 2010 at iblande bioethanol i den danske benzin – den E5 standard vi har haft indtil nu.
Den danske bioethanol opfylder EU's bæredygtighedskriterier.
Kontakt:
Michael Mücke Jensen, teknik- og miljøchef i Drivkraft Danmark:
Telefon: 20 42 26 36 Mail: mmj@drivkraftdanmark.dk
Kontakter
Anette Lykke Rasmussen
Kommunikationschef
alr@drivkraftdanmark.dk
53571747
Links
Drivkraft Danmark er arbejdsgiver- og brancheorganisation for Danmarks brændstofleverandører og ladeoperatører. Vi får den grønne omstilling helt ud til bilisterne og transporten med to raffinaderier og over 2.200 tankstationer, ladestationer og truckanlæg over hele landet.
Følg pressemeddelelser fra Drivkraft Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Drivkraft Danmark
Skævvridning af afgifter kan koste Danmark dyrt31.3.2026 15:42:18 CEST | Pressemeddelelse
Drivkraft Danmark opfordrer til en midlertidig justering af brændstofafgifterne, der afspejler virkeligheden i nabolandene. På den måde undgås særbelastning på danske forbrugere og virksomheder, der uhensigtsmæssigt skubber dansk omsætning og grøn investeringskraft over grænsen.
Markant vækst: Lynopladning af elbiler er mere tilgængelig og kraftig end nogensinde før27.3.2026 11:39:14 CET | Pressemeddelelse
Angsten for at løbe tør for strøm på farten er fortid for danske elbilister. Antallet af lynladepladser er seksdoblet på bare tre år og antallet af ladepladser med de særligt kraftige lynladere er tolvdoblet. Det melder Drivkraft Danmark, der repræsenterer ladebranchen, lige op til påsketrafikken.
Ny brancheanalyse fra Drivkraft Danmark: Faglig stolthed driver medarbejderne i branchen20.3.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
En markant faglig stolthed og en bevidsthed om at løse afgørende samfundsopgaver som forsyning og grøn omstilling, er den primære drivkraft for medarbejderne hos Drivkraft Danmarks medlemmer, som tæller alt fra raffinaderier og servicestationer til det hastigt voksende lademarked.
Debatten om benzinpriser må ikke skygge for den langsigtede omstilling19.3.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Debatten om afgifter på benzin og diesel fylder meget i valgkampen og tager helt forståeligt udgangspunkt i, at det ikke må være for dyrt at være dansker. Det må dog ikke skygge for, at danske forbrugere også på længere sigt skal have sikker og stabil adgang til grøn energi.
Valgudspil: Grøn omstilling skal gøre Danmark selvforsynende i en usikker verden12.3.2026 14:36:35 CET | Pressemeddelelse
I en tid med global usikkerhed bør den grønne omstilling også bruges til at styrke Danmarks energimæssige selvforsyning. Det er budskabet i et nyt valgudspil fra Drivkraft Danmark, der opfordrer til at udvikle den danske energiinfrastruktur og skabe stabile rammer for investeringer i grøn energi til transporten.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum