Nu åbner Lidl i Erritsø
Torsdag d. 8. august får Erritsø sin første Lidl, når dørene åbnes til den spritnye butik på Gl. Landevej 55. I front for butiksteamet står butikschef Michael Skøtt, som har over et halvt livs erfaring i dagligvarekæden.

Nu kan borgerne i Erritsø inden længe handle i deres egen Lidl. Torsdag d.8. august åbner dagligvarekæden nemlig sin nyeste butik på Gl. Landevej 55. Åbningsfesten begynder dog allerede aftenen før, hvor interesserede borger kan tage et smugkig i butikken, få sig et glas vin og hilse på butikspersonalet, når butikken holder naboaften fra kl. 17-18.
Torsdag morgen fra kl. 7.30 kan man få en kop friskbrygget kaffe og en smurt sandwich før butikken officielt åbnes kl. 8.
Det røde bånd til butikken klippes af butikschef Michael Skøtt, som er en vaskeægte Lidl-veteran. Den erfarne butiksleder er i dag 33 år, og har været en del af kæden siden han var 16 år, hvor han som ungarbejder for første gang mødte ind i den lokale Lidl.
“Det er lidt vildt at tænke på, at jeg har været ved Lidl i halvdelen af mit liv,” siger Michael Skøtt, som inden Erritsø også har været butikschef for Lidl-butikkerne i Odense, Fåborg og Middelfart. Han tilføjer:
“Det bedste ved dagligvarebranchen er kontakten med kunderne og samarbejdet med kollegerne. Jeg vil meget gerne, at både mine kunder og kolleger går hjem endnu gladere, end da de trådte ind i butikken. Jeg oplever, at selvom en morgen kan være hård, er det umuligt at gå hjem uden et smil på læben og det elsker jeg ved mit arbejde.”
En ideel placering
Med åbningen af butikken i Erritsø har Lidl nu to butikker i Fredericia by. Placeringen af den senest tilkomne på Gl. Landevej glæder udviklings- og ejendomsdirektør i Lidl, Mads T. Nielsen:
“Med de to butikker kan vi nu dække hele Fredericia, så alle nu har en Lidl inden for kort afstand af deres hjem. På Gl. Landevej har vi fundet en ideel placering, hvor vi bliver en del af et stærkt udvalg af indkøbsmuligheder. Derfor har vi bygget en bragende flot og lækker butik proppet med gode tilbud, god plads til alle i gangene og selvfølgelig vores stærke udvalg af spændende varer fra Danmark og hele verden.”
Michael Skøtt stemmer i:
“Hertil har vi samlet et dedikeret og dygtigt ungt hold til at bemande butikken og til at tage mod kunderne. Vi har haft den luksus at kunne udpege lige præcis de folk, som passede i vores puslespil, fordi ansøgerfeltet har været så stort og så kompetent. Jeg er meget stolt af mine kolleger og af butikken, og vi er mere end parat til at tage mod vores kunder. Ses vi?”
Hvis du gerne vil møde Michael Skøtt, hans team og ikke mindst tjekke den nyeste Lidl-butik ud, så finder du den på Gl. Landevej 55, 7000 Fredericia. Der er åbent mandag-søndag klokken 7-21.30.
Nøgleord
Kontakter
Thomas SejersenPresseansvarlig - Lidl
Tlf:76 35 00 10presse@lidl.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Vigtig kundeinformation vedr. Carribean Style drikkeklar kokosnød med sugerør1.7.2025 15:47:19 CEST | Pressemeddelelse
Lidl Danmark tilbagekalder af forsigtighedsprincip: Carribean Style drikkeklar kokosnød med sugerør, da det pga. indtagelse med sugerør ikke er synligt, om produktet kan være ramt af råd, også selvom nøddens skal er intakt.
Lidl-kampagne imponerer: Stor vækst i salget af økologisk frugt og grønt1.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Salget af økologiske frugter og grøntsager er steget med 21 % i kædens butikker på landsplan i forbindelse med Lidl Danmarks ugentlige øko-kampagner, der kører en gang om måneden i Lidl-Plus-appen. Indkøbsdirektør i Lidl, Peer Sandtner, er glad for, at kunderne har taget tilbuddene til sig, for det skal være nemmere at tage sunde og økologiske valg, siger han.
Lidls tøjkollektioner har før ramt plet – nu lander ny Lidl-Trek-kollektion i butikkerne20.6.2025 14:33:43 CEST | Pressemeddelelse
Dagligvarekæden Lidl har lanceret en ny Lidl-Trek-kollektion i alle danske butikker inspireret af et af verdens bedste cykelhold. Kollektionen henvender sig til både hverdagscyklister og sportsentusiaster og lander midt i en sommer præget af Mads Pedersens etapesejre i flere af forårets løb samt weekendens afholdelse af Copenhagen Sprint, hvor Lidl er Official Fresh Food Partner.
Lidls nye butik i Hillerød er åbnet, og den er helt uden tobak og nikotin12.6.2025 18:44:54 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag morgen blev snoren klippet til Lidls nye butik på Frederiksværksgade i Hillerød. Dermed har byen fået sin første tobaks- og nikotinfrie dagligvarebutik, og kunderne strømmede til fra morgenstunden for at besøge den nye butik.
Ny Chief Customer Officer i Lidl: “Vi skal gøre Lidls kunder til fans”4.6.2025 10:04:50 CEST | Pressemeddelelse
Lidl udvider direktionen med ansættelsen af Mette Schacht Færch som ny Chief Customer Officer (CCO). Mette Schacht Færch kommer fra en stilling som Global Vice President, Categories, Marketing & Consumer Experience i Danish Crown, hvor hun har spillet en central rolle i at styrke og modernisere koncernens image. Nu skal hun styrke Lidls brand og sætte yderligere fokus på dagligvarekædens markante sundhedsinitiativer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum