Tegneserieklub på biblioteket
Del din glæde ved tegneserier med andre. Næstved Biblioteks kulturformidlere Martin og Erik starter nu en læseklub, hvor fokus er på tegnede fortællinger. Første møde i klubben er tirsdag den 10. september kl. 19.00-20.30.

Landet over findes masser af læsekredse for voksne, der mødes om romaner, så hvorfor ikke én om tegneserier? Næstved Biblioteks kulturformidlere Martin og Erik er ivrige tegneserielæsere. For kunstformen kan en masse og byder på et væld af spændende historier. Derfor starter de nu en læseklub, hvor fokus er på tegnede fortællinger.
Hvad er planen?
Vi mødes fire aftener i efteråret. Vi bestiller på forhånd aftenens tegneserie hjem til deltagerne. På mødet drøfter vi tegneserien: Hvordan var oplevelsen? Hvad gjorde særligt indtryk? Hvilke temaer kredser værket om? Hvad synes vi om stregen, og den måde historien blev fortalt visuelt?
Som deltager i læseklubben behøver du ikke være ekspert eller garvet tegneserielæser for at kunne bidrage til snakken eller opdage nye facetter ved det læste. Du skal blot have lyst til at dykke ned i tegneseriernes farverige, visuelle univers sammen med andre og indgå i et hyggeligt fællesskab, hvor vi beriger hinandens læseoplevelse.
Hvad skal vi læse?
Den valgte tegneserie til første aften i læseklubben er Lars Kramhøfts ’Noget frygteligt er altid lige ved at ske.’ Det selvbiografiske værk vandt i 2020 Ping-prisen som årets bedste danske tegneserie.
Efter denne indledende læsning har deltagerne selv indflydelse på, hvad vi herefter læser.
Vi mødes følgende fire datoer kl. 19.00 – 20.30 ved Lille Scene på Næstved Bibliotek. Det er gratis at deltage, og du melder dig til via bibliotekets hjemmeside www.naesbib.dk Tilmelding gælder for alle fire gange:
Tirsdag den 10. september
Onsdag den 9. oktober
Onsdag den 13. november
Onsdag den 4. december
Nøgleord
Kontakter
Erik SølvsteenKulturformidler
Tlf:5588 4147erisol@naestved.dkMartin Rovang JensenKulturformidler
Tlf:55884138mrojen@naestved.dkLena Lund OlsenBibliotekar, pressemedarbejder
Tlf:5588 4021leols@naestved.dkBilleder

Næstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Lyrikcafé14.1.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Rønnebæksholm og Næstved Bibliotek fortsætter samarbejdet, når der inviteres indenfor til en ny sæson i Lyrikcaféen. Vi mødes første gang onsdag den 4. februar kl. 19.00-21.00.
Højtlæsning for voksne i anledning af Danmarks Indsamlingen12.1.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
I forbindelse med Danmarks Indsamlingen 2026 til fordel for børn i glemte kriser, afholder Næstved Bibliotek fredag d. 30. januar kl. 14:00-14:45 et højtlæsningsarrangement for voksne. Her kan du møde et udpluk af de bøger, der var mest populære i 2025.
To nye omgange Bøger og Bolognese i Glumsø12.1.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Glumsøs børnefamilier er vilde med det populære 'Bøger og Bolognese' koncept, som er et samarbejde mellem Kulturforeningen Rejseladen og Glumsø Bibliotek. Nu vender 'Bøger og Bolognese' så tilbage med to aftener i årets første måneder, torsdag d. 29. januar og torsdag d. 26. marts. Begge aftener kl. 17:30-19:00.
Næstved Bibliotek lancerer læsekreds for naturelskere6.1.2026 11:50:02 CET | Pressemeddelelse
Er du dus med himlens fugle og skovens grønne træer? Og holder du af at læse? Så er Næstved Biblioteks læsekreds for naturelskere sikkert noget for dig.
Ramadan-kalenderværksted og højtlæsning på Næstved Bibliotek6.1.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
I samarbejde med Dansk Tyrkisk Kulturforenings forældreråd arrangerer biblioteket lørdag d. 24. januar kl. 11:00 - 14:00 et kreaværksted, hvor børnefamilier kan lave deres egne Ramadan kalendere, hygge sig og få læst en historie højt af én af bibliotekets børnekulturformidlere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum