Litterær aftenvandring rundt om søen i Glumsø
Torsdag den 22. august kl. 17.00 – ca. 20.50 kan du komme med på en litterær aftenvandring rundt om søen i Glumsø. Mens vi går, lader vi os inspirere af forfatteren Tomas Espedals bog: Gå eller kunsten at leve et vildt og poetisk liv (2007). Vi slutter af i Café Rejseladen med at spise nogle tyrkiske specialiteter, som relaterer sig til bogen. Det er Næstved Bibliotek og Borgerservice, som står bag arrangementet, som er en del af eventet ”Gang i Næstved”.

Aftenstunden markerer den sidste del af dagen, hvor vi nærmer os solnedgang. Og det giver en ganske særlig ro, som hviler over naturen. Den litterære gåtur rundt om søen tilbyder en anderledes naturoplevelse i krydsfeltet mellem natur, bevægelse og litteratur.
Vi mødes kl. 17.00 foran Glumsø Bibliotek. Efter en varm velkomst og en kort introduktion, går vi sammen ned til søen i Glumsø.
Om at gå igennem landskabet
På denne litterære gåtur skal vi rundt om søen, mens vi bliver ført ind i Tomas Espedals passager om at gå igennem landskabet. Turen varer ca. 2 timer. Tomas Espedal filosoferer i sin bog Gå eller kunsten af leve et vildt poetisk liv (2007) over det at gå: Hvad det betyder at gå sammen, eller hver for sig; hvordan det påvirker dig at gå op eller ned ad bakke, hvad det betyder at gå sammen i stilhed m.m.
Vi stopper også op ude ved ”Fugleskjulet” og hører et stykke musik, som relaterer sig til bogen. Når vi er kommet rundt om søen, så går vi sammen tilbage gennem Glumsø til Café Rejseladen. Her venter der os Lahmacun (tyrkisk pizza), Fasulye piyazi (hvid bønnesalat med æg og tomater) samt tyrkisk brød, med inspiration fra bogen.
- Der er noget særligt ved at gå rundt om søen i Glumsø – og det bliver ikke ringere, når man krydrer turen med oplæsning fra Tomas Espedals bog om at gå, fortæller kulturformidler Vibeke Sølling fra Næstved Bibliotek, som gennem flere år har lavet litterære vandringer både på Enø, i Glumsø samt i Fruens Plantage.
Billetter til 90 kr., som dækker spisning i Café Rejseladen, kan købes på: www.naesbib.dk. Der er et begrænset antal pladser.
Praktisk om turen
- Turen er ca. 4,5 km lang.
- Vi mødes kl. 17.00 foran Glumsø Bibliotek, Torvet 1, 4171 Glumsø. Efter en kort introduktion, går vi sammen ned til søen.
- Undervejs vil vi tage holdt og lytte til uddrag fra Tomas Espedals bog: Gå eller kunsten at leve et vildt og poetisk liv (2007) samt lytte til lidt musik.
- Vi går sammen tilbage gennem Glumsø til Café Rejseladen, hvor vi spiser nogle tyrkiske specialiteter, som relaterer sig til bogen. Vi slutter af ca. kl. 20.50.
- Husk påklædning og sko efter dagens vejrforhold.
Fakta: Turen er en del af ”Gang i Næstved”, som viderefører traditionen fra Vandrefestivalen. Der afholdes en række gå-arrangementer i perioden fra den 19. august til den 25. august 2024
Vedr. billeder: Hermed gives tilladelse til at bruge vedhæftede billeder redaktionelt.
Kontakter
Vibeke SøllingBibliotekar, kulturformidler
Tlf:5588 4123visje@naestved.dkNæstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Mandlige seniorer holder hjernen frisk16.6.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Bibliotek starter endnu en række af Hold Hjernen Frisk aktiviteter for mænd i alderen 60+. Forløbet starter tirsdag den 26. august og slutter tirsdag den 28. oktober.
Tilbud til alle forfatterspirer13.6.2025 09:17:34 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Bibliotek inviterer til tre dages skriveskole i sommerferien for børn fra 12 til 15 år. Det sker den 16.-18. juli kl. 9.00-12.00. Forløbet afsluttes med en bogreception for alle fredag den 18. juli kl. 15.30-17.00.
Foredrag om kunstig intelligens på Næstved Bibliotek – 'Frederik forklarer AI'9.6.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag d. 25. juni kl. 19:30-21:00 har du en perfekt mulighed for at få en tankevækkende og spændende indføring i kunstig intelligens, også tit omtalt som AI. Her fortæller journalist Frederik Kulager nemlig om den vilde teknologiske udvikling på godt og ondt i et foredrag på Næstved Bibliotek.
Introduktion til Lone Hørslevs forfatterskab28.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag den 17. juni kl. 16.00-17.00 byder Næstved Bibliotek indenfor til en introduktion til Lone Hørslevs forfatterskab.
Få hjælp til lyd- og ebogstjenesten eReolen på Glumsø Bibliotek27.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Har du lyst til at låne lydbøger eller elektroniske bøger gennem biblioteket? Så kom forbi Glumsø Bibliotek torsdag d. 12. juni kl. 14:00-15:00.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum