Så mange vejr-skader har sommeren budt på indtil nu
30.7.2024 06:00:00 CEST | GF Forsikring | Pressemeddelelse
SOMMERVEJR: Det medlemsejede GF Forsikring har registret i alt 583 vejr-relaterede skader for juni og juli 2024 – det er lidt færre end samme periode sidste år. En del af forklaringen kan være, at danskerne er blevet bedre til at sikre boligen mod det lunefulde sommervejr.

- På trods af at vi igen i år har haft en meget våd start på sommeren, ligger det samlede antal skader faktisk lidt under det, vi oplevede i 2023. I juni og juli sidste år registrerede vi i alt 645 skader, mens skadetallet for samme periode i år er 583. At skadetallet ikke er eksploderet skyldes til dels, at vores medlemmer efterhånden er blevet vant til de store nedbørsmængder – og at de bliver bedre og bedre til at holde øje med vejrmeldingerne fra DMI og følge rådene om fx at lukke døre og vinduer, når der er regn på vej, siger direktør for Skadehjælp i GF Forsikring, Martin Rundager.
Han understreger, at årsagen til det lidt højere skadetal for 2023 kan være, at nogle af GF Forsikrings medlemmer blev ofre for kæmpehagl i Norditalien på deres sommerferie sidste år.
Video hjælper forebyggelsen på vej
Som et nyt forebyggelsestiltag i 2024 har GF Forsikring sendt en video med forebyggende råd ud til sine medlemmer. Martin Rundager forklarer:
- Generelt er vores medlemmer som bekendt rigtig gode til at forebygge skader, men vi vil selvfølgelig gerne hjælpe dem lidt på vej. Derfor har vi som et led i forebyggelsesindsatsen sendt en informationsmail med en lille video ud til vores medlemmer over hele landet med gode råd til at forebygge vejrrelaterede skader i løbet af sommeren, siger han og fortsætter:
- Vi er der selvfølgelig for de af vores medlemmer, der er så uheldige at få en skade som følge af det til tider vilde sommervejr. Men det er rigtig vigtigt at forebygge, at skaden overhovedet sker – og der håber vi på, at videoen kan hjælpe vores medlemmer med at se værdien i at forebygge.
Du kan læse GF’s gode forsikringsråd om det danske sommervejr her.
Nøgleord
Kontakter
GF Forsikrings pressetelefon
Send også gerne mail. Det er ikke muligt
at sende sms'er til pressetelefonen.
Rasmus DamkjærKommunikation & PresseGF Forsikring
Presse- og kommunikationskonsulent
Følg pressemeddelelser fra GF Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Forsikring
De populære el-løbehjul kan blive en dyr fornøjelse, advarer GF Forsikring7.9.2026 08:15:34 CEST | Pressemeddelelse
El-løbehjul er sjove og praktiske, men mange danskere risikerer at komme på kant med loven, hvis det nye hurtige transportmiddel viser sig at være ulovligt. Det kan i værste fald ende med et erstatningskrav i millionklassen, lyder det fra GF Forsikring.
Din nye cykel kan være ulovlig, uden du ved det3.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne køber i stigende grad cykler på nettet – men det kan være svært at gennemskue, om den cykel, man klikker hjem, overhovedet er lovlig i Danmark. Og er den ikke det, kan det få alvorlige konsekvenser for dækningen – og i værste fald ende med både store regninger og bøder.
GF Forsikring og DGU hylder hverdagens golfhelte1.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
ILDSJÆLE: GF Forsikring hylder de frivillige ildsjæle i landets golfklubber. Et af de tydelige eksempler er prisen ”Hverdagens Golfhelte”, som forsikringsselskabet netop har uddelt i samarbejde med Dansk Golf Union (DGU).
Ny undersøgelse: Unge efterlyser hjælp til forsikring17.8.2026 13:21:41 CEST | Pressemeddelelse
STUDIESTART: Hvordan beregner man sin forsikringssum, og hvad betyder det at være underforsikret? Ny undersøgelse blandt danske unge afslører tvivl og usikkerhed på forsikringsområdet, og det kan resultere i lavere erstatninger. GF Forsikring efterlyser hjælp fra forældre.
Sommeren har indtil nu budt på færre vejr-skader end sidste år31.7.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
SOMMERVEJR: GF Forsikring har registret i alt godt 1000 vejr-relaterede skader for juni og juli 2026 – det er lidt færre end samme periode sidste år. En del af forklaringen kan være, at danskerne fortsat er gode til at sikre boligen mod det lunefulde sommervejr, lyder det.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum