Erhvervsakademierne øger optaget igen i år til gavn for det private erhvervsliv

Den øgede interesse for erhvervsakademiernes uddannelser afspejler en stigende efterspørgsel fra det private erhvervsliv. Når det nye studieår begynder, vil de otte erhvervsakademier byde velkommen til mange nye studerende på både de 2-2,5-årige erhvervsakademiuddannelser og de 3,5-årige professionsbacheloruddannelser.

Finansøkonomuddannelsen ligger på en 8. plads blandt de 25 mest populære videregående uddannelser på landsplan med 1.989 nye studerende, hvilket er en stigning på 4 pct. fra sidste år. Flere erhvervsakademier har modtaget flere ansøgninger til finansøkonom og øvrige økonomiuddannelser, end der er pladser til.

STEM-uddannelser med markant øget optag

På uddannelser som kort- og landmålingstekniker, laborant og produktionsteknolog er der optaget over 30 pct. flere studerende i år end sidste år. Blandt andet har Erhvervsakademi Aarhus har oplevet en stor vækst med en stigning på 38 pct. i optaget til laborantuddannelsen, og på Københavns Erhvervsakademi er optaget til alle deres STEM-uddannelser steget med 13 pct.

Denne øgede interesse understreger erhvervsakademiernes praksisnære og anvendelsesorienterede uddannelsesmodeller, som tiltrækker studerende, der ønsker en kvalificeret og hurtigere vej ud i det private erhvervsliv.

På erhvervsakademiernes IT-uddannelserne har der desværre været et fald både i ansøgerantal og i optag, og IT-uddannelserne oplever samlet et fald på 7 pct. i optag, hvor især datamatikeruddannelsen har haft en nedgang på 9 pct. Nedgangen i både interesse og optag er dog ikke gældende for hele sektoren. På Erhvervsakademi Aarhus har IT-uddannelserne fået 22 pct. flere ansøgere, hvilket er det højeste antal nogensinde, og der er optaget 10 pct. flere studerende i år.  

Kommende reform skal understøtte erhvervsakademiernes positive udvikling

Den kommende reform af de erhvervs- og professionsrettede uddannelser bør understøtte den positive udvikling, som er i gang på erhvervsakademierne, men den skal også bidrage til løsninger på de områder, hvor den ønskede udvikling ikke slår igennem. Der er stadig flere uddannelser – blandt andet på IT-området, der er underlagt en national dimensionering, men hvor der er stor efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft i dele af landet.  

Erhvervsakademierne har både udbud i og uden for de store byer, og sammensætningen af studerende og optaget på uddannelserne er forskellige. Hvis man fortsat vil sikre et kvalitetsudbud i områderne udenfor de store studiebyer, skal det være en prioritet i reformen. Det kan fx være ved at åbne op for flere internationale studerende inden for mangelområder.