Reformudspil: Forberedt på fremtiden VI
Regeringens reformudspil ’Professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser til fremtiden’ indeholder positive takter med fokus på flere økonomiske investeringer og kvalitet. Men præmisserne for nedlæggelsen af erhvervsakademiernes top-up-uddannelser og etableringen af nye 3-årige professionsuddannelser er uklare.
Regeringen har i dag præsenteret et omfattende udspil for de erhvervs- og professionsrettede uddannelser.
”Udspillet indeholder mange positive tiltag, som erhvervsakademierne har kæmpet for i lang tid, blandt andet en markant styrkelse af efter- og videreuddannelse, indførsel af et “praktikum” og flere engelsksprogede studiepladser. Læg dertil en tilsyneladende substantiel investering i uddannelseskvalitet, som vil styrke erhvervsakademiernes uddannelser til det private erhvervsliv”, udtaler Charlotte Lundblad, formand for Danske Erhvervsakademiers bestyrelse.
Regeringen lægger imidlertid også op til, at uddannelsesstrukturen skal ændres: Forkortelse af de eksisterende professionsbacheloruddannelser, etablering af nye professionsbacheloruddannelser, nedlæggelse af top up-uddannelserne og indførsel af en ny overbygningsuddannelse. Effekten af disse nye tiltag er imidlertid uklar:
”På trods af umiddelbart positive elementer i reformudspillet er det uklart, om der reelt er tale om en investering i at få flere til at nå et bachelorniveau med den nye konstruktion af 3-årige professionsuddannelser og nedlæggelsen af top up-uddannelsen. Regeringen skriver sort på hvidt, at den regner med at færre samlet set har en sammenhængende vej til bachelorniveau på et erhvervsakademi som følge af udspillet. Det kan det private erhvervsliv selvfølgelig ikke være tjent med. Vi har længe ønsket os en investering i en stærkere uddannelsesstruktur, med flere muligheder for dem som søger mod erhvervsakademierne og styrkede kompetencer til det private erhvervsliv”, siger Steen Enemark Kildesgaard, formand for Danske Erhvervsakademiers rektorkollegie.
Selvom Danske Erhvervsakademier anerkender udspillets gode og positive takter, vækker de foreslåede ændringer således også bekymring. Der vil i de kommende drøftelser derfor være særligt fokus på de nye overbygningsuddannelser, hvor kravet om 2 års karens særligt vil udfordre muligheden for udbud uden for de store byer, de økonomiske omkostninger forbundet med omlægning af uddannelsesstrukturen og omfanget af investering i sektoren.
I første omgang er der således brug for større klarhed om de enkelte elementer i udspillet og de bagvedliggende forudsætninger, og Danske Erhvervsakademier vil naturligvis gå aktivt ind i den forestående politiske proces.
Nøgleord
Kontakter
Steen Enemark KildesgaardFormand for rektorkollegiet
stek@kea.dkStefan LezuikDirektør
Tlf:26 36 21 96stle@dkea.dkBilleder
Danske Erhvervsakademier
Erhvervsakademierne uddanner dimittender, der fremmer vækst og innovation i dansk erhvervsliv. Danske Erhvervsakademier er interesseorganisation for de otte erhvervsakademier, der udgør medlemskredsen.
Gennem korte og mellemlange videregående uddannelser indenfor primært design, teknologi og business forsyner erhvervsakademierne det private erhvervsliv med handlekraftige dimittender, der kan byde fagligt ind i erhvervslivets virkelighed, udfordre vanetænkning og tage ansvar fra dag et.
Erhvervsakademierne indgår i tætte partnerskaber med de virksomheder, vi uddanner til. Samarbejdet bringer praksis ind i uddannelserne og nyeste viden ud i virksomhederne.
Følg pressemeddelelser fra Danske Erhvervsakademier
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Erhvervsakademier
Historisk bevilling fra forskningsreserven styrker erhvervsakademiernes forskning1.11.2024 13:26:59 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsakademiernes praksisrettede forskning modtager for første gang en bevilling fra forskningsreserven. Aftalen tildeler erhvervsakademierne en etårig bevilling på 3,7 mio. kr. for 2025, hvilket løfter sektorens forskningsbudget med cirka 6 pct. Det er en vigtig milepæl i retning af at styrke den praksisnære forskning, der især gavner små og mellemstore virksomheder.
Erhvervsakademierne øger optaget igen i år til gavn for det private erhvervsliv26.7.2024 12:21:06 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervsakademierne fortsætter med at øge antallet af optagne studerende til uddannelser rettet mod det private arbejdsmarked. I dag, den 26. juli 2024, tilbydes 9.577 nye studerende en studieplads på et erhvervsakademi, hvilket er en stigning på 3 pct. i forhold til sidste år. Det er især erhvervsakademiernes uddannelser inden for STEM-området, der trækker studerende til. Her er optaget steget med 9 pct. flere studerende end sidste år.
Næsten 500 studerende vil uddanne sig indenfor oplevelser og turisme5.7.2024 18:20:39 CEST | Pressemeddelelse
Der er gang i turismen rundt om i landet, og det afspejler sig i interessen for erhvervsakademiuddannelsen til service- og oplevelsesøkonom. I år har næsten 500 ansøgt om optagelse på uddannelsen på erhvervsakademierne. VisitDenmark bakker op om tendensen, da der er stigende beskæftigelse indenfor turisme på tværs af hele landet. Dette betyder gode jobmuligheder for kommende service- og oplevelsesøkonomer.
Stor interesse for erhvervsakademiernes professionsbacheloruddannelser5.7.2024 18:15:36 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervsakademierne glæder sig over en flot fremgang i antallet af ansøgninger til både erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne, da der i dag den 5. juli 2024 var ansøgningsfrist for at søge ind på en videregående uddannelse via kvote 1. Der er i år er særlig stor interesse for de 3,5-årige professionsbacheloruddannelser.
Erhvervsakademiuddannede undgår oftere praksischok i første job27.6.2024 09:28:43 CEST | Pressemeddelelse
I disse uger sender landets videregående uddannelser glade og forventningsfulde dimittender ud i deres første job, og erhvervsakademidimittender oplever lettere overgang fra studie til job, viser ny analyse. Over 40 pct. finder job hurtigt på grund af erhvervsakademiernes praksisorienterede uddannelser, hvor rigtig mange får jobtilbud fra deres praktiksteder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum