VisitDenmark

En royal åbning af Den danske pavillon i Paris

Del
Foto: Deron Thomas

Torsdag eftermiddag åbnede Deres Majestæter Kong Frederik og Dronning Mary officielt Den danske pavillon ved Maison du Denmark i hjertet af Paris.

Her vil offentligheden kunne opleve et unikt vindue til Danmark, mens de 33. Olympiske Lege finder sted.

VisitDenmark er værter for Den danske pavillon, og det var CEO for VisitDenmark Katja Moesgaard, som – sammen med Danmarks ambassadør i Frankrig Michael Starbæk Christensen – bød det kongelige par velkommen ved indgangen.

DR Pigekoret bragte pavillonen til live, før talerne gik på scenen, og Deres Majestæter klippede båndet til pavillonen, som vil være åben for alle i løbet af de 17 dage, de Olympiske Lege varer.

I sin åbningstale påpegede Katja Moesgaard, hvordan pavillonen har til formål at inspirere besøgende fra hele verden med danske idéer, innovation og livsstil.

"Danmark er et lille land med plads til store idéer. Det er en nation af innovative tænkere dedikeret til at gøre en forskel – stor som lille. Vi fejrer de idéer, der inspirerer og bidrager til at skabe en bedre måde at leve på – og som vi ved, har fællesskabsdrevet forandring været en del af den danske DNA i århundreder," sagde hun.

Den danske pavillon fremviser det gode liv fra forskellige perspektiver med særlig fokus på danske styrker som design, mad, sundhed og bæredygtige løsninger. I alt deltager 22 virksomheder, kulturelle attraktioner, turistdestinationer og organisationer, herunder virksomheder som LEGO Group, Nordisk og GN Group.

I hjertet af pavillonen er den danske kirke, Frederikskirken, som er blevet omdannet til et kulturelt centrum, hvor digitale udstillinger, lydkunst og fængslende optrædener af danske musikere vil blive udført dagligt.

Den danske pavillon byder alle varmt velkommen og tilbyder gratis entré hver dag fra 26. juli til 11. august fra kl. 11-22. 

_______________________

Kort om Den danske pavillon i Paris 

Under OL i Paris kan gæster fra hele verden gratis besøge et lille stykke Danmark ved Danmarkshuset på Champs-Élysées. Her kan man møde danske ideer, som bidrager til at skabe et bedre liv og en bedre verden. VisitDenmark står sammen med Erhvervsministeriet i spidsen for fremstødet, der blandt andet støttes af Realdania, Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond og The Trade Council. 

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Foto: Deron Thomas
Download
Foto: Deron Thomas
Download
Foto: Deron Thomas
Download
Foto: Deron Thomas
Download
Download

Om VisitDenmark:

VisitDenmark er Danmarks nationale turismeorganisation, der markedsfører Danmark i udlandet for at tiltrække ferie- og mødeturister med det mål at bidrage til at skabe udvikling, velfærd og vækst i hele landet. Den internationale markedsføring sker i tæt samarbejde med destinationsselskaber, udviklingsselskaber, virksomheder og andre centrale aktører i både ind- og udland. VisitDenmark har hovedkontor i København samt otte markedskontorer i Europa, USA og Asien og er certificeret Green Tourism Organisation. 

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye