Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

9 elev- og studenterorganisationer: Optagetal kalder på store forandringer i uddannelsespolitikken

Del

Ved midnat bliver 61.351 tilbudt en plads på en videregående uddannelse. Det er på niveau med sidste år, men der er sket ændringer i, hvor de studerende er blevet optaget. Det kalder ifølge elever og studerende på store forandringer i uddannelsespolitikken. Kandidatreformen og SU-reformen har nemlig slået fejl, men der er endnu håb for den længe ventede reform af professionsuddannelserne.

Optagelsen på professionsbacheloruddannelser bløder

Der er samlet set 4 pct. færre optagede end sidste år på de fire store professionsuddannelser. Derfor er det velfærdssamfundet fremtid, der står på spil, når regeringen i efteråret skal reformere professionsuddannelserne. 

“Det er katastrofalt, at regeringen sidder på hænderne, når ansøgertallene rasler ned og uddannelsernes økonomi er i frit fald, hver gang der kommer færre studerende. Vi har brug for at regeringen trækker i arbejdstøjet. Nu. Det er børn og unges fremtid, der er er på spil” Udtaler Anneline Larsen, forperson for Lærerstuderendes Landskreds.

“Vi har brug for en ambitiøs og nytænkende reform, der investerer massivt i professionsuddannelserne, så flere unge har lyst til at vælge lærer-, pædagog-, sygeplejerske- og socialrådgiveruddannelsen. Det er helt forfejlet at regeringen har planer om at forringe vores uddannelser ved at forkorte dem” udtaler Nicolaj Laue Juhl, forperson for Sygeplejestuderendes Landssammenslutning

Nej tak til kandidatreformen

Årets optagetal viser også, at unge siger klart nej tak til regeringens kandidatreform. Hvis de havde ventet bare et år, ville hver fjerde af dem, få en halveret kandidatuddannelse. Hvilke kandidatuddannelser der bliver halveret ved ingen, så de ville endda skulle vælge i blinde.

De unge ønsker ikke at få en forringet uddannelse som kandidatreformen giver. Derfor skynder historisk mange sig ind, inden døren smækker i til kvalitetsuddannelserne. Det viser at politikerne burde stoppe op og tænke sig om og øge uddannelseskvaliteten fremfor at sænke den,” udtaler Esben Bjørn Salmonsen, forperson for Danske Studerendes Fællesråd.

SU-reform skaber øget pres

Presset for at komme ind ad døren på drømmeuddannelsen er steget endnu et år med den seneste SU-reform. Med afskaffelsen af det fleksible SU-år, betyder det, at de unge kun har råd til at vælge rigtigt første gang. At drømmestudiet er endnu vigtigere ses tydeligt, da næsten 1000 flere bliver afvist, og næsten hver anden kun har søgt én prioritet.

“Når unges velovervejede valg er truffet, lukker alle andre døre sig i deres hoveder. Hellere blive afvist helt, end at komme ind på noget forkert og så ikke have råd til at vælge om.”  Joachim Stærk Ekstrand Federspiel, forperson for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.

Organisationer bag den fælles udmelding: 

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

Danske Studerendes Fællesråd

Erhvervsskolernes Elevorganisation

Landssammenslutning af Handelsskoleelever

Lærerstuderendes Landskreds

Organisationen for Professionshøjskolestuderende

Pædagogstuderendes Landssammenslutning

Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende

Sygeplejestuderendes Landsammenslutning 

Kontakter

Anneline LarsenForperson for Lærerstuderendes Landskreds

Tlf:30925515

Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) er en national, uafhængig elevpolitisk organisation. DGS repræsenterer landets 89.000 STX- HF- IB- og EB-elever og deres holdninger og understøtter elever og elevråd i deres elevdemokratiske arbejde.

Følg pressemeddelelser fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

Studerende kæmper fortsat imod SU-reform!7.5.2024 20:18:23 CEST | Pressemeddelelse

I morgen vedtager Regeringen sammen med Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance at fjerne det fleksible SU-år. I protest mod det vil der på en række uddannelsesinstitutioner (se listen nederst) på tværs af ungdomsuddannelser og videregående uddannelser i morgen tidlig være protester. Eleverne og de studerende vil ligesom Regeringen skærer i SU’en. Men modsat Regeringen som skærer i grundlæggende kernevelfærd, så vil de studerende nøjes med at skære i kage. Men det fleksible SU-år er ikke krymlen på toppen. Det er muligt som medie at tage forbi disse protester og tale med de protesterende og unge og andre studerende. Eleverne og de studerende protesterer fordi, at denne her nedskæring på tværs af uddannelsessektoren til at ramme de studerende som ikke går den lige vej i uddannelsessystemet. ”Det er de studerende som har en funktionsnedsættelse. Dem der vælger om undervejs eller dumper en eksamen. Og dem som ikke har den økonomiske opbakning hjemmefra der bliver hårdest ramt.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye