Danske Professionshøjskoler

Optag 2024: Fortsat fald i antallet af optagne på velfærdsrettede professionsuddannelser kræver ambitiøs politisk reform

Del

Årets optagetal viser, at der igen i år samlet set optages færre studerende på uddannelserne til pædagog, sygeplejerske, folkeskolelærer og socialrådgiver sammenlignet med sidste års i forvejen kritisk lave optag. Ifølge Camilla Wang, forperson for Danske Professionshøjskoler, understreger det lave optag på samfundsbærende uddannelser behovet for tårnhøje politiske ambitioner i kommende reform.

Når klokken rammer midnat, får godt 85.000 spændte ansøgere svar på, om de får tilbudt en plads på den videregående uddannelse, de har ønsket sig.

Allerede nu viser tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, at der ved årets optag på videregående uddannelser samlet set optages 4 pct. færre studerende på uddannelser til pædagog, sygeplejerske, folkeskolelærer og socialrådgiver sammenlignet med sidste års optag, som i forvejen var alarmende lavt. Det er en bekymrende nyhed, ifølge Camilla Wang, forperson for Danske Professionshøjskoler.

”Det er dybt bekymrende for hele Danmark, at vi optager for få studerende på samfundsbærende uddannelser, og det viser, hvor påtrængende det er med den reform, som regeringen har lovet, vil komme på den anden side af sommerferien”, lyder det fra Camilla Wang på baggrund af dagens tal.

Dykker man ned i årets optagetal, er der på pædagoguddannelsen tale om et markant fald på hele 8 pct. i optaget sammenlignet med sidste år, mens der på folkeskolelæreruddannelsen er et fald på 6 pct. For hhv. socialrådgiver- og sygeplejerskeuddannelsen står optaget nærmest stille – med en lille stigning på 1 pct. flere optagne på begge uddannelser sammenlignet med sidste års lave optag.

Ser man imidlertid på den langvarige tendens over de seneste 10 år, er optaget på samfundsbærende professionsrettede uddannelser faldet endnu mere markant. Optaget på de fire store velfærdsrettede professionsuddannelser er samlet set faldet med 14 pct. siden 2015. Særligt alvorligt står det til på pædagoguddannelsen, hvor optaget siden 2015 er faldet med hele 29 pct. På sygeplejerske- og folkeskolelæreruddannelsen har der siden 2015 været et fald på hhv. 2 og 11 pct. i optaget.

Ledige pladser på samfundsbærende uddannelser i hele landet

Årets lave optag betyder, at der ved sommerens optag d. 26. juli er udsigt til ledige studiepladser på de fleste af landets pædagog- og sygeplejerskeuddannelser. Men også på både socialrådgiver- og folkeskolelæreruddannelsen er der ledige pladser mange steder i hele landet.

”Ledige studiepladser betyder ganske enkelt, at vi uddanner færre, end der er brug for på landets hospitaler, i ældreplejen, vuggestuer og døgninstitutioner. Det er et kæmpe problem, og det kan ikke undgås, at det vil få konsekvenser for kvaliteten i vores alles velfærdssamfund”, siger Camilla Wang.

Her henviser Camilla Wang til, at det er landets kommuner og regioner, der i samarbejde med professionshøjskoler, fastsætter antallet af studiepladser ud fra samfundets behov for uddannede sygeplejersker og pædagoger.

Kommende reform må og skal blive en gamechanger
Ifølge Camilla Wang understreger årets lave optag på samfundsbærende professionsuddannelser, at der i den allerhøjeste grad er behov for, at regeringen går både ambitiøst og omfattende til værks, når de præsenterer den reform af de professions- og erhvervsrettede uddannelser, de har lovet vil komme på den anden side af sommerferien.

”Det er et superkomplekst problem, der ikke bare løses med symbolske småjusteringer hist og pist. Tværtimod kommer det til at kræve et meget stærkt politisk træk og vilje til at investere, hvis vi skal vende denne bekymrende udvikling”, siger Camilla Wang, som peger på særligt to konkrete ting, der skal være med til at gøre professionsuddannelserne både bedre og mere attraktive:

”Uddannelsernes kvalitet skal hæves markant, så vi på landets professionshøjskoler kan skabe attraktive og ambitiøse uddannelser, der møder de studerende med både en højere faglighed og mere underviserkontakt, end det er tilfældet i dag. Og så skal de studerende have udsigt til flere praksisnære videreuddannelses- og udviklingsveje i løbet af deres karriere, så flere unge fremover oplever den professionsrettede uddannelses- og karrierevej som muligheder, der åbnes, fremfor som døre, der lukkes”, siger Camilla Wang.

Begge forslag fremgår også og er udfoldet i Danske Professionshøjskolers notat med konkrete løsningsforslag, som blev offentliggjort i foråret.

Nøgleord

Kontakter

Andrea Therp, kommunikationskonsulent i Danske Professionshøjskoler
Tlf: 6134 0417

Billeder

Camilla Wang, forkvinde for Danske Professionshøjskoler
Camilla Wang, forkvinde for Danske Professionshøjskoler
Download

Vedhæftede filer

Danske Professionshøjskoler er interesseorganisation for landets seks professionshøjskoler. 

Følg pressemeddelelser fra Danske Professionshøjskoler

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danske Professionshøjskoler

Fald i søgningen mod velfærdsrettede professionsuddannelser fortsætter: Bydende nødvendigt med en ambitiøs reform5.7.2024 15:38:34 CEST | Pressemeddelelse

Med dagens søgetal til de videregående uddannelser falder antallet af ansøgere til samfundsbærende uddannelser til fx pædagog, socialrådgiver og lærer. Årets søgetal skriver sig derfor igen i år ind i en langvarig tendens, hvor færre unge søger mod uddannelser til fx pædagog, lærer og sygeplejerske. Det understreger behovet for en ambitiøs politisk reform, der vender udviklingen, og gør det attraktivt for flere unge at vælge en professionsuddannelse og -karrievej til.

Danske Professionshøjskoler: Der er behov for en ambitiøs og helhedsorienteret reform af professionsuddannelserne2.5.2024 09:07:00 CEST | Pressemeddelelse

Danmark mangler uddannede fagprofessionelle - både på velfærdsområdet, men også til life-science-industrien og de erhverv, der knytter sig til den grønne omstilling og digitalisering. Samtidig har de unges søgning til samfundsbærende professions- og erhvervsrettede uddannelser været stærkt nedadgående de senere år; ikke mindst til de store velfærdsrettede professionsuddannelser til fx pædagog, socialrådgiver og sygeplejerske. Fx har der siden 2014 været et fald i antallet af kvalificerede 1. prioritetsansøgere til pædagoguddannelsen på 42 pct., mens der på sygeplejerske-, fysioterapeut- og ergoterapeutuddannelsen har været et fald på omkring 40 pct. i samme periode. Regeringen forventes inden for kort tid at præsentere et udspil til en reform af de professions- og erhvervsrettede uddannelser. I den forbindelse kommer Danske Professionshøjskoler for første gang i dag med et bud på, hvad en reform bør indeholde, hvis vi skal lykkes med at løse den store samfundsmæssige udfordring, Danmar

Nye kvote 2-søgetal understreger det akutte behov for en ambitiøs reform af velfærdsrettede professionsuddannelser15.3.2024 15:01:22 CET | Pressemeddelelse

Dagens søgetal for kvote 2 viser samlet set et fald i søgningen mod de fire store velfærdsrettede professionsuddannelser på 5 pct. siden sidste år og hele 44 pct. over de seneste 10 år. Det understreger behovet for en ambitiøs reform, der vender udviklingen og gør det mere attraktivt for unge at vælge en professionsuddannelse og -karrievej.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye