Djøf: Tillykke med studiet. Glæd dig
Selv om politikerne har skabt usikkerhed om rammerne for studierne, går de 61.351 nye studerende på en af de videregående uddannelser en spændende tid i møde, siger Sara Vergo, formand for Djøf. Hun opfordrer til at uddannelsesstederne sætter fokus på de studerendes trivsel.
61.351 unge har netop fået besked om, at de er optaget på en af de videregående uddannelser efter sommerferien.
"Uddannelse er en kæmpe gevinst for den enkelte unge, for virksomhederne og for samfundet. Jeg er glad for, at så mange unge nu skal i gang med en uddannelse. Arbejdsmarkedet har i høj grad brug for deres kompetencer, uanset hvilken uddannelse, de skal i gang med", siger Sara Vergo, formand for Djøf.
Hun er også glad for, at 13.392 nye studerende er blevet optaget på en af de samfundsvidenskabelige eller erhvervsøkonomiske uddannelser, “djøf-uddannelserne”. Det er en stigning på 197 personer eller 2% i forhold til sidste års optag.
Sara Vergo har et klart budskab til både de nye studerende og universiteterne:
"Selv om der politisk fortsat er uklarhed om de rammer, der kommer til at gælde for studierne, når universitetsreformen skal føres ud i livet, og en del af uddannelserne bliver forkortet og andre omlagt til erhvervskandidat-uddannelser, hvor man læser og arbejder samtidig, er det vigtigt at skabe et godt studiemiljø."
"Mange studerende vil være usikre på deres nye hverdag. Det er helt naturligt at føle sig usikker på det, der venter, når man skal noget nyt og livsforandrende. Vi ved, at rigtig mange studerende tror, at alle de andre har helt styr på det med at studere, at de nok er lidt klogere, har nemmere ved at finde nye venner og i øvrigt ikke oplever usikkerhed. Og det er ærgerligt, for ofte har de nye studiekammerater det på nøjagtig samme måde", pointerer Sara Vergo.
Hun fortæller, at det er en problemstilling, Djøf som fagforening vil italesætte, så man som studerende kan læne sig op ad hinanden, finde ro i at følelsen er naturlig og man har den til fælles med de andre.
"Man er hverken mindre klog eller dårligere til at studere, fordi man har brug for at stille spørgsmål og lære sig koderne i dette nye set-up", siger Sara Vergo og slutter:
"Men uddannelsesstederne kan også lette presset ved at tale om usikkerheden, det nye og være tydelig om forventningerne, så de studerende ikke opbygger fejlagtige idéer om præstationer, de skal levere. Ligesom man kan præsentere de studerende for et mangfoldigt panel af erhvervsaktive, som de studerende kan spejle sig i. Ikke kun dem med de højeste karakterer eller én slags jobs, men et godt mix af typer med forskellige tilgange til både studie- og arbejdsliv og forskellige veje hen til, hvor de er i dag".
Sara Vergo træffes for yderligere kommentarer på tlf. 31 37 39 20.
Om Djøf
Djøf er fagligt fællesskab og fagforening for 110.000 ledere, medarbejdere, selvstændige og studerende i den private og offentlige sektor i Danmark og i udlandet – uanset akademisk baggrund.
Djøfs medlemmer er langtfra ens. Men de deler passionen for faglighed og akademisk udvikling. Og de er fælles om viljen til at gøre en forskel for mennesker, erhvervsliv, samfund og en bæredygtig fremtid.
Medlemmer af Djøf er direktører og dommere. Rådgivere og projektledere. Advokater og analytikere. Konsulenter og kommunikatører. Embedsmænd og eksperter. Forskere, finansfolk og fuldmægtige. Og mange flere.
Derfor driver Djøf faglig udvikling og inspiration, 1:1 rådgivning og karrieresparring, netværk og debat om aktuelle dagsordener og fremtidens arbejdsmarked.
Vi arbejder for at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår og et inkluderende arbejdsliv. Og vi bakker dig op – også juridisk, hvis du får brug for det.
Lykkes du – lykkes vi alle.
Følg pressemeddelelser fra Djøf
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Djøf
Djøf kårer årets tillidsrepræsentant20.11.2024 10:47:46 CET | Pressemeddelelse
Janne Lundsgaard Sandberg, tillidsrepræsentant i Lærernes a-kasse, vinder Djøfs pris som Årets Tillidsrepræsentant for sin store og betydningsfulde rolle for sin arbejdsplads og kolleger.
Lokal vinder ærefuld pris fra Djøf20.11.2024 10:37:26 CET | Pressemeddelelse
Hvert år kårer Djøf Årets Tillidsrepræsentant. I år blev det Janne Lundsgaard Sandberg fra Espergærde. Hun spiller en stor og betydningsfuld rolle for sin arbejdsplads og kolleger i Lærernes a-kasse.
Djøf: Folketinget skal genåbne kandidatreformen, hvis den politiske aftale skal blive til virkelighed20.11.2024 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Lyt nu til de studerende og universiteterne. Der er brug for mere tid, flere penge og færre benspænd, hvis de politiske ønsker om en reform af universiteternes kandidatuddannelser skal kunne realiseres, siger Sara Vergo, formand for Djøf.
Djøf hylder seniorerne11.11.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
De mest erfarne på arbejdsmarkedet fortjener et stort skulderklap. Derfor opfordrer Djøf igen i år alle til at nominere personer over 60, som fortjener anerkendelse for deres indsats og aftryk i arbejdslivet.
Offentlige Chefer i Djøf får ny formand31.10.2024 10:30:45 CET | Pressemeddelelse
Kommunaldirektør Steen Vinderslev, Middelfart, overtager formandsposten for Offentlige Chefer i Djøf efter ambassadør Hanne Fugl Eskjær.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum