Aalborg Universitet vil uddanne flere uundværlige specialister i cybersikkerhed og kunstig intelligens
26.7.2024 00:01:00 CEST | Aalborg Universitet | Pressemeddelelse
Aalborg Universitet har i 2024 et stabilt optag og kan i år tilbyde endnu flere studiepladser til ansøgere på samfundskritiske IT og AI-uddannelser, der skal styrke erhvervslivet og Danmarks infrastruktur.

Aalborg Universitet (AAU) er i fremtiden endnu mere leveringsdygtige i studerende med efterspurgte IT-kompetencer, hvor uddannelserne i bl.a. Cyber- og computerteknologi, Software og Datavidenskab & Machine Learning nu får endnu flere studerende.
Især Cyber- og computerteknologi i København og Computerteknologi i Aalborg bliver oprustet af flere studerende med stigninger på hhv. 38,1 procent og 52,9 procent – og det er særdeles godt nyt for erhvervslivet og dansk infrastruktur.
”Vi har set, hvor store samfundsmæssige konsekvenser det kan få, når der er problemer med IT-systemer. Senest var det flytrafikken, der blev lammet totalt. Derfor er vi enormt glade for at uddanne endnu flere ambitiøse mennesker til samfundskritiske stillinger, som danske og internationale virksomheder hungrer efter at få besat, og med en AAU-uddannelse så er de godt klædt på, når de efterfølgende vil specialisere sig med en kandidat i f.eks. Cybersikkerhed,” siger prorektor fra Aalborg Universitet, Anne Marie Kanstrup.
Erhvervslivet hungrer efter en bred vifte af IT-kompetente kandidater
Det digitale Danmark har brug for en så bred palette af IT-ingeniører som muligt, og derfor er det også positivt, at AAU i år kan tilbyde ingeniørstudiepladser til flere kvinder, hvor Software i København og Diplomingeniøruddannelsen i Design og Anvendelse af Kunstig Intelligens er blandt højdespringerne med stigninger i optagelse af kvinder på hhv. 14,5 procent og 11,5 procent sammenlignet med sidste års optag.
”Det er virkelig positivt, at vi er lykkedes med at få flere kvinder på uddannelser, som beskæftiger sig med kunstig intelligens, sikkerhed og IT generelt. Det har vi arbejdet på i mange år, og det arbejde fortsætter vi med,” siger Anne Marie Kanstrup.
Fordelt over alle ingeniøruddannelserne ses en stigning i antallet af pladser udbudt til kvinder på 8 procent.
Stabil fordeling med klassiske højdespringere
Aalborg Universitet kan i år tilbyde studiepladser til 3733, hvoraf 1755 er inden for de såkaldte STEM-fag.
Årets ansøgningshøjdespringere er de velkendte uddannelser Medicin, Psykologi og Jura med hhv. 1.982, 1.596 og 1.025 ansøgninger og årets adgangskvotienter er på hhv. 9,9, 9,9 og 8,5.
På landsplan har 85.152 søgt ind på en videregående uddannelse – en stigning på 1,3% set i forhold til sidste år. Der er i år 61.351, der har fået tilbudt en studieplads den 26. juli. I 2023 var der 61.382, der fik tilbudt en studieplads, hvilket betyder, at 31 færre har fået tilbudt en studieplads i 2024 (0,05%). Ud af de 61.351 er 30.569 tilbudt optagelse på et af landets 8 universiteter.
Kontakter
Jane Grønning JohansenPresserådgiver, Aalborg Universitet
Tlf:93562377janegj@adm.aau.dkMads Sejer NielsenJournalist og presserådgiver ved AAU Kommunikation
Tlf:29644981sejer@adm.aau.dkFølg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Husk servicefradraget: Reparation af hårde hvidevarer sparer både Co2 og kroner13.5.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er godt for både bankkonto og klima, hvis du husker at bruge servicefradraget. Og du kan lige nå det inden fristen udløber 20. maj.
Ny jordstation styrker Danmarks position i rummet11.5.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Aalborg Universitet bygger Danmarks største anlæg til kommunikation med satellitter og rumfartøjer.
Hvem er Danmarks bedste unge hacker?9.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nationens bedste cybersikkerhedstalenter dyster i dag om titlen som Danmarks bedste unge hacker samt om en plads på Cyberlandsholdet i en 10 timer lang og intens konkurrence.
Historisk boom i bofællesskaber9.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der bliver bygget bofællesskaber som aldrig før, viser ny forskning fra Aalborg Universitet. 2020’erne er i høj grad bofællesskabets årti og samtidigt ser de også anderledes ud og ligger andre steder, end de historisk har gjort. Lørdag den 9. maj er det bofællesskabernes dag.
Kongen kom forbi og gav bakterier navn8.5.2026 15:49:11 CEST | Pressemeddelelse
Fredag 8. maj besøgte Hans Majestæt Kong Frederik Aalborg Universitet for at navngive bakterier i projektet Microflora Danica.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum